app_store_button

google_play_button

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Lyt når som helst, hvor som helst 

Bo Østlund

Vært på DANSKE HJERTER er journalist og forfatter Bo Østlund. 

Lyt til spændende og unikke samtaler, når jeg rejser landet rundt og møder helt almindelige danskere og taler med dem om de vigtige episoder, som har forandret deres liv og ændret deres måde at være i det på. Til spejling, pejling og inspiration.

Danske Hjerter

I dag lancerer jeg et nyt format her i Danske Hjerter: Debatten.

Dermed står podcasten nu på fire ben: 

De lange samtaler om fredagen, Søndagsbrevet om søndagen, Bag Overskriften med aktuelle personer - og nu Debatten, hvor jeg som samfundsdebattør giver mine egne holdninger til aktuelle emner.

Dermed er Danske Hjerter bevet et helt lille medie.

*

I denne første udgave handler det om ulven.

I dag blev en såkaldt problemulv skudt i Danmark. Minister, presse og myndigheder stod klar, mens det døde dyr blev vist frem, og medierne buldrede derudad med breaking news og fortællingen om 'Ulvens sidste døgn'.

*

Jeg taler om det, jeg oplever som mediehysteri, politisk symbolhandling og en dyb naturforskrækkelse. Om ulven som spejl på menneskets angst. Om proportioner. Om trafikdræbte, selvmord, hundebid og alle de langt større problemer, vi lever med uden samme nationale panik. 

Og om spørgsmålet:

Er det virkelig ulven, der er problemet?

Eller er det os?

*

Du behøver ikke være enig. 

Alle er velkomne til at kommentere med deres egen holdning i Facebookgruppen Søndagsbrevet og Debatten.

*

Vil du støtte mit frivillige arbejde med denne podcast, gør du bedst og lettest på min MobilePay på 21.22.23.64.

Du kan også støtte på dette link:

https://buymeacoffee.com/booestlund

*

Vært: Bo Østlund

*

Musik:

'Who's Afraid of the Big, Bad Wolf?'/Pinto Colvig, Mary Moder, Dorothy Compton, Billy Bletcher
(KODA-licens)
'Melting Glass'/Eden Avery (Epidemic Sound Music License)

Debatten: I dag døde både en ulv og en masse tillid og værdighed

Det er faktisk utroligt, at 39-årige Sandra Lia i dag er i live.
 
For hun har prøvet det hele.
 
Hun har været på flugt fra politiet sammen med både sin mor og sin far, hun er blevet smidt ud af vinduet to gange af sin mor under disse flugtforsøg, hun er blevet kidnappet af sin far, og hendes mor er blevet tiltalt for mord.

*

Faktisk blev Sandra allerede landskendt den 17. juli 1987.

For næsten 40 år siden.
 
Billedet af den lille baby på under et år med kysen og sutten i munden fyldte hele forsiden på B.T., hvor overskriften lød:

'Desperat mor på flugt - smed baby ud af vinduet.'

*
 
Det skulle som skrevet ikke blive sidste gang, at Sandra oplevede det. Men denne gang endte hun på Skodsborg Børnehjem. 

Senere blev Sandra placeret i en plejefamilie, og efter moderens mors død - da Sandra var 13 år - kom hun på en ungdomspension.
 
Sandras mor var narkoman, og hun stak sig hver dag i benene stærke smertestillende stoffer. 

*

Sandra elskede sin mor Sysser ubetinget, men moderens dårlige valg gav den lille pige en opvækst uden barndommens glæder. 

I stedet havde Sandra store bekymringer og et ansvar, som intet barn burde bære – nemlig at passe på sin mor.

*

Sandra husker tydeligt, hvordan hun som femårig trykkede og rensede sin mors bylder, når Sysser var skæv - og den lille datter sørgede også for, at hendes mor ikke slog sig, når hun faldt, ved at kaste sig ned, så hun faldt oven på hende.

‘Sandra reddede sin mors liv utallige gange.

* 

Hendes teenageår var en kamp. 

Hun følte sig alene og misforstået, og hun kæmpede dagligt for ikke at give op.

