Særligt ét navn har været på alles læber under sommerens VM: Gianni Infantino. FIFA-præsidenten er blevet folkelig af alle de forkerte årsager. Private telefonsamtaler med Donald Trump, reklamepauser under kampene og senest et forslag om salg af VM-rettigheder, er blot nogle af de overskrifter, Infantino har skabt denne sommer. UEFA har nu erklæret åben krig mod præsidenten, og onsdag i denne uge var der derfor krisemøde i FIFA. Men hvad skal det betyde? Det undersøger Ane Cortzen i denne uges Første række, hvor vi også kommer forbi Copenhagen Fashion Week, hvad din bil siger om dig og alt det, der ikke er med i storfilmen 'The Odyssey'. Ugens gæst er Nynne Bjerre Christensen. Redaktion: Nanna Sloth Skardhamar og Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther. Redaktør: Thomas Vinther Larsen.