Endnu en vild spillerunde i Uge 15! Masser af tætte kampe, crazy comebacks, og så fik vi også lige hele TO æg! Og så vendte Philip Rivers tilbage til NFL efter fem år på pension. I New England så det længe ud til, at Patriots ville køre Bills midtover, men sådan gik det ikke. Josh Allen havde andre planer – og dermed er AFC East pludselig pivåben. Og det er der flere andre divisioner, der også er. Med tre spillerunder tilbage begynder det nu virkelig at stramme til i forhold til hvilke hold, der skal med i slutspillet. To hold er sikre: Rams og Broncos. Et af de hold, der til gengæld ikke kommer i playoffs i år, er Chiefs. Og for at gøre ondt værre, så blev Patrick Mahomes alvorligt skadet i nederlaget til Chargers. Og det var ikke kun Chiefs, det gjorde dobbelt ondt på. Det gjorde det også for Packers, der tabte deres kamp og samtidig mistede Micah Parsons til en skade, der betyder, at han er ude for resten af sæsonen. Vi ser også frem mod Uge 16, der selvfølgelig begynder med Thursday Night-kampen, og så er der altså lige to kampe allerede lørdag – den ene det vigtige NFC North-opgør mellem Bears og Packers, der bliver spillet natten til søndag dansk tid. Gyser! Vært: Thomas Qvortrup. Medvært: Claus Elming.
NFL Showet produceres som altid i samarbejde med www.taffel.dk & www.oddset.dk fra Danske Licens Spil (18+).
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark
