Thomasevangeliet – der er et af de apokryfe eller hemmelige evangelier, der ikke kom med i Det Ny Testamente – blev fundet i Egypten i 1945 som en del af et større håndskriftsfund. Evangeliet foreligger her i en nyoversat, kommenteret oversættelse. Skriftets betydning er uomtvistelig, for i det videreføres motiver og tankeforestillinger fra den ældste kristendom, som uden vores kendskab til denne tradition ville være gået tabt. Hvor evangelierne i Det Nye Testamente fremstår som egentlige fortællinger om Jesus fra Nazareth, om hans liv, gerning, død og opstandelse, udgør Thomasevangeliet snarere en slags Jesusantologi; et kort og enestående ordsprogsevangelium, der giver sin fortolkning af traditionen om Jesus. I Thomasevangeliet gives der ingen fortolkning af ordene. Det er op til læseren selv at udlægge dem. Både i form og indhold minder mange af ordene om dem, vi kender fra Det Nye Testamentes evangelier, men der indgår også ord og lignelser som ikke tidligere har været kendt. I Thomasevangeliet optræder de kvindelige disciple, Maria Magdalene og Salome, på lige fod med de mandlige og stiller spørgsmål til Jesus. Og da Peter angriber Maria, fordi hun er kvinde og dermed ikke har samme ret som mændene, tages hun i forsvar af Jesus.