Ofte råbte Sandra op til himlen, at hun ikke kunne mere, og hun bad Gud om at tage sig hjem.

Hun overvejede ofte selvmord.

*

Sandras mor blev på et tidspunkt også tiltalt for at have dræbt en medpatient på sygehuset ved at kvæle hende med en pude.

Sysser blev til sidste frifundet i retten, men inden da fulgte hele landet med i sagen i medierne, og når mor og datter kom hjem til lejligheden i Københavnsområdet, var der ofte med store røde bogstaver skrevet ‘MORDER’ på døren.

Så nu var Sandra ikke bare datteren af en narkoman - men også datteren af en morder.

Det gjorde naturligvis ikke det hele lettere i skolen, hvor Sandra både blev mobbet og fik bank af sine klassekammerater.

*

Sandra græd sig søvn hver aften i mange år, fordi hun savnede sin mor, indtil hun pludselig en dag fandt en måde at komme videre i livet på - men en dag fandt hun brikkerne til sit livs puslespil, og nu er det lagt, så den lille baby, som voksede op som datter af en narkoman, som hun konstant skulle forsøge at holde i live, rejser gennem tilværelsen som, hvad hun selv karakteriserer som et godt, ærligt, kærligt menneske med gode værdier.

For Sandra har valgt offerrollen fra.
 
Og livet til.
 
Som mønsterbryder.

Hun nægter at leve et liv i lænker som offer for sin historie
 
Som hun siger:

'Vi har ikke valgt vores fortid - men vi kan vælge vores nutid og fremtid ...'

*

I dag driver Sandra Lia en succesfuld virksomhed sammen med sin mand, når hun ikke lever et dejligt liv sammen med ægtefællen og deres seks børn i familiens skønne hjem i Portugal.

 *

Vil du støtte mit frivillige arbejde med denne podcast, gør du bedst og lettest på min MobilePay på 21.22.23.64.

Du kan også støtte på dette link:

https://buymeacoffee.com/booestlund

*

Vært: Bo Østlund

*

Musik:

'Good Day Sunshine'/The Beatles (KODA-licens)
'Hymn for Piano'/Victor Lundberg
'Last to Leave'/Victor Lundberg
(Epidemic Sound Music License)

Sandra og hendes mor var på flugt fra politiet (fra hjerternes arkiv)

Hun blev først kaldt modig.

Så blev hun kaldt løgner.

Først helt.

Så skurk.

I det nye format 'Bag overskriften' i min podcast Danske Hjerter taler jeg de disse dage med Amira Smajic, der blev landskendt, da hun var hovedperson i Mads Brügger-dokumentaren ’Den sorte svane,’ der blev sendt på TV2 i 2024.

Her agerede hun muldvarp, der skulle afsløre, hvordan erhvervslivet og den kriminelle underverden hjælper hinanden til at begå svindel.

*

Min fem kvarter lange samtale med Amira, som bringes over to dage, er ikke en samtale om jura, skyldplacering eller endnu en gennemgang af, hvem der gjorde hvad og hvornår.

Det er en samtale om mennesket bag overskriften.

En samtale om angst, ensomhed, skam, skyld, fortrydelse, manipulation, løgne, sandhed, identitet, tillid - og om den ultimative prisfor at blive et menneske, ingen længere stoler på.

*

Amira siger selv:

'Hvis jeg siger, at himlen er blå, skal folk lige tjekke, om det passer.'

Hun siger også:

'Jeg har mistet retten til at definere mig selv offentligt.'

Og:

'Jeg har mistet mit ansigt og mit navn.'

*

I samtalen taler Amira om sin egen rolle og sit eget ansvar:

'Jeg fortryder, at jeg sagde ja til at medvirke i dokumentaren, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde kan tilgive mig selv. Det tynger min sjæl hver dag, at jeg har været med til at rykke folks liv fra hinanden.'

'Jeg er tynget af skam - og den gør det svært for mig at løfte mig selv. Den fratager mig evnen til at møde omverdenen og indgå i relationer og være noget for nogen.' 

*

Amira Smajic har ikke siden 'Den sorte svane' givet interviews til radio, tv eller podcast. Hun har været skjult og gemt i mere end to år - alene med angsten, skammen og den offentlige fortælling om, hvem hun er.

Og hun skjuler sig stadig.

'Jeg er blevet brændt så voldsomt, at jeg ser farer alle vegne.'

*

For mig er det her ikke en samtale, der frikender.

Og ikke en samtale, der fælder.

Det er derimod en personlig samtale om prisen for det hele.

Om at gå fra at blive set som modig til at blive set som utroværdig. Om at leve med, at mange ikke tror på noget af det, man siger. Om at miste sin plads i verden. Om skyld, skam, ansvar og fortrydelse. Om at i ensomhed at forsøge at samle sig selv op efter to år i isolation, frygt og mistillid.

Det er en samtale, der spørger:

Kan man lytte til et menneskes følelser, selv om man ikke stoler på menneskets fortælling om fakta?

*

Selv siger Amira:

'Hvis man ikke stoler på, at jeg kan føle noget, så er der ikke plads til meget mere. Nu snakker vi jo om følelser og relationer - ikke om jura eller journalistisk dokumentation.'

*

Amira Smajic er i øvrigt aktuel med sin selvbiografi, som slet og ret bærer navnet 'Amira'. 

*

Hør anden del af min samtale med Amira i denne episode.

Første del kunne du høre i går i episode 183.

*

Danske Hjerter - som nu udkommer tre gange hver uge i tre forskellige formater - kan lyttes gratis over alt, hvor du hører dine andre podcasts.

Jeg er helt afhængig af støtte til mit con-amore-projekt, så vil du bakke det op, kan du gøre det på min MobilePay på 21 22 23 64

Af hjertet tak - og tak for interessen for mit arbejde. 

*

Vært: Bo Østlund

*

Musik:
'Anthem'/Leonard Cohen (KODA-licens)
'Season of Love'/Gamma Skies
(Epidemic Sound Music License)

Amira Smajic: 'Jeg håber folk kan se mig som et menneske og ikke en ting'

Hun blev først kaldt modig.

Så blev hun kaldt løgner.

Først helt.

Så skurk.

I det nye format 'Bag overskriften' i min podcast Danske Hjerter taler jeg de kommende dage med Amira Smajic, der blev landskendt, da hun var hovedperson i Mads Brügger-dokumentaren ’Den sorte svane,’ der blev sendt på TV2 i 2024.

Her agerede hun muldvarp, der skulle afsløre, hvordan erhvervslivet og den kriminelle underverden hjælper hinanden til at begå svindel.

*

Min fem kvarter lange samtale med Amira, som bringes over to dage, er ikke en samtale om jura, skyldplacering eller endnu en gennemgang af, hvem der gjorde hvad og hvornår.

Det er en samtale om mennesket bag overskriften.

En samtale om angst, ensomhed, skam, skyld, fortrydelse, manipulation, løgne, sandhed, identitet, tillid - og om den ultimative prisfor at blive et menneske, ingen længere stoler på.

*

Amira siger selv:

'Hvis jeg siger, at himlen er blå, skal folk lige tjekke, om det passer.'

Hun siger også:

'Jeg har mistet retten til at definere mig selv offentligt.'

Og:

'Jeg har mistet mit ansigt og mit navn.'

*

I samtalen taler Amira om sin egen rolle og sit eget ansvar:

'Jeg fortryder, at jeg sagde ja til at medvirke i dokumentaren, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde kan tilgive mig selv. Det tynger min sjæl hver dag, at jeg har været med til at rykke folks liv fra hinanden.'

'Jeg er tynget af skam - og den gør det svært for mig at løfte mig selv. Den fratager mig evnen til at møde omverdenen og indgå i relationer og være noget for nogen.' 

*

Amira Smajic har ikke siden 'Den sorte svane' givet interviews til radio, tv eller podcast. Hun har været skjult og gemt i mere end to år - alene med angsten, skammen og den offentlige fortælling om, hvem hun er.

Og hun skjuler sig stadig.

'Jeg er blevet brændt så voldsomt, at jeg ser farer alle vegne.'

*

For mig er det her ikke en samtale, der frikender.

Og ikke en samtale, der fælder.

Det er derimod en personlig samtale om prisen for det hele.

Om at gå fra at blive set som modig til at blive set som utroværdig. Om at leve med, at mange ikke tror på noget af det, man siger. Om at miste sin plads i verden. Om skyld, skam, ansvar og fortrydelse. Om at i ensomhed at forsøge at samle sig selv op efter to år i isolation, frygt og mistillid.

Det er en samtale, der spørger:

Kan man lytte til et menneskes følelser, selv om man ikke stoler på menneskets fortælling om fakta?

*

Selv siger Amira:

'Hvis man ikke stoler på, at jeg kan føle noget, så er der ikke plads til meget mere. Nu snakker vi jo om følelser og relationer - ikke om jura eller journalistisk dokumentation.'

*

Amira Smajic er i øvrigt aktuel med sin selvbiografi, som slet og ret bærer navnet 'Amira'. 

*

Hør første del af min samtale med Amira i denne episode.

Anden del kan høres i morgen i episode 184.

*

Danske Hjerter - som nu udkommer tre gange hver uge i tre forskellige formater - kan lyttes gratis over alt, hvor du hører dine andre podcasts.

Jeg er helt afhængig af støtte til mit con-amore-projekt, så vil du bakke det op, kan du gøre det på min MobilePay på 21 22 23 64

Af hjertet tak - og tak for interessen for mit arbejde. 

*

Vært: Bo Østlund

*

Musik:
'Season of Love'/Gamma Skies
(Epidemic Sound Music License)

Amira fra Den sorte svane: 'Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kan tilgive mig selv.'

I går fyldte jeg 70 år.

Det er et mærkeligt tal. 

Ikke fordi jeg føler mig som 70 indeni. Det tror jeg faktisk ikke, ret mange gør.

Indeni er vi på en eller anden underlig måde stadig mange aldre på én gang.

*

Jeg kan stadig mærke drengen. Den unge mand. Faren. Journalisten. Den forelskede. Den bange. Den stædige. Den nysgerrige. Den, der stadig tror, at der er noget mere at forstå.

De er der alle sammen endnu.

Men kroppen, kalenderen og dåbsattesten har deres egen måde at tale på. Og de er ikke altid lige diplomatiske.

*

70 år.

Man siger tallet, og så står det der. Som en milepæl. Eller en mur. Eller måske bare som en bænk ved vejen, hvor man et øjeblik sætter sig, trækker vejret og ser sig tilbage.

Jeg tror ikke, jeg har lyst til at kalde det alderdom. Ikke endnu. Men jeg har heller ikke lyst til at lade som om, det bare er et tal.

For det er det ikke.

*

Alder er ikke bare et tal. Alder er erfaring. Alder er tab. Alder er taknemmelighed. Alder er mennesker, man ikke længere kan ringe til. Alder er døre, der lukkede. Men også døre, man aldrig havde set, hvis ikke man var nået hertil.

Og måske er 70 også det sted i livet, hvor man for alvor begynder at forstå, at man ikke er udødelig.

Ikke bare som en tanke. Ikke bare som noget, man godt ved oppe i hovedet. Men som noget, der begynder at sætte sig i kroppen.

*

Denne uges søndagsbrev handler om at blive 70 - og erkende, at tiden er kommet, hvor jeg er nødt til at vælge vælge fra.

*

Tak fordi du lytter til 'Danske Hjerter', som kører på sin tredje sæson.

Det sætter jeg utroligt stor pris på.

Hvis du ikke allerede abonnerer på podcasten, så gør det, så du sikrer dig, at du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op flere gange om ugen.

'Danske Hjerter' er ikke gemt bag en betalingsmur, og den kan høres gratis over alt, hvor du lytter til dine andre podcasts.

*

Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på 

21 22 23 64

*

Du kan også støtte mit arbejde her:

https://buymeacoffee.com/booestlund

Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med stor taknemmelighed.

*

Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast.

