App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Københavns Biblioteker

Manuskript-baserede fortællinger, der pirrer nysgerrigheden og udvider din forståelse af København, af Danmark, af vores fælles fortid .Københavns historie er fyldt med drama, intriger, gys gru og kærlighed - og uforglemmelige skikkelser, der har formet ikke kun byen, men også resten af Danmark. Perfekt til: Historieinteresserede, københavnere og byens gæster - og alle, der elsker en god historie

Bag om København

Familien Jacobsens historie er fyldt op med begyndelser, brydninger - og bryggerier. Men også en ambitiøs mands forsøg på at styre sin familie og kontrollere sit eftermæle.

"Min teori kan siges med et ord, at han var ærekær. Han har simpelthen sørget for, at det var ham, der stod og strålede over alle." (Birgitte Possing om J.C Jacobsen)

Og der er der de stærke bryggerkoner, hvis stærke indflydelse forsvinder i støvskyen fra de markante mænd - en far og en søns livslange kamp om hvordan sønnen skal leve sit liv og hvordan de jacobsenske bryggerier drives.

"Dette skal vides": "Uden denne donation til mig, fra min moder, kunne Glyptoteket ikke være blevet til" (Sønnen Carl om sin mor Laura Jacobsen)

Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit

Her finder du en kildeliste

Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev

Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: 
Beer-Blues by Koi-discovery & Narcissus smells like headache by Monplaisir

114

Øllet blev deres skæbne - familien Jacobsen

Et shout-out til bibliotekskollegerne, der står bag podcasten Børnebogcast - og en smagsprøve på én af deres episoder.

”Børnebogcast” er både en podcast til forældre, der savner inspiration til, hvad deres børn selv kan læse og til højtlæsning,

Julie Arndrup, børnebibliotekar, har en medvært og diverse gæster i studiet, og sammen hjælper de dig med at sortere i børnebogstakken.

De snakker med bl.a. børn, forskere og forfattere om læsning og anbefaler bunkevis af gode bøger. Og der dykkes ned i alle emner, der vedrører børns litteratur, læsning og sproglige udvikling.

I denne udgave, som er lidt forkortet, mødes Julie og Sif med historiker og forfatter Maria Østerby Elleby til en snak om magien i hverdagen og gennem tiderne.

Maria har skrevet ”Hekseri – den store bog om magi” og ved rigtig meget om hekse, troldmænd, ellefolk, drager og alle de andre væsner som festivalen handler om i 2025.

Find Børnebogcast - der hvor du ellers lytter podcast (inkl. eReolen)

Følg Københavns Børnebiblioteker på:

Facebook & Instagram

Jingle: "The Show Must Be Go" Kevin MacLeod (incompetech.com) 
Licensed under Creative Commons: By Attribution 3.0 License

Besøg fra Børnebogcast: Hekseri og magi med historiker og forfatter Maria Østerby Elleby

Du skal på meget lille byvandring fra Nørreport og Skidentorv ned gennem Fiolstræde til Skidenstræde, langs byens åbne rendestene. – og til Københavns Hovedbibliotek.

I Skidenstræde overværer du et mord - og jager morderen landet rundt.

Du skal drikke dig dum og fuld på "Linden i Fiolstræde, et Værtshus med have”, en tur i universitetets fangekælder, passere forbi en gård i Fiolstræde, hvor ejeren ikke behandler sine svin ordentligt: "Uanset årsagen bør han holde op med dette, da det er ukristeligt og ugudeligt at mishandle uskyldige skabninger."

Senere dækkes byens rende til, de usunde huse rives ned, og Skidenstræde brolægges – eller "krystalliseres". Derfor kalder beboerne den Cristal Gaden. Handelsmændene vil ikke skrive Skidenstræde i deres breve, og i 1818 anmoder de Danske Kancelli om at omdøbe gaden til Krystalgade, da den nu fremstår som en "smuk og reel gade". 6 uger efter godkender kongen navneskiftet - men så forfalder gaden igen.

Og så er der den bygning Københavns Hovedbibliotek ligger i...

 

Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit

Ekstra stemme: Claus Vittus

Litteraturliste

Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev

Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: 
Beer-Blues by Koi-discovery & Narcissus smells like headache by Monplaisir

112

Ingen vil bo i Skidenstræde

Vera Schalburg var søster til en af Danmarks mest berygtede nazister, C.F. Schalburg, og hendes liv var præget af drama og farlige forbindelser i spionverdenen.

"Jeg kom i de mærkeligste kredse fulde af svindlere, æsler, fyrster og diplomater. (Vera Schalburg)

Fra en barndom i det turbulente Rusland til en flugt mod Danmark bevægede hun sig i skyggerne af Europas stormfulde historie. 

Hendes skæbne tog en skæbnesvanger drejning i Skotland, hvor en spionaktion gik grueligt galt – og Vera endte bag tremmer.

"En kvinde med et liv i skyggerne. Vi vil muligvis aldrig kende den fulde sandhed om hendes gerninger." (Fra en britisk rapport)

Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit

Mai-Britt Tollund lægger stemme til Vera Schalburg

Her finder du det jeg har læst til episoden

Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev

Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: 
Beer-Blues by Koi-discovery & Narcissus smells like headache by Monplaisir

118

Spionen - "Navnet er Schalburg, Vera Schalburg"

I krigens sidste måneder ankommer omkring 12.000 ungarske soldater til Danmark – tvangsudskrevet til tysk tjeneste og ledsaget af civile, også kvinder og børn. Tyskerne bruger dem som vagtmandskab, bl.a. ved jernbanerne, men ungarerne er ikke loyale overfor deres tyske "overherrer", der behandler dem som andenrangssoldater. 

Og tyskerne ønsker heller ikke at ungarerne interagerer med danskerne. Men ungarene lytter ikke. De tigger mad hos danskerne og søger kontakt til modstandsbevægelsen.

Den 22. april 1945 bryder et oprør ud ved Rosenborg Slot.

Ungarerne nægter at blive sendt til fronten, som tyskerne truer med. Oprøret ender i et blodigt sammenstød. 

Episoden er skrevet og fortalt af Berit Freyheit

Her finder du det, jeg har læst til episoden

Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev

Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: 
Beer-Blues by Koi-discovery & Narcissus smells like headache by Monplaisir
120

De Ungarske Soldater i Danmark - januar til maj 1945

I efteråret 1589 stævner prinsesse Annas flåde ud mod Skotland - hun skal giftes og mødes med sin kommende ægtemand for første gang.

Men det bliver ikke nogen let overfart. Voldsomme storme pisker skibene, ulykker hober sig op, og rejsen må opgives. 

I København hviskes der om heksekunst: Skibene siges at være forbandet med vejrmagi – et djævelsk forsøg på at forhindre brylluppet mellem Anna og Skotlands konge, Jakob 6.

Rygterne vokser, og i 1590 kulminerer frygten i en af de største hekseprocesser i København. 

Mindst 13 personer brændes på bålet, dømt for at have fremkaldt stormene. Processen renser flådens ledere for skyld og kaster i stedet skyggen på hekse og trolddom. 

Troen på Djævelens magt slår rod, og heksejagten breder sig snart til Skotland, hvor blodige forfølgelser tager fart. Det, der begynder som en mislykket sørejse, ender som en brutal opgør med overtro og frygt.

Episoden er skrevet og fortalt af Berit Freyheit

Her finder du det, jeg har læst til episoden

Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev

Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: 
Beer-Blues by Koi-discovery & Narcissus smells like headache by Monplaisir
121

Heksene og den forgjorte brudefærd 1589-90

"Han præsenterede mig for besøgende læger som Frøken Halv-Doktor, og fandt i alle mulige ting udsættelser, endog i min meget enkle klædedragt, og efterhånden genlød det fra mine venner og bekendte citater og udtalelser, som det havde moret ham at udforme over mig."

Nielsine Nielsen møder (mandlig) kollegial modstand på sin vej mod at blive Danmarks første kvindelige akademiker og første læge. Men heldigvis møder hun også både mænd og kvinder på sin vej, der tager hende alvorligt og gør deres for at hjælpe hende til at opnå sit mål - alt blive læge.

Og hun finder en vej og en glimrende karriere, også selvom hun aldrig bliver gynækolog som hun ellers drømmer om - det forhindrer danske gynækologis fader. Frantz Howitz. Han sidder alene, og tungt på specialet. Og en halvdoktor som Nielsine skal i hvert fald ikke møve sig ind på ham.

Howitz er indædt modstander af boglige uddannelser for kvinder – kvinder er generelt set for ubegavede til at studere, mener han – klart nok, når deres hjerner er mindre end mænds.

Og han advarer om, at hvis en kvinde udvikler din hjerne, går udviklingen af æggestokkene i stå – kvinder der sidder for meget ned og læser, får ikke blod nok til livmoderen – og risikerer derfor ufrugtbarhed. Alt for megen intellektuel stimulation kan endda være dødeligt for kvinder…

Skrevet og fortalt af Berit Freyheit

Yderligere speak: Mai-Britt Tollund og Claus Vittus

Her finder du en kildeliste.

Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: 
Beer-Blues by Koi-discovery & Narcissus smells like headache by Monplaisir

99

"Livmoderen tager skade af uddannelse" - Nielsine Nielsen

Indtil fabriksloven træder i kraft i 1873, er 10% af arbejderne på danske fabrikker mellem 10 og 14 år gamle – godt 16% under 10 år.

Ifølge den nye lov må man altså ikke længere ansætte børn under 10 i industrien. Og man skal gøre plads til skolegang i børnenes liv. 

Arbejdstiden for børn mellem 10 og 14 år må derfor højst være 6 ½ time om dagen, inklusiv en halv times pause. De må ikke møde ind før kl. 6 om morgenen – og ikke være der længere end til kl. 20 om aftenen.

