Disclaimer: Der er sygdom i studiet. Så hvis du undrer dig over, hvem der er den okse, der bruster i mikrofonen – bare rolig. Vi er ikke taget ud på Lars Tyndskids mark, det er blot Mathias, som er ramt af en ordentlig omgang snue. Vi kommer igennem det og har faktisk bevæget os til det herlige Østerbro, hvor der er fyldt kaffe i koppen, og Andreas disker op med en hjemmelavet gulerødskage. Og lige når man troede, at alt var fryd og gammen, starter snakken: HVOR SINDSYGT ER DET HER ÅR EGENTLIG STARTET? OG HVOR MANGE ÅR SIDEN ER DET FAKTISK, AT VI HAR HAFT RO PÅ? Når det er sagt, så er alt stadig, som det plejer – der bliver quizzet og fortalt pinlige historier bl.a. om et online overgreb på Karen i Nordisk Film's Biospil.
Nyd det. Det gør vi.
Det er endnu engang gæstfrit. Det er krøllet. Det er pusterummet, du ikke vidste, at du manglede.
Værter: Andreas Kjemtrup & Mathias Brix Jensen
Den Krøllede Hjerne – en gæstfri podcast. Lyt med, når vi giver dig et afbræk fra hverdagen i et stramt koncept. Hver anden uge tager de to veloplagte krøllede hjerner tager dig med på en rejse ind i deres krøllede univers.
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
