Godmorgen fine og og smukke ven. Du ligger højst sandsynligt stadig i din seng. Og det med rette. Du er træt ovenpå sammenkomster, begivenheder, forventninger, uundgåeligheder og alt det andet som udgør denne egentlig okay højtid som kaldes jul. Men du må gerne være træt, når du hører fransk morgenradio. Vi vil nemlig dig, kære lytter. Vi har glædet os til at være sammen med dig, og så sandelig også til at opleve sammen med dig. Vi to, vi skal mæske os i champagnecocktail og en old cuban cocktail. Vi skal skrive breve, spise ost og tilbringe endnu en tidlig søndag morgen sammen, hvor vi får besøg af de to skuespillere Martin Buch og Bodil Jørgensen. Og så skal du holde os i hånden, når radioens ledelse gæster Croque Monsieur for at godtage vores fransk kundskaber. Morten Lindberg
Croque Monsieur
Croque Monsiuer er programmet hvor der skrives breve til Prins Henrik, hvor lytterne bringes ajour med debatten i Paris, og hvor man ikke skal skamme sig over at nyde et godt glas Chateau de la Gravelle 2011 til sin omelet med landskinke fra Alsace. Så sig “bonjour” til din morgen med Croque Monsieur.
Morten Lindberg, bedre kendt som Master Fatman, var en dansk kunstner, sanger, DJ, tv-vært, instruktør og kendis. Fra 2015 til sin død var Morten Lindberg vært på Radio24syvs »frankofile morgenprogram«, Croque Monsieur.