Det er faktisk utroligt, at 39-årige Sandra Lia i dag er i live. For hun har prøvet det hele. Hun har været på flugt fra politiet sammen med både sin mor og sin far, hun er blevet smidt ud af vinduet to gange af sin mor under disse flugtforsøg, hun er blevet kidnappet af sin far, og hendes mor er blevet tiltalt for mord.
*
Faktisk blev Sandra allerede landskendt den 17. juli 1987. Billedet af den lille baby på under et år med kysen og sutten i munden fyldte hele forsiden på B.T., hvor overskriften lød:
'Desperat mor på flugt - smed baby ud af vinduet.'
* Det skulle som skrevet ikke blive sidste gang, at Sandra oplevede det. Men denne gang endte hun på Skodsborg Børnehjem.
Senere blev Sandra placeret i en plejefamilie, og efter moderens mors død - da Sandra var 13 år - kom hun på en ungdomspension. Sandras mor var narkoman, og hun stak sig hver dag i benene stærke smertestillende stoffer.
*
Sandra elskede sin mor Sysser ubetinget, men moderens dårlige valg gav den lille pige en opvækst uden barndommens glæder.
I stedet havde Sandra store bekymringer og et ansvar, som intet barn burde bære – nemlig at passe på sin mor.
*
Sandra husker tydeligt, hvordan hun som femårig trykkede og rensede sin mors bylder, når Sysser var skæv - og den lille datter sørgede også for, at hendes mor ikke slog sig, når hun faldt, ved at kaste sig ned, så hun faldt oven på hende.
‘Sandra reddede sin mors liv utallige gange.
*
Hendes teenageår var en kamp.
Hun følte sig alene og misforstået, og hun kæmpede dagligt for ikke at give op.
Ofte råbte Sandra op til himlen, at hun ikke kunne mere, og hun bad Gud om at tage sig hjem.
Hun overvejede ofte selvmord.
*
Sandras mor blev på et tidspunkt også tiltalt for at have dræbt en medpatient på sygehuset ved at kvæle hende med en pude.
Sysser blev til sidste frifundet i retten, men inden da fulgte hele landet med i sagen i medierne, og når mor og datter kom hjem til lejligheden i Københavnsområdet, var der ofte med store røde bogstaver skrevet ‘MORDER’ på døren.
Så nu var Sandra ikke bare datteren af en narkoman - men også datteren af en morder.
Det gjorde naturligvis ikke det hele lettere i skolen, hvor Sandra både blev mobbet og fik bank af sine klassekammerater.
*
Sandra græd sig søvn hver aften i mange år, fordi hun savnede sin mor, indtil hun pludselig en dag fandt en måde at komme videre i livet på - men en dag fandt hun brikkerne til sit livs puslespil, og nu er det lagt, så den lille baby, som voksede op som datter af en narkoman, som hun konstant skulle forsøge at holde i live, rejser gennem tilværelsen som, hvad hun selv karakteriserer som et godt, ærligt, kærligt menneske med gode værdier.
For Sandra har valgt offerrollen fra. Og livet til. Som mønsterbryder.
Hun nægter at leve et liv i lænker som offer for sin historie Som hun siger:
'Vi har ikke valgt vores fortid - men vi kan vælge vores nutid og fremtid ...'
*
I dag driver Sandra Lia en succesfuld virksomhed sammen med sin mand, når hun ikke lever et dejligt liv sammen med ægtefællen og deres seks børn i familiens skønne hjem i Portugal.
*
Vil du støtte mit frivillige arbejde med denne podcast, gør du bedst og lettest på min MobilePay på 21.22.23.64.
Du kan også støtte på dette link:
https://buymeacoffee.com/booestlund
*
Vært: Bo Østlund
*
Musik:
'Good Day Sunshine'/The Beatles (KODA-licens)
'Last to Leave'/Victor Lundberg
(Epidemic Sound Music License)
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark
