app_store_button

google_play_button

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Lyt når som helst, hvor som helst 

Bo Østlund

Vært på DANSKE HJERTER er journalist og forfatter Bo Østlund. 

Lyt til spændende og unikke samtaler, når jeg rejser landet rundt og møder helt almindelige danskere og taler med dem om de vigtige episoder, som har forandret deres liv og ændret deres måde at være i det på. Til spejling, pejling og inspiration.

Danske Hjerter

Det er blevet den 28. august 2026, den lunefulde fuldmåne hænger deroppe netop denne fredag, og den bedste danske sommer i mands minde synger lige så stille på sidste vers.
 
I denne episode kan du du lytte til en helt ny samtale med 53-årige Ane fra Midtjylland, der to aftener inden for få dage blev voldtaget af sin ekskæreste - faderen til hendes yngste datter - mens de tre børn på 8, 6 og 3 år lå og sov på førstesalen i det øde beliggende hus.

*
 
Men hvad gør man - hvordan handler man - når en beruset eks pludselig dukker op og står i stuen og ikke lægger skjul på, at han ønsker og vil have sex?
 
Anes ekskæreste blev dømt for voldtægt i både byretten og landsretten, hvor han fik to et halvt års fængsel.
 
Og i mange år lykkedes det Ane at lægge oplevelsen fra sig, og hun var aldrig plaget af mareridt eller flashbacks - og udadtil fungerede hendes liv fint.

*
 
Men en fuldmåneceremoni på Bali for tre år siden fik pludselig alt frem igen, og i sidste måned - i juli i år - skete det samme igen, og denne gang endnu stærkere, da Ane skulle have den sidste session i et forløb med en spirituel mentor. 
 
Pludselig, ud af det blå, dukkede voldtægterne, dæmonerne og spøgelserne atter op, og det bragt hende ind i dyb proces, hvor det blev helt tydeligt hvilken betydning, det hele har haft for hendes liv, og for hendes rolle som mor og hendes forhold til sin nuværende mand.

*

'Den aften og nat tog han den sprudlende fynbo, som jeg var dengang. Der blev lagt en skygge hen over den mor, som jeg havde forestillet mig, at jeg skulle være for min børn - og over alle de ting, jeg havde drømt om at gøre sammen med dem. Det blev taget fra os, og det gør mig sorgfuld ...'

*

Dagens samtale handler om alle de usynlige spor, som en traumatisk oplevelse som Anes kan have, Den handler om skam, og den handler om sorg over alt det, som man mister, når man mister sig selv.

Og den bringes ganske passende på en dag med fuldmåne, da det jo var netop fuldmånen over Bali, som satte Anes proces i gang.

*

Jeg har stadig brug for din hjælp, hvis DANSKE HJERTER skal fortsætte med at udkomme.
 
Jeg håber derfor, at du give en kærlig og livsvigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret 
 
21.22.23.64

Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med meget stor taknemmelighed.

*

Vært: Bo Østlund

*

Musik:

'This Is My Life'/Gasolin (KODA-licens)

'Me and a Gun'/Tori Amos. (KODA-licens)

'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders (Epidemic Sound Music License)

Jeg frygtede for mit liv, da min ekskæreste voldtog mig to gange

Dagens søndagsbrev handler om det menneske, ingen spørger til.

Afsættet er disse dages Folkemøde Møn, hvor der er et hav af vigtige programpunkter om kvinder, kvinders sundhed, kvindekroppen, vold mod kvinder, samtykke, omsorg, ligestilling og toxic maskulinitet.

Alt sammen vigtigt.

Men hvor er mændene?

*

Ikke mændene som problem.

Ikke mændene som vold, skyld eller giftig maskulinitet.

Men mændene som mennesker.

De ensomme mænd.

De tavse mænd.

De syge mænd.

De fraskilte fædre.

De mænd, der ikke går til lægen.

De mænd, der ikke har nogen at ringe til.

De mænd, der ender i selvmordsstatistikken.

