”Hvad jeg i denne plads led af savn, sult og kulde, det kan ikke beskrives. Spisekammeret var aflåset, så jeg måtte nøjes med den afmålte mad, jeg fik, og da den var meget utilstrækkeligt, købte jeg selv brød og spise det i smug. Jeg havde ikke mod til at forlange mere mad’.

Sådan beskriver Marie Christensen forholdene på en af hendes første arbejdspladser. Hun drømte om at en dag at kunne ’løsne Danmarks Slavinders Lænker’ – og give dem tålelige forhold.

’… man kan straks kende en tjenestepige på gaden. Den tunge gang og den foroverbøjede eller skæve holdning er mærker af den overanstrengelse, hun har været udsat for, i den tid hendes legeme udviklede sig.’

Og hun lod det ikke blive ved drømmen. Hun tog kampen og fulgte den til dørs. Hun satte sig mål – og opnåede dem.

Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Karin Skrydstrup Hegelund og Jakob Kjær

Her finder du en litteraturliste.

Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev

28