eg blev provokeret, da Mette Frederiksen sagde, at hun hellere ville have, at børn skulle begynde at ryge i stedet for at være på sociale medier. Det var der mange, der blev. Men jeg blev faktisk mere irriteret over, at ingen forholdt sig til, at hun også sagde, at 90 procent af børns mistrivsel skyldes skærmene. Det mener jeg ikke, der er noget godt grundlag for at mene. Slet ikke som fungerende statsminister. Men selvfølgelig er jeg også bekymret for vores digitale liv. Både børn og voksne. Og mig selv. Derfor tager jeg i dagens program et kig på den forskning, der findes på området for jeg er ret sikker på, at det hverken er udelukkende godt eller skidt, men både og, så det skal vi forstå før vi kan lære at leve bedst muligt med vores egen skærmtid. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.