*

Men denne udgave af Søndagsbrevet og denne episode handler også om noget større:

De gamle, vi kalder en ældrebyrde.

De ensomme, der sidder bag lukkede døre.

De omkring 600 danskere, der hvert år tager deres eget liv.

Og dem, der dør alene - så alene, at samfundet må efterlyse pårørende i avisen.

*

Dette er et Søndagsbrev om synlighed.

Eller mangel på samme. 

Om tavshed.

Om skam.

Om ensomhed.

Om at blive glemt, mens man stadig lever.

Om et samfund, der taler meget om trivsel, men hvor alt for mange stadig sidder bag lukkede døre uden nogen, der banker på.

*

Og om det helt enkle spørgsmål, vi måske alle burde stille os selv lidt oftere:

Hvem har jeg selv ikke spurgt til, ringet til og holdt et kærligt øje med? 

*

Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, og jeg tærer virkelig på min sparsomme pension, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på 

21 22 23 64

*

Vært: Bo Østlund

*

Musik:

'Eleanor Rigby'/The Beatles (KODA-licens)
'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg
(Epidemic Sound Music License)

Søndagsbrevet: Har du husket at banke på en dør i dag?

Dén aften i oktober 2018 ventede Rasmus fra Skive på, at mørket skulle falde på.

Han havde kærestesorger, og han orkede ikke mere.

Kort før, han førte sin beslutning ud i livet, skrev han en sms, som han sendte til sin mor og far:

*

'Tak for alt, som I har givet mig her i livet. Nu kan jeg bare ikke mere. Jeg føler ikke længere, at mit liv giver nogen mening, og at der er nogen grund til at trække pinen ud'

'I skal vide, at jeg elsker jer, og at I intet har gjort forkert. Jeg valgte bare den forkerte sti i mit liv. I er de mest fantastiske forældre. Jeg kan bare ikke mere og har brug for at gøre en ende på mit liv.'

'Jeg ved godt, at det er jeres store frygt, men jeg tror på, at jeg kommer et bedre sted hen, selv om det er svært at gøre det. jeg kan bare ikke mere. Kæmpe undskyld for den store smerte, som jeg har forvoldt jer. Der er bare ikke plads til mig i dette liv.'

*

Derefter hængte Rasmus sig i sin carport halvanden kilometer fra sin mors hjem.

Rasmus, som elskede musik og spillede både trommer og guitar, blev 30 år.

Hanne Westergaard fortæller historien om sin søn.
 
*

Denne episode af DANSKE HJERTER handler om selvmord.
 
Et emne, som det ikke er farligt at tale om eller fortælle om. 
 
Tværtimod viser alle undersøgelser det modsatte. 
 
Nemlig at det er vigtigt at turde sætte ord på og fortælle om selvmord for at fjerne de mange tabuer omkring dét at vælge livet fra.
 
For vi taler helst ikke om det, og det er stadig for mange familier forbundet med både skyld og skam - og det på trods af, at hvert eneste selvmord i gennemsnit berører fem mennesker.
 
Så flere tusind danskere mister altså hvert eneste år et familiemedlem eller en nær ven eller kollega og efterlades i stor sorg og med mange spørgsmål, som aldrig bliver besvaret. 
 
 *
 
Hvert år dør cirka 600 personer til selvmord i Danmark. 
 
Et tal, som har ligget nogenlunde konstant i næsten 20 år.
 
Tidligere var antallet af selvmordsraten i Danmark meget højere.
 
Allerhøjest var den i 1980’erne, da min egen far tog sit eget liv.
 
Dengang var der cirka 1600 selvmord om året.
 
Men de 600 årlige selvmord i vor tid er stadig tre gange så mange, som der årligt dør i trafikken her i landet. 
 
Og inden 2025 er slut, vil der have været mindst 10.000 selvmordsforsøg. Måske er tallet det dobbelte.
 
*
 
Hvis DU, som lytter, selv er i krise, eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. 