Morgenarbejdet sluttes én time før skolestart, så børnene i ro og mag kan spise sig til energi og friske hjerner til undervisningen.

Søndage og helligdage holdes der helt fri.

En 10-årige drengs beskrivelse af sin hverdag på 1880’ernes Nørrebro:

"Det var en streng tid for mig. Jeg gik hjemme fra kl. 7 om morgenen og fejede gade for et brødudsalg og gik så i skole kl. 8-13. Så gik det i løb ud til fabrikken kl. 13.30. Jeg spiste mens jeg løb. Der måtte jeg så arbejde til k. 19. Jeg var hjemme klokken 20. Så fik jeg min mad og så i seng kl. 21. Hvornår jeg fik læst lektier, ved jeg ikke."

Den nye lov forbedrer forholdene på børn på fabrik en smule - ikke altid i praksis, men i hvert fald på papiret. Men der var stadig ingen regler børn børn i andre erhverv, som budtjanser, værksteder, landbrug og arbejde udført i hjemmet (som at lave tændstikker f.eks.)

Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit

Ekstra stemmer: Mai-Britt Tollund og Claus Vittus

Litteraturliste

Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev

109

Til arbejdet, liv eller død! - Børn i arbejde

I perioden 1880-1920 ankommer en del dansk-vestindiske sømænd, tjenestefolk og arbejdere til Danmark. Mange er faktisk danske statsborgere fordi tre vestindiske øer er en del af Danmark indtil 1917.

I denne episode hører vi om Henny. Forældre og bedsteforældre er tidligere slaver, mens hun er født fri – dog er familien stadig tvunget til at arbejde for den tidligere ’ejer’.

Men Henny vil noget andet.

Hun kommer til København som barnepige i 1898. Og selvom hun bliver i byen resten af livet, er hun ikke altid glad for den måde hun behandles på.

”...folk, som ikke er dannede og fine, de kan godt finde på at kalde mig for en skidden negerkælling eller spørge, om jeg ikke har glemt at vaske mig til morgen! Og den slags folk kan jeg ikke lide! Jeg kan huske engang i en sporvogn, at jeg satte mig ved siden af en dame, sådan en rigtig pyntet en. Og så rejste hun sig op og flyttede sig, imens hun sendte mig nogle øjne, som om jeg var noget af det ækleste, hun kunne tænke sig, men så kunne jeg rigtignok ikke dy mig, men sagde:

”De må være en meget fin dame! Meget finere end kongen! For han var ikke bange for at trykke mig i hånden!”

Her finder du en litteraturliste.

Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

(9910) 111

Henny - fra Sankt Coix til København

Kastrationen af de unge drenge, eller retter - manglen på testosteron, gør at stemmebåndene ikke vokser – stemmen forbliver altså lys. Derimod vokser knoglerne længere end normalt – det betyder at drengen udvikler en meget rummelig brystkasse – og dermed lægge rum til en meget kraftfuld stemme - en kombination af kvindestemmens højde og fleksibilitet – og mandsstemmens styrke og udholdenhed. 

"Selvom superstjernerne blev tilbedt, blev kastraterne generelt bespottet for deres ejendommelige udseende og manglende manddom og seksuelle formåen. 

Langt de fleste fik aldrig den karriere, deres forældre havde drømt om, men måtte i stedet leve deres liv uden for det sociale fællesskab."

Dette er en akkompagnerende podcast til episoden: Det store bilager - Den udkommer den 1. februar 2025

Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit

Her finder du en kildeliste

Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev

Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: 
Beer-Blues by Koi-discovery & Narcissus smells like headache by Monplaisir

115

Englestemmerne - om kastratsangere

(Dagmar del 2)

"Hvis man havde lyttet til hendes råd, kunne Rusland være sparet for meget lidelse." (Britisk ambassadør i Rusland.)

Dagmars søn bliver Zar i en urolig tid - og han er ikke god til. Han forsøger at styre med jernhånd, men oprøret lurer.

Efterhånden lytter han mere til den selvbestaltede prædikant Rasputin end til sin mor. Og stiler direkte mod tragedien.

Som hun senere konkluderer:

"Man har for længe leget med ilden uden at ville åbne sine øjne og ører for at se eller forstå, at man selv hjalp til oprør!"

Den danske gesandt i Sankt Petersborg advarer i et telegram hjem til København:
"Mener det er min pligt at meddele, at kejserfamiliens liv mere og mere er truet. Enkekejserinden, hendes to døtre og svigersøn befinder sig under de forfærdeligste forhold, fuldstændig prisgivet omsværmende matrosbanders vilkårlighed."

Efter en tur over Krim, flygter Dagmar tilbage til sit fødeland.

Skrevet og fortalt af Berit Freyheit

Ekstra speak: Naja Mottelson

Her finder du en litteraturliste.

Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

87

Enkekejserinden: fra Rusland til Danmark -- og tilbage igen

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...