*

Vært: Bo Østlund

*

Musik:

'Når Jeg Bli'r Gammel'/Gnags (KODA-licens)
'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg
(Epidemic Sound Music License)

Søndagsbrevet - jeg fyldte 70 i går, hvad pokker gør jeg nu med mit liv...?

På et gulnet, kornet foto, som ligger et sted på Fyn, sidder Henrik med sin søn Søren til sønnens konfirmation på Nyborgvej 93 i Kværndrup en søndag i maj 1983. 

Det er året, hvor der er folkeafstemning om EF's udvidelse, hvor VHS-afspillere begynder at komme ud i danske hjem, hvor det første AIDS-tilfælde registreres i Danmark, hvor den første Grøn Koncert arrangeres af Muskelsvindfonden.

Og om en måned fylder Søren 14 år.

*

Festen i Kværndrup holdes i det træhus, som Sørens forældre har for vane at leje til familiefesterne - og det bliver så stillet op på familiens gårdsplads.

Søren smiler over sin sorte butterfly foran det store ophængte dannebrogsflag, men der er ofte en anden historie bag de glansbilleder, som hænges op på væggen eller sættes ind i familiealbummet.

Glansbilleder er ofte løgne forklædt som glimmer.

Det er dette også.

*

Ved siden af den lille smilende dreng i den hvide skjorte sidder nemlig en egoistisk og ukærlig far, som kun tænker på sig selv, kører familien med hård hånd og altid er i en offerrolle, fordi han føler, alle er til besvær.

Også - og måske især - hans egne børn og hans kone, som bliver syg.

En far, som ikke engang hilser på sin egen mor og hans to brødre, når han møder dem på gaden i den lille landsby.

En far, som har svært ved at rose og se sin søn, og som ikke evner at vise og give Søren den kærlighed, som skal modne ham og give ham selvtillid både som ung og senere i livet.

*

Tværtimod sætter han nærmest en ære i at give sin søn skyldfølelse.

Søren kan aldrig gøre det godt nok.

Han gør alt forkert, synes han far.

Og om natten har drengen Søren mareridt, fordi han frygter at dø.

*

I dag er Søren ikke i tvivl om, at hans far var narcissist, og han har gennem livet lidt under under, at hans far igen og igen kom til at fylde alt for meget i hans liv på den negative måde.

Det har kostet på selvværdet, ligesom det kostede, da Søren - som efter gymnasiet havde helt andre planer for sit liv - følte sig forpligtet og presset til at starte i og senere overtage sin fars firma.

Søren driver i dag stadig i en alder af 56 år stadig Kværndrup Kedelservice.

Men det var aldrig hans drøm.

*

Dette er også historien om en far, der lige siden, Søren var ung dreng, har truet med at begå selvmord.

Henrik Hansen fra Kværndrup ender med at gøre alvor af sine trusler som 89-årig, fordi han ikke vil flytte fra den ejendom, der gennem hele hans liv har betydet alt for ham.

Samme dag, som han skal flytte i en ældrebolig, skyder Sørens far sig i brystet med sit jagtgevær siddende i en plastik-havestol på den samme gårdsplads, hvor man fejrede Sørens konfirmation.

På bordet i stuen ligger et afskedsbrev, hvor han med rystende bogstaver har skrevet:

'Undskyld men jeg kunne ikke flytte ..' 

*

Hør min samtale med Søren Sønderlund fra Svendborg i denne episode af min podcast Danske Hjerter.

En samtale om en far og en søn, om at blive fanget i tilværelsen, fordi man ikke tør sige fra, ikke har lært det, og om at reflektere over livet og de puslespilsbrikker, man fik med på rejsen, i en moden alder.

*

Vært: Bo Østlund

Musik:
'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens)
'Father And Son'/Cat Stewens (KODA-licens)
'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders 
'The Colours of Autumn'/Isobelle Walton
(Epidemic Sound Music License)

*

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så kontakt Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201.

Bag det pæne glansbillede: Min far var narcissist (fra hjerternes arkiv)

Ugens søndagsbrev i 'Danske Hjerter' handler om at miste sin mor.

Ikke om mødre i almindelighed. 

