Kirkeminister Morten Dahlin har været i vælten i den seneste uge. Først fik han arrangeret, at næsten alle landets kirkeklokker skulle ringe 5. maj i anledning af årsdagen for befrielsen – og senest har han erklæret, at danske soldater skal kæmpe for kristendommen. Men hvad siger det egentlig om Morten Dahlin og hans stilling i Venstre? Mange ser en kommende formand i ham. Politisk journalist Cathrine Bloch og politisk analytiker Niels Th. Dahl ser også nærmere på en anden værdikriger, nemlig udlændingeminister Kaare Dybvad Bek fra Socialdemokratiet. Han vil stramme reglerne for udlændinge på udrejsecentret Kærshovedgaard. De har ikke lovligt ophold i Danmark, men ingen kan finde ud af at få dem sendt ud, og dermed eksisterer de i et besynderligt juridisk limbo. Hvorfor kan de ikke sendes ud, og hvad pokker kan regeringen gøre i stedet? Tidligere udenrigsminister Anders Samuelsen har udgivet en ny bog om sin store kærlighed til Danmark. Niels erklærer sig som Samuelsens tidligere medarbejder inhabil i vurderingen af ham, men mener alligevel, at Samuelsens bog siger noget interessant om forskellen på det ”gamle” Liberal Alliance og Vanopslaghs nye. Ugens tæppe går til et folketingsmedlem fra Moderaterne, der kom til at være helt hudløst ærlig på Folketingets talerstol. Vi har brugt klip fra: DR, TV2 og Folketinget Værter: Cathrine Bloch og Niels Th. Dahl Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark