30-årige Kaarel rejser fra sit hjemland Estland, der plages af fattigdom og uroligheder. I håbet om en lysere fremtid tager Kaarel derfor til Danmark. Mødet med det nye land er svært, og som flygtning er det ikke let at få job. Han må tage, hvad han kan få, så han bliver nøgenmodel på et tegnekursus, takker han ja. Men kursisterne betragter Kaarel som et rent objekt. En af kursisterne bliver sågar gravid, men Kaarel får ikke lov til at se barnet.

Tyve år efter står Kaarel i et laboratorium. Det er hans job at passe forsøgsdyrene. En dag ser han sit snit til at hævne sig på det land, som han føler, har behandlet ham dårligt, og stjæler en genmanipuleret mus.

Erling Jepsen (f. 1956) er en dansk forfatter og dramatiker. Erling Jepsen er født og opvokset i Sønderjylland. Barndommen og egnens marsklandskaber er tilbagevendende temaer i Erling Jepsens romaner og radio- og skuespil. Han debuterede i 1977 med radiospillet "Kiks med kniv og gaffel" og som romanforfatter med bogen "Ingen grund til overdramatisering" i 1999. Erling Jepsen fik sit gennembrud med den delvist selvbiografiske roman "Kunsten at græde i kor", som blev filmatiseret i 2007.

Erling Jepsens bøger og radio- og skuespil er ofte præget af underfundig og underspillet humor, selv når temaerne er alvorlige. Han formår at udstille mennesket i al dets groteske, forstillede og absurde væren på en spidsfindig og næsten tilgivende måde, der sætter sine spor hos læseren.

Ud over "Kunsten at græde i kor" er også romanen "Frygtelig lykkelig" fra 2004 blevet filmatiseret. Erling Jepsen er blevet hædret med flere priser og legater, blandt andet Jeanne og Henrik Nathansens Mindelegat i 1999, Danske Dramatikeres Forbunds Hæderspris i 2002 og den prestigefyldte Holberg Medaljen i 2004.