app_store_button

google_play_button

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Politiken

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling.

Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.

Du lytter til Politiken

Vi står midt i et kæmpe skifte, hvad angår synet på kvinders sundhed. Man kan faktisk nærmest tale om, at der er opstået en ny bevægelse.
 
En bevægelse, der kæmper for, at kvinders sundhed skal prioriteres. Og 1. januar meldte statsministeren sig for alvor ind i kampen.
 
Det nuværende manglede fokus på kvindekroppen og dens særlige biologi gør kvinder syge. Og gør kvinders liv dårligere, end de behøver være.
 
Og står man og mangler et økonomisk argument, kan dansk økonomi hente 31 milliarder kroner. Hvis sundhedsvæsnet lærer at forstå kvindekroppen bedre.
 
En af dem, der sad og så statsministerens nytårstale 1. januar, er Signe Thomsen. Hun er sundhedsjournalist på Politiken og har de seneste år udelukkende skrevet om kvinders sundhed. I det her afsnit fortæller hun om et dansk sundhedsvæsen, der er bygget på … ulighed.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kvinders sundhed er aldrig blevet taget alvorligt. Nu er en ny bevægelse i gang

Det nye år begyndte med eksplosioner i Venezuelas hovedstad, der varslede et regimeskifte for præsident Nicolás Maduro. Han sidder nu på anklagebænken i New York, sigtet af USA for konspiration om narko-terrorisme efter flere måneder med dårlig stemning mellem Trump og den diktatoriske leder. Og det er en eskalering, som også har sat nyt fokus på truslen mod Grønland.
 
Seniorforsker og ekspert i amerikansk udenrigspolitik Rasmus Sinding Søndergaard følger Trumps færden ud i verden på tæt hold og karakteriserer præsidentens udenrigspolitik som 'personlig' - og med autoritære træk. Trump er ligeglad med, om han har sine udenlandske allierede eller kongressen med sig. Han bestemmer selv.
 
Så hvad betyder weekendens begivenheder for Trumps gentagne trusler om at tage Grønland? Og hvorfor er både Venezuela og Grønland en del af Trumps plan om at 'sætte Amerika først'?

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Trump væltede Maduro. Bliver Grønland det næste mål?

Rosalía gør det. Det gør Medina også. Ligesom Jonas Eika, Hella Joof, Jon Fosse og Lily Allen. Popkulturen bugner af guddommelig indgriben i disse år. Er ateismen død? Politikens anmelder Victor Skov Jeppesen er gået i kirke for at undersøge, hvad der sker. Og i denne udgave af weekendpodcasten kan du høre ham læse sit essay op. 
 
------------
 
Og husk: Artiklen er bare en af de mange, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop

See omnystudio.com/listener for privacy information.

WEEKEND. Alle de seje er blevet kristne. Hvad fanden er det, der foregår?

Hvad vil USAs præsident Donald Trump med verden? Det er ikke et nemt spørgsmål at besvare, men hvis man alligevel vil prøve, skal man se på noget, der skete ud for Venezuelas kyst den 1. september i år.
 
Den dag angreb amerikanske soldater en båd, de sagde sejlede med narko. Båden blev ødelagt, og 11 mennesker blev slået ihjel. Siden har USA gennemført mere end 20 angreb der ligner det første, og sendt store militære styrker til Caribien.
 
USA truer nu med at vælte Venezuelas præsident, Nicolas Maduro. Men hvordan endte vi med noget, der ligner en krig i et ellers relativt fredeligt hjørne af verden? Det spørgsmål sender vi videre til seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard fra Dansk Institut for International Forskning, som er dagens gæst i 'Du Lytter Til Politiken'. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Fik du hørt podcast om Venezuela? Nogle kalder det pirateri, Trump kalder det en ny verdensorden

Vi er nok ikke de eneste, der efterhånden har vænnet os til at lade det gå ind ad det ene øre og ud igen af det andet, når der igen igen bliver talt om, at der nu måske er taget et vigtigt skridt i retning af fred i Ukraine.
 
For den krig, som Donald Trump – før han blev præsident - lovede at afslutte på en enkelt dag, har han jo som præsident været ude af stand til at få skabt så meget som en uges våbenhvile i – i løbet af hele 2025. 
 
Men så midt imellem jul og nytår skete der pludselig noget.
 
Igen havde den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj og Donald Trump sat sig sammen. Og denne her gang havde de begge givet sig på afgørende punkter, forlød det.
 
Men hvad er det egentlig, vi er vidner til? Og som vi kalder fredsforhandlinger. Går øvelsen lige nu i virkeligheden bare ud på ikke at være den, der påkalder sig Donald Trumps vrede? 
 