Ikke om det perfekte mor-barn-forhold, som mange måske længes efter, men ikke alle fik. 

Ikke om den milde, varme, ukomplicerede kærlighed, som findes i nogle familier, og som andre må lede efter hele livet.

*

Jeg vil tale om det, der sker, når en søn - eller datter - mister sin mor.

Også når forholdet var svært. 

Måske især når det var svært.

*

Min mor udåndede en aften i november 2009.

Jeg tror, at hun baskede som en engel op på den sorte himmel, sagde hej til månen og blev til en stjerne.

Det ved jeg jo ikke.

Men sådan havde jeg brug for at se det.

For når et menneske dør, især ens mor, har man brug for billeder, der kan bære det, for sproget selv er for småt. 

Man kan sige 'Hun døde', 'Hun udåndede' eller 'Hun sov ind'.

Men ingen af de ord rummer det, der sker, når den kvinde, der bar én ind i verden, forlader den.

*

Tak fordi du lytter til 'Danske Hjerter', som kører på sin tredje sæson.

Det sætter jeg utroligt stor pris på.

Hvis du ikke allerede abonnerer på podcasten, så gør det, så du sikrer dig, at du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op flere gange om ugen.

'Danske Hjerter' er ikke gemt bag en betalingsmur, og den kan høres gratis over alt, hvor du lytter til dine andre podcasts.

*

Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på 

21 22 23 64

*

Du kan også støtte mit arbejde her:

https://buymeacoffee.com/booestlund

Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med stor taknemmelighed.

*

Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast.

*

Vært: Bo Østlund

*

Musik:

'Fourth of July'/Sufjan Stevens (KODA-licens)
'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg
(Epidemic Sound Music License)

Søndagsbrevet - den novemberaften, da min mor blev til en smuk stjerne

I dag går turen til Norge, hvor du skal møde Bo Vincentz - en 51-årig mand, som har kæmpet med misbrug hele sit liv.
 
Det hele startede med hash og bajer hjemme på Vestsjælland, da Bo var 13, som 18-årig begyndte han at tage amfetamin, og tre år senere - da Bo var 21 - blev rygeheroinen en del af hans hverdag.
 
Som 27-årig blev Bo sprøjtemisbruger, og sådan fortsatte hans liv i Helvede med løgne, benægtelser, tyverier og en tilværelse som narkoman fra dag til dag med heroin og kokain, indtil han tog stoffer for sidste gang i august 2012.
 
Siden var Bo Vincentz clean i fem år - men i 2017 begyndte han at drikke, og han er i dag alkoholiker.

*
 
Han drikker i kortere eller længere perioder og holder sig så ædru - indtil han starter igen, fordi flasken lokker.
 
Da jeg taler med Bo til denne episode er han tørlagt på dag 5.
 
Lyt til en rystende og hudløst ærlig samtale med en dansk mand, som har været i behandling for sit misbrug fire gange, og som har været død 12 gange, inden han igen og igen blev genoplivet og vendte tilbage til et liv, som var ren overlevelse.

‘Det er ufatteligt, at jeg stadig er i live’, lyder det fra Bo, som har boet i Norge i 13 år. 

*
 
Når han i dag ser tilbage på sit liv som stofmisbruger kan han se, at det var en flugt fra livet.
 
‘Jeg kunne ikke holde ud at være sammen med mine normale tanker, og mit følelsesliv blev afstumpet. Jeg ville bare væk - bare være i fred’, fortæller Bo Vincentz, som utroligt nok i mange af årene har haft og kunnet passe forskellige jobs.

*
 
I andre perioder er det dog også gået helt galt - som dengang i 2023, hvor Bo arvedede 1,5 millioner kroner efter sin mors død - seks måneder senere var alle pengene brugt på stoffer, og Bo sad tilbage med en gæld på 200.000 kroner.

*
 
I dag er sjællænderen flov over den både, han behandlede sine forældre på, tog han har stadig traumer både om natten og dagen over dengang, hvor han fortalte sin mor, at han ville begå selvmord og bagefter ikke besvarede hendes opkald i tre måneder.
 
Men drømmen har 51-årige Bo stadig.
 
