Premier League har flyttet sig.
Mere direkte spil, flere lange bolde, større fokus på dødbolde, andenbolde og fysisk dominans. Mange fans, eksperter og kommentatorer har i denne sæson anklaget ligaen for at være kedelig og grim, men den holdning deler dagens gæst ikke!
I denne special har vi besøg af akademitræner i B.93 og Premier League-entusiast: Emil Lærkedahl, og sammen dykker vi ned i de største taktiske tendenser i Premier League anno 2026. Vi taler om, hvorfor dødbolde fylder så meget, om possession-fodbolden er på retur, hvordan skal man presse, hvis de andre sparker langt og hvilke hold der bedst repræsenterer den nye retning i ligaen.
Et afsnit om spillet bag spillet og om hvorfor Premier League lige nu måske minder mere om 90’erne, end nogen havde regnet med.
Gæst: Emil Lærkedahl, Akademitræner B.93