Og hvad er det så, vi venter på? Altså: hvad er det, der skal ske, for at Vladimir Putin hellere vil slutte fred end at fortsætte krigen?
 
Det spørger vi i dagens ’Du lytter til Politiken’ Michael Jarlner, der er Politikens internationale kommentator, om.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Store smil i Mar-a-Lago, men: Kom Trump og Zelenskyj freden nærmere i julen?

Er du en af dem, der synes, at lidt for mange popsange lyder, som om de var skrevet af en maskine?
 
Med de samme simple rundgange. Et omkvæd, du synes, du har hørt før. Og tre-fire sproglige klicheer, der rimer på dig og på mig og på os to for altid?
 
Så skal du måske høre dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.
 
For lige nu sker der noget vildt i popmusikkens verden. En helt ny måde at lave musik på breder sig med stor hast. Og det kan få en til at spekulere over, hvad det overhovedet er at skrive en sang. Og hvad det betyder for en selv – som lytter – om der overhovedet er et menneske, der har skrevet den sang, man føler sig ramt af.
 
Det taler Nils Thorsen i dag med Politikens musikredaktør Simon Lund om.
 
Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kan en popsang ramme dig i hjertet, hvis den ikke er skrevet af et menneske?

Vores kollega Sarah Skarum inviterer mange mennesker på mad flere gange om året. Men det er langt fra alle, der gør det. Og faktisk bliver vi færre og færre.
 
Er vores forventning til os selv blevet for voldsomme? Eller vil vi gerne værne om vores hjem, som et sted, hvor vi kan gemme os for verden?
 
Politikens Annemette Grundtvig blev nysgerrig efter at vide, hvordan det står til med vores middagsinvitationer, og i dagens afsnit fortæller hun om resultaterne af en undersøgelse, hun var med til at sætte i gang. 
 
Og Sarah Skarum fortæller om, hvad hun får ud af at leve liv fuldt af mad, gæster og oprydning. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Fik du hørt: Lukkede hjem - Hver fjerde af os har aldrig middagsgæster

Da Katrine er otte år gammel, finder hun ud af, at manden hun kalder far, ikke er hendes biologiske far: hun er donorbarn. På en måde er det forbundet med skam – og derfor taler hun ikke om det. Hun gemmer det væk.
 
Indtil hendes gode barndomsveninde Iben forærer hende en DNA-test i fødselsdagsgave. 
 
Iben er nemlig også donorbarn og har selv taget en test. I første omgang har Katrine ikke lyst, men til sidst kan hun ikke lade være. Og svaret kommer som et chok for Katrine. 
 
Det får hende til at tænke over alt det, hun ikke ved om sit biologiske ophav. Hvad nu hvis hun blev tiltrukket af en, hun er i familie med? Hvad nu hvis hun aldrig får at vide, at hun lider af en arvelig sygdom? 
 
De tanker er Katrine ikke alene med. De seneste år er diskussionen om anonyme sæddonorer vokset herhjemme. Og det har fået hende til at skrive et debatindlæg i Politiken om den tavshed og mangel på debat, der er om donorbørns rettigheder herhjemme.
 
Hør Katrine Goli Jensen fortælle sin historie i dagens 'Du lytter til Politiken'.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Fik du hørt: Katrine fik en DNA-test i 30-års fødselsdagsgave – og fik sig et kæmpe chok

Er du ved at være træt af dårlige nyheder? Det er yderst forståeligt, for 2025 har - hvis man skal være venlig - været et sløjt år.
 
Men der er andet end krig, klimakatastrofer og kaos derude. Faktisk er der en masse gode nyheder, hvis man bare ser lidt efter.
 
Det har Lasse Foghsgaard gjort. Han er videnskabsredaktør her på Politiken, og i dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han om årets bedste opdagelser og gennembrud i videnskabens verden. Og det kan man godt blive glad i låget af.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det her gik videnskabsfolkene amok over i 2025

Når vores kollega på Politikens kulturredaktion Emil Bergløv hører nogen kalde adhd for… deres superkraft, bliver han træt.
 
Ligesom han bliver træt, når han hører nogen sige, at adhd er blevet en modediagnose, der nu nærmest bliver givet i flæng.
 
For ingen af delene stemmer med det liv, han selv lever med adhd. Her er nemlig et mylder af tanker, voldsomme følelser, rastløshed, sammenbrud og en overvældende modtagelighed for indtryk.
 
Men noget er der sket. På tre år er antallet af voksne danskere, der tager adhd-medicin steget fra cirka 50.000 til over 100.000. Og det har udløst en større debat om årsagerne.
 
Det fik Emil Bergløv til at banke på hos podcastredaktionen og sige, at han har en historie, han gerne vil fortælle.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

WEEKEND. Alle de seje er blevet kristne. Hvad fanden er det, der foregår?

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...