Morten Nielsen nåede kun at udsende én digtsamling, Krigere uden Vaaben (1943), mens han var i live, men kom alligevel til at stå som sin generations litterære nøgleskikkelse i lyrikken.

Krigere uden våben er skrevet i skyggen af 2. Verdenskrig, men hæver sig samtidig over krigen og bliver universel, f.eks. når fjenden skiftesvis er ydre og indre.