Drømmen om, at han aldrig mere falder i.
 
Og en drøm om en dag at få sit eget lille nedlagte landbrug og være selvforsynende med grøntsager, ænder, høns, gæs og grise - og i fritiden vil han fiske og gå på jagt.
 
For det er aldrig for sent.
 
Selv for en mand, som har været misbruger af stort set alt og erkender, at han har været allerbedst sit at køre sit liv i sænk.
 
Men Bo ved godt, at det er sidste udkald ...
 
*

DANSKE HJERTER er gratis at lytte til og er ikke gemt bag betalingsmure, men skal jeg kunne fortsætte mit arbejde, er det vigtigt, at lytterne hjælper mig med at udbrede budskabet om dens eksistens.

Så del podcasten i hele dit netværk - med din familie, dine, venner, dine kolleger og dine naboer.

*

Husk endelig også at abonnere på DANSKE HJERTER på Spotify, Apple eller hvor du hører den, så du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op.

*

Skulle du have lyst til at støtte Danske Hjerter, kan du gøre det på min MobilePay på 21.22.23.64 - og vil du medvirke med DIN livshistorie, så send en mail til:

kontakt@danskehjerter.dk 

*

Vært: 
Bo Østlund

Musik:
'Forårsdag'/Anne Linnet (KODA-licens)
'Velkommen hjem'/Sissel (KODA-licens)
'Hymn for Piano'/Victor Lundberg
'Traveling Back'/Roots and Recognition
'Mirayne'/Martin Landh
(Epidemic Sound Music License)

Bo er død og er blevet genoplivet 12 gange (fra hjerternes arkiv)

Det har været, og er stadig, en speciel sommer for mig.

Der sker nogle ting i mit eget liv lige nu, som har fået mig til at tænke mere over tid, krop, alder og min egen forgængelighed. 

I snart 200 samtaler har jeg siddet over for eller talt med mennesker, der har fortalt om de store nedslag i deres liv til denne podcast.

Om sorg og kærlighed. 

Om skyld og savn. 

Om børn, forældre, sygdom, død, svigt, håb - og om alt det, et menneskehjerte kan bære.

*

Jeg har været den, der spurgte. 

Den, der lyttede. 

Den, der prøvede at give plads.

Men måske er det også lidt let altid kun at gemme sig bag spørgsmålene. Bag nysgerrigheden. Bag den professionelle rolle som interviewer og samtalepartner.

Så efter alle de samtaler - og efter et liv, der selv pludselig begynder at stille nogle andre og uventede spørgsmål - ja, så har jeg fået lyst til indimellem også at tale lidt mere selv.

*

Ikke fordi Danske Hjerter nu skal handle om mig.

Men fordi det personlige nogle gange kan åbne noget fælles.

Jeg tror, at det personlige nogle gange kan åbne noget alment - en samtale, en tankerække.

*

Så 'Søndagsbrevet' bliver et lille rum ved siden af de lange samtaler. Et sted til tanker om livet, alderen, døden, kærligheden, det vi mister, det vi lærer.

Og alt det, vi måske skal nå at sige, mens tid er.

Det bliver kort. Det bliver personligt. Og forhåbentlig genkendeligt.

*

For måske er det sådan med hjerter: De er vores egne. Men det, de bærer, er ofte noget, andre også kender.

Så nu prøver jeg ved siden af de lange samtaler at lave nogle korte søndagsbreve, hvor jeg selv deler tanker om livet, alderen, døden, kærligheden og alt det, vi ikke altid får sagt. 

*

Du vil fremover kunne lytte til et nyt søndagsbrev fra Danske Hjerter' hver søndag morgen.

Og det første kommer her.

På den sidste søndag i juli 2026. 

*

De lange samtaler i podcasten fortsætter naturligvis hver fredag.

*

Tak fordi du lytter til 'Danske Hjerter', som kører på sin tredje sæson.

Det sætter jeg utroligt stor pris på.

Hvis du ikke allerede abonnerer på podcasten, så gør det, så du sikrer dig, at du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op flere gange om ugen.