De fleste mennesker har perioder, hvor livet eller en situation opleves som så svær, at de ikke kan magte den alene. 
 
For nogen fører krisen til selvmordstanker og uden hjælp måske til selvmordsforsøg og selvmord.
 
Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på nummeret 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11 til 05 om morgenen.

*

Del podcasten i hele dit netværk - med din familie, dine, venner, dine kolleger og dine naboer.

Husk endelig også at abonnere på DANSKE HJERTER på Spotify, Apple eller hvor du hører den, så du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op.

*

Skulle du have lyst til at sponsere podcasten, eller måske medvirke med DIN livshistorie, så send en mail til:

kontakt@danskehjerter.dk 

*

Vært: 
Bo Østlund

Musik:
'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens)
'In The Arms Of The Angel'/Sarah McLachlan (KODA-licens)
'Hymn for Piano'/Victor Lundberg
'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders 
'Without Me'/Autumn Cheek
(Epidemic Sound Music License)

Min søn Rasmus hængte sig i carporten (fra hjerternes arkiv)

I denne uges søndagsbrev handler det om tilgivelse.

Ikke som et let eller pænt ord. 

Men som en af de stærkeste og mest radikale kræfter, vi har som mennesker.

For tilgivelse er ikke det samme som at glemme. Det er ikke det samme som at frikende. Det er ikke det samme som at sige, at det forkerte ikke var forkert.

Men måske er tilgivelse det, der kan forhindre, at det forkerte får lov at eje os resten af livet.

*

I denne episoden reflekterer jeg over, hvorfor vi som mennesker - og som samfund - ofte er så dårlige til at tilgive. 

Jeg taler om skilsmisseforældre, familier der går i stykker, gamle konflikter mellem børn og forældre, sociale medier, politisk udskamning og mennesker, der bliver dømt ude af fællesskabet på ubestemt tid.

Jeg taler også om mine to samtaler i denne uge her i podcasten med Amira fra TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane'. Om hendes ord om skyld, skam og måske aldrig at kunne tilgive sig selv. 

Hendes historie rejser et svært spørgsmål: 

Kan vi overhovedet lytte til et menneskes anger, hvis vi allerede har besluttet, hvem det menneske er?

*

Og så fortæller jeg en personlig historie om min fars selvmord, da jeg var 23 år. 

Om skyldfølelse. 

Om at skulle tilgive mig selv. 

Og om mange år senere at kunne se hans selvmord i et andet lys - ikke som noget smukt, men som en handling født af desperation, depression og afmagt.

*

Til sidst stiller jeg lytteren nogle spørgsmål:

Hvem mangler du at tilgive? 

Hvem mangler du at blive tilgivet af? 

Og har du tilgivet dig selv?

*

Dette er et søndagsbrev om vrede, skyld, skam, barmhjertighed - og om muligheden for at lægge nogle af de sten fra sig, som vi har båret på alt for længe.

*

Tak fordi du lytter til 'Danske Hjerter', som kører på sin tredje sæson.

Det sætter jeg utroligt stor pris på.

Hvis du ikke allerede abonnerer på podcasten, så gør det, så du sikrer dig, at du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op flere gange om ugen.

'Danske Hjerter' er ikke gemt bag en betalingsmur, og den kan høres gratis over alt, hvor du lytter til dine andre podcasts.

*

Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, og jeg tærer virkelig på min sparsomme pension, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på 

21 22 23 64

*

Du kan også støtte mit arbejde her:

https://buymeacoffee.com/booestlund

Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med stor taknemmelighed.

*

Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast.

*

Vært: Bo Østlund

*

Musik:

'Sorry Seems To Be The Hardest Word'/Elton John (KODA-licens)
'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg
(Epidemic Sound Music License)

Søndagsbrevet: Hvem mangler du at tilgive og selv blive tilgivet af?

I dag lancerer jeg et nyt format her i Danske Hjerter: Debatten.

Dermed står podcasten nu på fire ben: 

De lange samtaler om fredagen, Søndagsbrevet om søndagen, Bag Overskriften med aktuelle personer - og nu Debatten, hvor jeg som samfundsdebattør giver mine egne holdninger til aktuelle emner.

Dermed er Danske Hjerter bevet et helt lille medie.

*

I denne første udgave handler det om ulven.

I dag blev en såkaldt problemulv skudt i Danmark. Minister, presse og myndigheder stod klar, mens det døde dyr blev vist frem, og medierne buldrede derudad med breaking news og fortællingen om 'Ulvens sidste døgn'.

*

Jeg taler om det, jeg oplever som mediehysteri, politisk symbolhandling og en dyb naturforskrækkelse. Om ulven som spejl på menneskets angst. Om proportioner. Om trafikdræbte, selvmord, hundebid og alle de langt større problemer, vi lever med uden samme nationale panik. 

Og om spørgsmålet:

Er det virkelig ulven, der er problemet?

Eller er det os?

*

Du behøver ikke være enig. 

Alle er velkomne til at kommentere med deres egen holdning i Facebookgruppen Søndagsbrevet og Debatten.

*

Vil du støtte mit frivillige arbejde med denne podcast, gør du bedst og lettest på min MobilePay på 21.22.23.64.

Du kan også støtte på dette link:

https://buymeacoffee.com/booestlund

*

Vært: Bo Østlund

*

Musik:

'Who's Afraid of the Big, Bad Wolf?'/Pinto Colvig, Mary Moder, Dorothy Compton, Billy Bletcher
(KODA-licens)
'Melting Glass'/Eden Avery (Epidemic Sound Music License)

Debatten: I dag døde både en ulv og en masse tillid og værdighed

Det er faktisk utroligt, at 39-årige Sandra Lia i dag er i live.
 
For hun har prøvet det hele.
 
Hun har været på flugt fra politiet sammen med både sin mor og sin far, hun er blevet smidt ud af vinduet to gange af sin mor under disse flugtforsøg, hun er blevet kidnappet af sin far, og hendes mor er blevet tiltalt for mord.

*

Faktisk blev Sandra allerede landskendt den 17. juli 1987.

For næsten 40 år siden.
 
Billedet af den lille baby på under et år med kysen og sutten i munden fyldte hele forsiden på B.T., hvor overskriften lød:

'Desperat mor på flugt - smed baby ud af vinduet.'

*
 
Det skulle som skrevet ikke blive sidste gang, at Sandra oplevede det. Men denne gang endte hun på Skodsborg Børnehjem. 

Senere blev Sandra placeret i en plejefamilie, og efter moderens mors død - da Sandra var 13 år - kom hun på en ungdomspension.
 
Sandras mor var narkoman, og hun stak sig hver dag i benene stærke smertestillende stoffer. 

*

Sandra elskede sin mor Sysser ubetinget, men moderens dårlige valg gav den lille pige en opvækst uden barndommens glæder. 

I stedet havde Sandra store bekymringer og et ansvar, som intet barn burde bære – nemlig at passe på sin mor.

*

Sandra husker tydeligt, hvordan hun som femårig trykkede og rensede sin mors bylder, når Sysser var skæv - og den lille datter sørgede også for, at hendes mor ikke slog sig, når hun faldt, ved at kaste sig ned, så hun faldt oven på hende.

‘Sandra reddede sin mors liv utallige gange.

* 

Hendes teenageår var en kamp. 

Hun følte sig alene og misforstået, og hun kæmpede dagligt for ikke at give op.

Ofte råbte Sandra op til himlen, at hun ikke kunne mere, og hun bad Gud om at tage sig hjem.

Hun overvejede ofte selvmord.

*

Sandras mor blev på et tidspunkt også tiltalt for at have dræbt en medpatient på sygehuset ved at kvæle hende med en pude.

Sysser blev til sidste frifundet i retten, men inden da fulgte hele landet med i sagen i medierne, og når mor og datter kom hjem til lejligheden i Københavnsområdet, var der ofte med store røde bogstaver skrevet ‘MORDER’ på døren.

Så nu var Sandra ikke bare datteren af en narkoman - men også datteren af en morder.

Det gjorde naturligvis ikke det hele lettere i skolen, hvor Sandra både blev mobbet og fik bank af sine klassekammerater.

*

Sandra græd sig søvn hver aften i mange år, fordi hun savnede sin mor, indtil hun pludselig en dag fandt en måde at komme videre i livet på - men en dag fandt hun brikkerne til sit livs puslespil, og nu er det lagt, så den lille baby, som voksede op som datter af en narkoman, som hun konstant skulle forsøge at holde i live, rejser gennem tilværelsen som, hvad hun selv karakteriserer som et godt, ærligt, kærligt menneske med gode værdier.

For Sandra har valgt offerrollen fra.
 
Og livet til.
 
Som mønsterbryder.

Hun nægter at leve et liv i lænker som offer for sin historie
 
Som hun siger:

'Vi har ikke valgt vores fortid - men vi kan vælge vores nutid og fremtid ...'

*

I dag driver Sandra Lia en succesfuld virksomhed sammen med sin mand, når hun ikke lever et dejligt liv sammen med ægtefællen og deres seks børn i familiens skønne hjem i Portugal.

 *

Vil du støtte mit frivillige arbejde med denne podcast, gør du bedst og lettest på min MobilePay på 21.22.23.64.

Du kan også støtte på dette link:

https://buymeacoffee.com/booestlund

*

Vært: Bo Østlund

*

Musik:

'Good Day Sunshine'/The Beatles (KODA-licens)
'Hymn for Piano'/Victor Lundberg
'Last to Leave'/Victor Lundberg
(Epidemic Sound Music License)

Sandra og hendes mor var på flugt fra politiet (fra hjerternes arkiv)

Hun blev først kaldt modig.

Så blev hun kaldt løgner.

Først helt.

Så skurk.

I det nye format 'Bag overskriften' i min podcast Danske Hjerter taler jeg de disse dage med Amira Smajic, der blev landskendt, da hun var hovedperson i Mads Brügger-dokumentaren ’Den sorte svane,’ der blev sendt på TV2 i 2024.

Her agerede hun muldvarp, der skulle afsløre, hvordan erhvervslivet og den kriminelle underverden hjælper hinanden til at begå svindel.

*

Min fem kvarter lange samtale med Amira, som bringes over to dage, er ikke en samtale om jura, skyldplacering eller endnu en gennemgang af, hvem der gjorde hvad og hvornår.

Det er en samtale om mennesket bag overskriften.

En samtale om angst, ensomhed, skam, skyld, fortrydelse, manipulation, løgne, sandhed, identitet, tillid - og om den ultimative prisfor at blive et menneske, ingen længere stoler på.

*

Amira siger selv:

'Hvis jeg siger, at himlen er blå, skal folk lige tjekke, om det passer.'

Hun siger også:

'Jeg har mistet retten til at definere mig selv offentligt.'

Og:

'Jeg har mistet mit ansigt og mit navn.'

*

I samtalen taler Amira om sin egen rolle og sit eget ansvar:

'Jeg fortryder, at jeg sagde ja til at medvirke i dokumentaren, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde kan tilgive mig selv. Det tynger min sjæl hver dag, at jeg har været med til at rykke folks liv fra hinanden.'

'Jeg er tynget af skam - og den gør det svært for mig at løfte mig selv. Den fratager mig evnen til at møde omverdenen og indgå i relationer og være noget for nogen.' 

*

Amira Smajic har ikke siden 'Den sorte svane' givet interviews til radio, tv eller podcast. Hun har været skjult og gemt i mere end to år - alene med angsten, skammen og den offentlige fortælling om, hvem hun er.

Og hun skjuler sig stadig.

'Jeg er blevet brændt så voldsomt, at jeg ser farer alle vegne.'

*

For mig er det her ikke en samtale, der frikender.

Og ikke en samtale, der fælder.

Det er derimod en personlig samtale om prisen for det hele.

Om at gå fra at blive set som modig til at blive set som utroværdig. Om at leve med, at mange ikke tror på noget af det, man siger. Om at miste sin plads i verden. Om skyld, skam, ansvar og fortrydelse. Om at i ensomhed at forsøge at samle sig selv op efter to år i isolation, frygt og mistillid.

Det er en samtale, der spørger:

Kan man lytte til et menneskes følelser, selv om man ikke stoler på menneskets fortælling om fakta?

*

Selv siger Amira:

'Hvis man ikke stoler på, at jeg kan føle noget, så er der ikke plads til meget mere. Nu snakker vi jo om følelser og relationer - ikke om jura eller journalistisk dokumentation.'

*

Amira Smajic er i øvrigt aktuel med sin selvbiografi, som slet og ret bærer navnet 'Amira'. 

*

Hør anden del af min samtale med Amira i denne episode.

Første del kunne du høre i går i episode 183.

*

Danske Hjerter - som nu udkommer tre gange hver uge i tre forskellige formater - kan lyttes gratis over alt, hvor du hører dine andre podcasts.

Jeg er helt afhængig af støtte til mit con-amore-projekt, så vil du bakke det op, kan du gøre det på min MobilePay på 21 22 23 64

Af hjertet tak - og tak for interessen for mit arbejde. 

*

Vært: Bo Østlund

*

Musik:
'Anthem'/Leonard Cohen (KODA-licens)
'Season of Love'/Gamma Skies
(Epidemic Sound Music License)

Amira Smajic: 'Jeg håber folk kan se mig som et menneske og ikke en ting'

Hun blev først kaldt modig.

Så blev hun kaldt løgner.

Først helt.

Så skurk.

I det nye format 'Bag overskriften' i min podcast Danske Hjerter taler jeg de kommende dage med Amira Smajic, der blev landskendt, da hun var hovedperson i Mads Brügger-dokumentaren ’Den sorte svane,’ der blev sendt på TV2 i 2024.

Her agerede hun muldvarp, der skulle afsløre, hvordan erhvervslivet og den kriminelle underverden hjælper hinanden til at begå svindel.

*

Min fem kvarter lange samtale med Amira, som bringes over to dage, er ikke en samtale om jura, skyldplacering eller endnu en gennemgang af, hvem der gjorde hvad og hvornår.

Det er en samtale om mennesket bag overskriften.

En samtale om angst, ensomhed, skam, skyld, fortrydelse, manipulation, løgne, sandhed, identitet, tillid - og om den ultimative prisfor at blive et menneske, ingen længere stoler på.

*

Amira siger selv:

'Hvis jeg siger, at himlen er blå, skal folk lige tjekke, om det passer.'

Hun siger også:

'Jeg har mistet retten til at definere mig selv offentligt.'

Og:

'Jeg har mistet mit ansigt og mit navn.'

*

I samtalen taler Amira om sin egen rolle og sit eget ansvar:

'Jeg fortryder, at jeg sagde ja til at medvirke i dokumentaren, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde kan tilgive mig selv. Det tynger min sjæl hver dag, at jeg har været med til at rykke folks liv fra hinanden.'

'Jeg er tynget af skam - og den gør det svært for mig at løfte mig selv. Den fratager mig evnen til at møde omverdenen og indgå i relationer og være noget for nogen.' 

*

Amira Smajic har ikke siden 'Den sorte svane' givet interviews til radio, tv eller podcast. Hun har været skjult og gemt i mere end to år - alene med angsten, skammen og den offentlige fortælling om, hvem hun er.

Og hun skjuler sig stadig.

'Jeg er blevet brændt så voldsomt, at jeg ser farer alle vegne.'

*

For mig er det her ikke en samtale, der frikender.

Og ikke en samtale, der fælder.

