Om kærlighed: ”Kærligheden har ingen alder, den kan muligvis ændre karakter, og for dem, der har mærket smerten, kan overgivelsen være svær. For hvordan tør jeg være dén, jeg er – og intet andet – hvis det, jeg ‘er’, ikke er godt nok?”

Om at slippe frygten: ”Du kan ikke forhindre, at livet ramler omkring dig, men du kan modtage dine slag med en tro på, at der er andet end den smerte, du står midt i lige nu. Ingen bør synge forgæves, græde forgæves, elske forgæves – leve forgæves.”

Om at turde være sig selv: ”Stop tiden et øjeblik. Dyk dybt ned i depotet af erindringer om lykke. Ikke de hurtige fix, men den lykke, der bliver efterfulgt af en længerevarende mæthed. Da du selv sidst var ’hel’. Det er herfra dit landskab skal fødes og vokse. Det er herfra – fra kernen af den du er – dine veje skal rulles ud.”

Pernilles 10 taler om hver af de tre ovenstående emner kredser om sider af eksistensen – om at finde ud af at leve og om at have friheden til det, som de mennesker vi alle er.

Talerne er baseret på Pernilles egne erfaringer og på de iagttagelser, hun har gjort sig i løbet af de mange tusinde snakke med mænd og kvinder igennem årene. Dybe samtaler om alle sider af et menneskeliv: fra de store tragedier til hverdagens lette bekymringer.