'Danske Hjerter' er ikke gemt bag en betalingsmur, og den kan høres gratis over alt, hvor du lytter til dine andre podcasts.

*

Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på 

21 22 23 64

Ethvert beløb - uanset størrelsen - vil blive modtaget med stor taknemmelighed.

*

Du kan også støtte mit arbejde her:

https://buymeacoffee.com/booestlund

Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med stor taknemmelighed.

*

Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast.

*

Vært: Bo Østlund

*

Musik:
'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg
(Epidemic Sound Music License)

Søndagsbrevet - selv i de mørkeste historier er der små glimt af lys

Hun valgte allerede som 23-årig som led i sin spirituelle rejse at ændre navn til Mahasiah.

Det betyder 'Den der bringer fred og kærlighed', og sådan har den 62-årige kvinde fra Esrum også tænkt sig at fortsætte sin tilværelse.

Jeg møder Mahasiah - som er halvt spansk - for enden af en markvej i Esrum på Nordsjælland, hvor hun fortæller om dengang, hun var en 'superwoman', som slet ikke var i stand til at tage imod kærlighed, endsige vidste, hvad kærlighed og omsorg var for hende selv.

*

Mahasiah opdrog fire børn stort set alene, mens hun tog en universitetsuddannelse, og i dag kan hun se, at hun var en godtroende marionetdukke for en utro 'skurk' - som hun selv kalder børnenes far - som efterlod hende med en milliongæld og 26 år som insolvent.

Da parret gik fra hinanden, var børnene mellem ét og 11 år gamle, og da faderen til børnene døde halvandet år efter bruddet, fandt Mahasiah ud af, at var far far til mindst syv andre børn, som han aldrig havde fortalt om.

*

Lyt i denne episode til en spændende samtale om at overleve og endelig finde sig selv i en høj alder, om tilgivelse og om Mahasiahs egen opvækst i Spanien, hvor hendes mor ønskede og fik en seperation i 1974, da faderen sprang ud som transvestit.

Men allermest handler denne samtale om at finde gaverne i orkanens øje og diamanterne i smerten, om at finde sin indre ro, om at leve rigt uden penge - og endelig i en høj alder at få et godt forhold til sin mor efter et liv med mange år uden kontakt.

*

Vært på DANSKE HJERTER er Bo Østlund.

Gennem mine 50 år som journalist har jeg rejst verden rundt og skrevet titusindvis af artikler - og siden årtusindskiftet har jeg udgivet mere end 30 bøger i eget navn og været ghostwriter på mange andre.

Fælles for alt mit arbejde har været, at det altid har handlet om menneskers skæbner, oplevelser, tanker, følelser og drømme, for jeg er overbevist, at vi er her på jorden for at dele vores fortællinger med hinanden.

Til spejling, pejling og inspiration.

Både de positive og de svære historier – for på dén måde kan vi hver især hjælpe hinanden med at navigere gennem livet.
 
*

Jeg håber, at du vil abonnere på DANSKE HJERTER, som kan høres over alt, hvor du plejer at lytte til dine podcast. Så er du sikker på at få besked hver gang, der lægges nye menneskemøder op.
 
Jeg håber også, at du vil dele DANSKE HJERTER i dit netværk.
 
Og måske også give podcasten en anmeldelse.
 
*

Jeg har valgt at gøre podcasten tilgængelig for alle, så den ikke ligger gemt bag en betalingsmur, og mit arbejde med den er frivilligt og ulønnet og skal ses som mit lille bidrag til en verden, hvor vi deler med hinanden og forstår hinanden bedre.

Skulle du have lyst til at støtte projektet kan du gøre det med en donation, stor som lille til min MobilePay på nummeret 21.22.23.64
 
1000 tak.

* 
 
Har DU en fortælling, så send en mail til adressen 

kontakt@danskehjerter.dk
 
*

Vært og producer:
Bo Østlund

Musik:
'Hymn for Piano'/Victor Lundberg
'Feathers in the Wind'/Sight og Wonders 
'Traveling Back'/Roots and Recognition
(Epidemic Sound Music License)

Debatten: I dag døde både en ulv og en masse tillid og værdighed

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...