Premier League-sæsonen spidser til i begge ender af tabellen og i denne uge kigger vi både tilbage på de store kampe og frem mod en runde, der kan få enorm betydning for mesterskabskampen, Champions League-pladserne og nedrykningen.
Anders Morgenstierne er tæt på at miste troen på Arsenals mesterskabschancer efter nederlaget til Manchester City, men Masoud Vahedi og Sebastian forsøger at tale ham ned fra den rødhvide afgrund. For ja, City ser uhyggeligt stærke ud. Ja, Arsenal mangler stadig kynisme. Men er det virkelig afgjort?
Vi taler også om Chelseas dybe krise, Brightons flyvende form, Manchester Uniteds gode stemning under Carrick, og om tvivlen alligevel stadig lurer under overfladen. For er Carrick den rigtige mand på lang sigt, eller er United bare et hold med medvind lige nu?
Til sidst runder vi Dr. Tottenham og en nedrykningskamp, hvor intet længere føles helt sikkert.
Tidskoder:
02:20 – 25:19 Mesterskabsduellen: Manchester City-Arsenal — og optakt til City-Burnley og Arsenal-Newcastle.
25:26 – 32:26 Chelsea i dyb krise, Brighton i storform — og hvor dyrt kan det blive, hvis Chelsea misser Champions League?
32:33 – 46:51 Manchester United, gode vibes og usikker fremtid: Er Carrick virkelig den rigtige mand? Plus kort optakt til Brentford.
46:57 – 57:32 Dr. Tottenham og nedrykningskampen: Kan Spurs overhovedet holde sig ude af kaos?
Gæster: Anders Morgenstierne og Masoud Vahedi Vært: Sebastian Peebles
______________
Partner på Vores Premier League er Betano.
Betano serverer et stort og bredt udvalg af spil på verdens fedeste fodboldliga.
Betano udbydes med tilladelse fra Spillemyndigheden. Husk at spil skal foregå ansvarligt, og at du skal være fyldt 18 år. Har du brug for hjælp til spilafhængighed, så kontakt StopSpillet, eller udeluk dig via Rofus.