Nej, Årets Brugtbil 2025 er hverken en Tesla eller en VW. I Bilradio dykker Christian Schacht og Jan Lang ned i juryens overraskende valg, afslører fordele og faldgruber – og giver dig overblikket. Brugtmarkedet for elbiler buldrer derudad, og danskerne har i dén grad fået smag for brugte elbiler. Det mærkes ikke mindst i Årets Brugtbil 2025, hvor alle fem finalister for første gang nogensinde er fuldt elektriske. Et historisk skifte – og et tydeligt signal om, hvor bilmarkedet er på vej hen. I denne uges Bilradio sætter Christian Schacht og Jan Lang fokus på årets vinder: Cupra Born – en elbil, der har gjort indtryk på både brugere og eksperter, og som nu kan kalde sig Danmarks bedste brugte bil. Men hvad gør netop denne bil til den rette i 2025? Og hvordan placerer den sig i forhold til konkurrenter som VW ID.4, Polestar 2, BMW iX3 og Audi Q4 e-tron? Det – og meget mere – får du svaret på i podcasten, hvor de både ser på årets kåring og bladrer tilbage i prisens snart 20-årige historie med overraskelser, succeser og glemte biler. Podcastens øvrige emner: Ford Capri møder Eric Cantona: En elbil med broderede kung-fu-spark og kongelig attitude – en hyldest til fodboldens enfant terrible. Fiat 500 går baglæns – og fremad: Elbilen bliver til benzinbil, når Fiat genopfinder 500e. En sjælden og opsigtsvækkende udvikling. Toyota bZ4X Touring: Ny elektrisk SUV med vokseværk og længere rækkevidde – men stadig kun med fem sæder. Xpeng P7 – elegant el-sedan i ny version: Lav, hurtig og udstyret med ny teknologi. P7 går sine egne veje i et SUV-domineret marked. MG S5 EV: Ny mellemklassemodel fra MG, som lander i Danmark allerede i juni – og har kurs mod bred appel. Norlys går Clever i bedene: Fastpris-abonnementer til opladning – men hvad betyder det egentlig for forbrugerne? DS No4 E-Tense: Luksusmærket DS forsøger comeback med en kompakt, elektrisk model i toptrimmet fransk design. Polestar 5 får verdenspremiere i september: En elektrisk GT med næsten 900 hk og sportsvognsteknik i aluminium. Renault 4 E-Tech: Elbilen, der vil være folkelig – med nostalgisk design, lav pris og overraskende rummelighed. Til sidst svarer Christian Schacht og Jan Lang på ugens lytterspørgsmål. Værter: Christian Schacht og Jan Lang Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark