app_store_button

google_play_button

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Euroman

Arbejdstitel

Er der én dansk mand, der har et stort netværk i den internationale modebranche, så er det Rasmus Storm. 

I 1994 åbnede han sammen med sin hustru, Line, butikken Storm på Nørrebro, som de senere flyttede til Store Regnegade i Indre By, hvor den også ligger i dag. Her har de forhandlet alt fra Mads Nørgaard og Comme des Garçons til Raf Simons, Thom Browne og Off-White. 

For kort tid siden meldte Storm-familien dog ud, at æraen er forbi. Butikken lukker i slutningen af maj. 

I den anledning har Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné sat Rasmus Storm stævne i dette afsnit af ’Arbejdstitel’, og her fortæller han blandt andet om en helt særlig kunde, der var deres første i butikken i Indre By.

Dette afsnit er bragt i samarbejde med Illy, som erhovedsponsor til årets Gastro Awards. Besøg gastroawards.euroman.dk og se denominerede i alle kategorier. Gastro Awards finder sted i Tivoli den 26. maj.

Med Rasmus Storm

Overordnet findes der to slags mennesker: Der er dem, der ruller med øjnene, når man taler om, hvordan et glas skal se ud, en serviet skal være foldet og en restaurant skal være indrettet – og så er der dem, der lytter til ’Arbejdstitel’. 

I dette afsnit taler Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné om de ting og situationer, de ikke kan lide. Det tæller både alt det ved dem selv, som de synes er irriterende eller forkerte, og fænomener i verden omkring dem, de ikke bryder sig om. 

Fx er Kristoffer ikke vild med at tale om tv-serier eller at spise en croissant efter frokosttid. Oliver kan derimod ikke lide at få mælk i sin kaffe, når han spiser æg, og så bryder han sig faktisk slet ikke om at gå til koncerter.

Om ting, vi ikke kan lide

Det er en helt specifik form for selverkendelse, der indtræffer, når man opdager, at man bruger mere tid på at tale om styrketræning og tidlige morgener end om byture.

Det er erkendelsen af, at den 'coolness', man før bar som et skjold, nu skal findes i en form for indre ro. Vi kan omfavne det eller kæmpe imod, men om vi vil det eller ej: Vi bliver alle ældre.

Og det er lige det, det nye afsnit af ‘Arbejdstitel’ handler om.

For at blive ældre behøver ikke være lig med depression og et desperat forsøg på at holde fast i en ungdom, der med sikkerhed forsvinder mellem hænderne på de to værter. 

Det kan lige så vel gøres med ynde, så tallene på antallet af fødselsdagslys i lagkagen ikke bliver nogle, de frygter, men nogle de puster ud med glæde.

Om at blive (endnu) ældre

Farshad Farzankia er kunstmaler. Men sådan har det ikke altid været. Oprindeligt er han uddannet fra Den Grafiske Højskole arbejdede i en årrække som art director på Euroman. 

Men da han i 2016 sagde sit job op, fik et atelier og begyndte at male, gik det rigtig stærkt. At kalde det en kometkarriere vil ikke være nogen overdrivelse, og allerede fem år senere havde han en soloudstilling på Arken.
I det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ er de to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst på besøg i Farshad Farzankias næsten 500 kvadratmeter store atelier i Søborg. 

Og omgivet af værker taler de om en kunstbranche, der kan være svær at få hånd om, om at forsøge at holde styr på, hvor ens værker ender, og det abstrakte i at et maleri den ene dag kan koste noget og den næste være meget dyrere.

Med kunstner Farshad Farzankia

”Hvad ønsker du dig i fødselsdagsgave?”

Strømper igen? En næsetrimmer? Søde børn?

Opfindsomheden er typisk ret begrænset, når voksne mænd bliver spurgt om, hvad de ønsker sig i fødselsdagsgave. Et år ældre, stadig ingen gode gaveønsker klogere. Og et spørgsmål, der trænger sig på fra velmenende familiemedlemmer, der også er rådvilde.

For hvad giver man til manden, der har alt? Hvad skal det moderne, privilegerede menneske egentlig ønske sig i år 2026?

Det har Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné en masse rigtig gode bud på i dette afsnit af ’Arbejdstitel’.

Afsnittet er sponsoreret af Bruun Rasmussen, der i uge 7, 8 og 9 kører temaauktionen ’Young Collectors’, der skal give nye samlere – unge som gamle – mod på at komme i gang med at lave et godt køb. Bruun Rasmussens kuratorer har lavet et særligt udvalg af blandt andet kunstværker, vin, sølvtøj, møbler og keramik, og du kan se alle genstande, der er med i auktionen, på bruun-rasmussen.dk.