Det er derimod en personlig samtale om prisen for det hele.

Om at gå fra at blive set som modig til at blive set som utroværdig. Om at leve med, at mange ikke tror på noget af det, man siger. Om at miste sin plads i verden. Om skyld, skam, ansvar og fortrydelse. Om at i ensomhed at forsøge at samle sig selv op efter to år i isolation, frygt og mistillid.

Det er en samtale, der spørger:

Kan man lytte til et menneskes følelser, selv om man ikke stoler på menneskets fortælling om fakta?

*

Selv siger Amira:

'Hvis man ikke stoler på, at jeg kan føle noget, så er der ikke plads til meget mere. Nu snakker vi jo om følelser og relationer - ikke om jura eller journalistisk dokumentation.'

*

Amira Smajic er i øvrigt aktuel med sin selvbiografi, som slet og ret bærer navnet 'Amira'. 

*

Hør første del af min samtale med Amira i denne episode.

Anden del kan høres i morgen i episode 184.

*

Danske Hjerter - som nu udkommer tre gange hver uge i tre forskellige formater - kan lyttes gratis over alt, hvor du hører dine andre podcasts.

Jeg er helt afhængig af støtte til mit con-amore-projekt, så vil du bakke det op, kan du gøre det på min MobilePay på 21 22 23 64

Af hjertet tak - og tak for interessen for mit arbejde. 

*

Vært: Bo Østlund

*

Musik:
'Season of Love'/Gamma Skies
(Epidemic Sound Music License)

Amira fra Den sorte svane: 'Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kan tilgive mig selv.'

I går fyldte jeg 70 år.

Det er et mærkeligt tal. 

Ikke fordi jeg føler mig som 70 indeni. Det tror jeg faktisk ikke, ret mange gør.

Indeni er vi på en eller anden underlig måde stadig mange aldre på én gang.

*

Jeg kan stadig mærke drengen. Den unge mand. Faren. Journalisten. Den forelskede. Den bange. Den stædige. Den nysgerrige. Den, der stadig tror, at der er noget mere at forstå.

De er der alle sammen endnu.

Men kroppen, kalenderen og dåbsattesten har deres egen måde at tale på. Og de er ikke altid lige diplomatiske.

*

70 år.

Man siger tallet, og så står det der. Som en milepæl. Eller en mur. Eller måske bare som en bænk ved vejen, hvor man et øjeblik sætter sig, trækker vejret og ser sig tilbage.

Jeg tror ikke, jeg har lyst til at kalde det alderdom. Ikke endnu. Men jeg har heller ikke lyst til at lade som om, det bare er et tal.

For det er det ikke.

*

Alder er ikke bare et tal. Alder er erfaring. Alder er tab. Alder er taknemmelighed. Alder er mennesker, man ikke længere kan ringe til. Alder er døre, der lukkede. Men også døre, man aldrig havde set, hvis ikke man var nået hertil.

Og måske er 70 også det sted i livet, hvor man for alvor begynder at forstå, at man ikke er udødelig.

Ikke bare som en tanke. Ikke bare som noget, man godt ved oppe i hovedet. Men som noget, der begynder at sætte sig i kroppen.

*

Denne uges søndagsbrev handler om at blive 70 - og erkende, at tiden er kommet, hvor jeg er nødt til at vælge vælge fra.

*

Tak fordi du lytter til 'Danske Hjerter', som kører på sin tredje sæson.

Det sætter jeg utroligt stor pris på.

Hvis du ikke allerede abonnerer på podcasten, så gør det, så du sikrer dig, at du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op flere gange om ugen.

'Danske Hjerter' er ikke gemt bag en betalingsmur, og den kan høres gratis over alt, hvor du lytter til dine andre podcasts.

*

Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på 

21 22 23 64

*

Du kan også støtte mit arbejde her:

https://buymeacoffee.com/booestlund

Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med stor taknemmelighed.

*

Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast.

