»Vi ønskede ikke at vide det,« siger Brunhilde Pomsel, Joseph Goebbels’ tidligere sekretær.

Brunhilde Pomsel arbejdede for en af verdenshistoriens værste forbrydere. Fra 1942 til 1945 var hun stenograf i Joseph Goebbels’ propagandaministerium. I denne bog, som udkommer samtidig med dokumentarfilmen af samme navn får premiere, får vi igennem hendes ord indsigt i ondskabens banalitet. Pomsel var, og det vedkender hun sig i dag, en medløber. Hun var optaget af sit job, af pligtfølelsen og trangen til at høre til. Det var først efter krigen, at det fulde omfang af nazisternes uhyrligheder, stod klart for hende. Igennem hendes livshistorie og åbenhjertighed konfronteres vi med et spørgsmål – hvis relevans er lige så påtrængende i dag som dengang – om vores personlige medansvar for politiske begivenheder og konsekvenserne af en tilbagevendende nationalisme og populisme. Bliver vores generation den næste til som Pomsel at sige: »Vi ønskede ikke at vide det«?

På et tidspunkt, hvor højrepopulismen går sin sejrsgang i verden, tjener denne bog og film om et de sidste overlevende vidner til naziregimet indre virkemåde som en påmindelse om, at fascismens trussel stadig er nærværende.