Ellers lukkede døre bliver åbnet, når de to kvindelige opdagelsesrejsende banker på. Du skal i denne episode høre om to enestående, kompromisløse og utraditionelle kvinder, som havde meget til fælles. Med 50 års mellemrum rejser de til så forskellige steder som Lapland og irakisk Kurdistan. Emilie Demant Hatt rejser i 1907 til samerne i Lapland og boede i et år hos en samisk familie. 50 år senere rejser Henny Harald Hansen til irakisk Kurdistan for som kvinde at komme bag de muslimske kvinders slør.
Vært: Bjørn Harvig, eventyrer Medvirkende: Inge Damm, antropolog på Nationalmuseet Redaktør: Rikke Caroline Carlsen
Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for 24syv og Nationalmuseets mediehus Vores Tid.