*

Vært: Bo Østlund

*

Musik:

'Når Jeg Bli'r Gammel'/Gnags (KODA-licens)
'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg
(Epidemic Sound Music License)

Søndagsbrevet - jeg fyldte 70 i går, hvad pokker gør jeg nu med mit liv...?

På et gulnet, kornet foto, som ligger et sted på Fyn, sidder Henrik med sin søn Søren til sønnens konfirmation på Nyborgvej 93 i Kværndrup en søndag i maj 1983. 

Det er året, hvor der er folkeafstemning om EF's udvidelse, hvor VHS-afspillere begynder at komme ud i danske hjem, hvor det første AIDS-tilfælde registreres i Danmark, hvor den første Grøn Koncert arrangeres af Muskelsvindfonden.

Og om en måned fylder Søren 14 år.

*

Festen i Kværndrup holdes i det træhus, som Sørens forældre har for vane at leje til familiefesterne - og det bliver så stillet op på familiens gårdsplads.

Søren smiler over sin sorte butterfly foran det store ophængte dannebrogsflag, men der er ofte en anden historie bag de glansbilleder, som hænges op på væggen eller sættes ind i familiealbummet.

Glansbilleder er ofte løgne forklædt som glimmer.

Det er dette også.

*

Ved siden af den lille smilende dreng i den hvide skjorte sidder nemlig en egoistisk og ukærlig far, som kun tænker på sig selv, kører familien med hård hånd og altid er i en offerrolle, fordi han føler, alle er til besvær.

Også - og måske især - hans egne børn og hans kone, som bliver syg.

En far, som ikke engang hilser på sin egen mor og hans to brødre, når han møder dem på gaden i den lille landsby.

En far, som har svært ved at rose og se sin søn, og som ikke evner at vise og give Søren den kærlighed, som skal modne ham og give ham selvtillid både som ung og senere i livet.

*

Tværtimod sætter han nærmest en ære i at give sin søn skyldfølelse.

Søren kan aldrig gøre det godt nok.

Han gør alt forkert, synes han far.

Og om natten har drengen Søren mareridt, fordi han frygter at dø.

*

I dag er Søren ikke i tvivl om, at hans far var narcissist, og han har gennem livet lidt under under, at hans far igen og igen kom til at fylde alt for meget i hans liv på den negative måde.

Det har kostet på selvværdet, ligesom det kostede, da Søren - som efter gymnasiet havde helt andre planer for sit liv - følte sig forpligtet og presset til at starte i og senere overtage sin fars firma.

Søren driver i dag stadig i en alder af 56 år stadig Kværndrup Kedelservice.

Men det var aldrig hans drøm.

*

Dette er også historien om en far, der lige siden, Søren var ung dreng, har truet med at begå selvmord.

Henrik Hansen fra Kværndrup ender med at gøre alvor af sine trusler som 89-årig, fordi han ikke vil flytte fra den ejendom, der gennem hele hans liv har betydet alt for ham.

Samme dag, som han skal flytte i en ældrebolig, skyder Sørens far sig i brystet med sit jagtgevær siddende i en plastik-havestol på den samme gårdsplads, hvor man fejrede Sørens konfirmation.

På bordet i stuen ligger et afskedsbrev, hvor han med rystende bogstaver har skrevet:

'Undskyld men jeg kunne ikke flytte ..' 

*

Hør min samtale med Søren Sønderlund fra Svendborg i denne episode af min podcast Danske Hjerter.

En samtale om en far og en søn, om at blive fanget i tilværelsen, fordi man ikke tør sige fra, ikke har lært det, og om at reflektere over livet og de puslespilsbrikker, man fik med på rejsen, i en moden alder.

*

Vært: Bo Østlund

Musik:
'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens)
'Father And Son'/Cat Stewens (KODA-licens)
'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders 
'The Colours of Autumn'/Isobelle Walton
(Epidemic Sound Music License)

*

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så kontakt Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201.

Søndagsbrevet: Har du husket at banke på en dør i dag?

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...