Den moderne mands ønskeseddel anno 2026

Rasmus Bruun har for længst etableret sig i det danske mediebillede som satiriker og skuespiller på både radio og tv. ’Den Korte Radioavis’ blev en megasucces på det hedengangne Radio 24syv, og siden har han med ’Operarejsen’, ’Sankt Bernhard Syndikatet’ og ’Orkestret’ slået fast, at han er en mand med mange talenter.

Men der er en ambition hos Rasmus Bruun, der skal findes langt fra mediebranchen. Den handler om at have sin egen restaurant. Og ikke en hvilken som helst en af slagsen. 

”Der er mange butikslokaler, som jeg går og stirrer mig blind på en gang imellem og tænker: ’Her kunne man lave den type restaurant og her kunne man lave en café, her kunne man lave en biergarten…’ Men lige for tiden er jeg tættere på, end jeg nogensinde har været.”

I dette afsnit fortæller Rasmus Bruun også om, hvordan han strukturerer sin hverdag, når han skriver på et nyt koncept, om at blive forvekslet med karakteren Rasmus Bruun fra ’Den korte radioavis’ og om sin drøm om at gå hele vejen fra Danmark til Italien i det sekund, hans yngste datter flytter hjemmefra.

Med Rasmus Bruun

” Jeg har jo en ting, som jeg ikke er videre stolt af. Men hver morgen drikker jeg en kop instantkaffe derhjemme. Med kogende vand fra min Quooker.”

Tilståelsen kommer fra Kristoffer Dahy Ernst, der i det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ er blevet opfordret af lytteren Emma til at afgøre, om instant-produkter er overvurderede eller undervurderede. 

Og det er blot et af de mange emner, der bliver berørt i afsnittet, som samtidig er årets første. 

At komme godt fra land i 2026 kræver naturligvis også en form for lottokupon for ’Arbejdstitels’ år, og den bliver udfyldt i fællesskab – ligesom der bliver gjort status på den kupon, værtsduoen udfyldte for 2025.

Om et kæmpestort år, der er i vente

Remee har bygget natklub, bureau og barbershop, men han ved godt selv, at hvis det kun handlede om penge, burde han bare skrive flere popsange. 

I dette afsnit af ’Arbejdstitel’ fortæller han om økonomisk gevinst ved sange, der er 25 år gamle, om at være til polterabend med 50 Cent og om hvordan kunstig intelligens kommer til at redde hans bagkatalog.

Med Remee

Mange drømmer om at kunne sige, at de har hele verden som deres arbejdsplads.

Ulla Terkelsen er en af dem, der kan.

Siden hun som nyudklækket journalist rejste fra Danmark, har hun ikke set sig tilbage. 

Hun har boet overalt i verden – fra swingin’ London i 1960’erne til Berlin efter Murens Fald og i Washington D.C. – og gennem alle årene har han arbejdet som korrespondent på TV 2 og utrætteligt rapporteret hjem fra alt fra præsidentvalg til OL-slutrunder.

Der har ikke manglet store adresser eller byer med schwung på i hendes liv. Alligevel husker hun tiden som purung og meget lidt velhavende journalist i et meget fattigt Warszawa som en af de lykkeligste i sit liv. I hvert fald en af dem, der gav hende en livsoptimisme og en tro på, at intet kan få mennesker ned med nakken.

Det fortæller hun i det nye afsnit af ’Arbejdstitel’. Her er hun gæst med sin veninde, Eva Ravnbøl, der som programmets Italien-korrespondent ikke er ukendt for lytterne. 

Og meget passende for de to verdensdamer – Ulla bor i dag i Cannes i Sydfrankrig, Eva i Rom – foregår optagelsen på en café i Milano.

Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er sponsoreret af Campari. Og meget passende for både Campari og ’Arbejdstitel’ er afsnittet optaget i Camparis hjemby, Milano, som man ikke kan besøge uden samtidig at nyde en negroni eller to.

Med Ulla Terkelsen og Eva Ravnbøl i Milano

Det kan godt være, at det er i de store mødelokaler med udsigt, at de største aftaler bliver underskrevet. Men de ville aldrig være kommet i stand, hvis det ikke var for forretningsfrokosten – eller power lunch, som man ynder at kalde det der, hvor der virkelig er noget på spil. 

En power lunch er forretningsfrokostens veloplagte storebror. Det er til en power lunch, at forbindelser bliver etableret og senere plejet. Man kan ikke spise for mange power lunches. Og er man en mester udi disciplinen, er det et uundværligt redskab i det moderne menneskes netværkskasse. 

Men hvad er en power lunch egentlig på vores breddegrader? Og eksisterer den overhovedet i København?

Det undersøger ’Arbejdstitel’ i dette afsnit, og til at hjælpe med den opgave ringer Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné til tre personer, der har spist flere forretningsfrokoster end de fleste. 

I afsnittet kan du høre, hvad Mette Østergaard, Lars Thylander og Bo Bech ved om at spise power lunch.

Med Rasmus Storm

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...