App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Berlingske

Det er over 75 år siden, Danmark blev befriet 5. maj 1945, men interessen er bestemt ikke aftagende. Der udkommer stadigt flere bøger om Anden Verdenskrig, og de går som varmt brød. Interessen for de seks skæbnesvangre år vil simpelthen ikke dø. Siden 2015 har Jarl Cordua givet sit bidrag til de mange interesserede lyttere, unge som gamle, mænd som kvinder med programrækken »Hitlers Æselører«. I hver udsendelse har Cordua en forfatter til en aktuel eller vigtig bog om Anden Verdenskrig i studiet, og sammen kaster de lys på alt fra besættelsestidens Danmark, krigen på Østfronten, slagduellerne på verdenshavene, krigen i Stillehavsregionen, i Middelhavet og andre steder. Perspektiverne skifter fra program til program, men det handler altid om den mest blodige konflikt og hidtil største tragedie i menneskehedens historie

Hitlers Æselører

Under krigen sad 8000 danskere fængslet i to fangelejre i Danmark, der var en del af tyskernes berygtede KZ-lejrsystem i hele det besatte Europa. Den første lejr, Horserødlejren i Nordsjælland, var egentlig oprettet af danske myndigheder tidligt i krigen til blandt andet fra 1941 at huse arresterede danske kommunister. Lejren blev dog først overtaget af det tyske sikkerhedspoliti Gestapo i forbindelse med at samarbejdspolitikken mellem den tyske besættelsesmagt og den danske regering brød sammen den 29. august 1943. Et års tid efter blev lejren dog ”omplantet” til Frøslevlejren i Sønderjylland, der blev anlagt lige nord for den tyske grænse, hvor især mange arresterede modstandsfolk blev indsat. Fælles for de to lejre er, at de i for tyske lejre i Europa var ganske enestående, når det kom til ordentlige forhold med rigelig kost til fangerne og fraværet af mishandling og hårdt straffearbejde.
 
Alligevel var opholdet ikke uden risiko. Fangerne kunne risikere at blive sendt til KZ-lejre i Tyskland. Der var dog også eksempler på, at danskere havde held til at flygte fra lejren.
 
I programmet medvirker historiker, forsker og forfatter Henrik Skov Kristensen, der indtil 2021 var Frøslevlejrens mangeårige museumschef. Han har studeret det øvrigt sjældent bevarede og komplette materiale fra den tyske lejrledelse i Frøslev for at kunne beskrive forholdene i Frøslevlejren og har gennem sit arbejde talt med mange af fangerne, mens tid var.
 
I 2021 udgav Skov Kristensen bogen ”Gestapos Fangelejre i Danmark” med undertitlen ”Horserød 1943-44 og Frøslev 1944-45”.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Gestapos fangelejre i Danmark 1943-1945

I maj 1945, da 2. Verdenskrig i Europa var tæt på enden, holdt den sidste nazistiske regering ud på Marineskolen Mürwik i udkanten af Flensburg. Her fik regeringen under ledelse af Hitlers efterfølger Storadmiral Karl Dönitz lov at virke helt frem til den 23. maj, hvor den længe havde fortsatte sine ugerninger. Selv en lille uge efter den endelige kapitulation den 8. maj fik Dönitz-regeringen endda lov til at udstede dødsdomme, som gik ud over de soldater, der havde deserteret inden kapitulationen.
 
Flensborg blev i denne sidste tid også et tilflugtssted for nazister med krigsforbrydelser på samvittigheden. Nazisterne kaldte selv ruten for ”Rottelinje Nord”, og flere af de mest prominente for eksempel SS-lederen Henrich Himmler og Auschwitz-kommandanten Rudolf Höss opholdt sig i maj 45 ganske tæt på den danske grænse. De blev dog til sidst taget til fange, mens andre op mod 3000 nazistiske krigsforbrydere i årene herefter formåede at gemme sig blandt lokalbefolkningen i Flensborg uden nogensinde at blive retsforfulgt.
 
Mange af disse historier er for nyligt blevet samlet i en ny bog ”Nazisternes sidste tilflugtssted” af journalist Hans Christian Davidsen, der til daglig er kulturredaktør på den dansksprogede Flensborg Avis.
 
Davidsen medvirker i dette program, hvor vi kommer godt omkring Flensburgs bemærkelsesværdige historie i maj 1945.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Flensburg – Nazisternes sidste tilflugtssted

Grethe Bartram alias Maren Margrethe Thomsen blev den mest kendte og forkætrede stikker under 2. Verdenskrig, der ikke skyede nogen midler mht. at angive familiemedlemmer, nære venner og gamle kammerater fra det kommunistiske miljø til det hemmelige tyske sikkerhedspoliti, GESTAPO. Hun forrådte ca. 60 danskere til tyskerne hvor i alt ni personer ikke overlevede opholdet i KZ-lejr. ”Storstikkersken fra Århus”, som hun blev kaldt i samtiden blev som kun 22- årig dødsdømt ved tre retlige instanser. Alligevel blev hun benådet og dommen forvandlet til en livstidsstraf. I bogen ”Grethe Bartram - Fra kommunist til Gestapoagent” fortæller historiker og forfatter Henrik Skov Kristensen historien om Grethe Bartram og hendes ødelæggende virke i forhold til modstandsbevægelsen i Århus. Grethe Bartram døde 31. januar 2017 næsten 94 år gammel.
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Storstikkeren Grethe Bartram

I juli 1950 blev den sidste dansker i tysk tjeneste henrettet og skudt efter en dødsdom for en stribe grove forbrydelser begået under krigen mod især danske modstandsfolk. Den 41 årige Ib Birkedal Hansen arbejdede i det sidste år inden befrielsen som grusom torturbøddel for Gestapo i Shell-huset i København. I 2005 udkom journalist og forfatter Peter Øvig Knudsens bog om Birkedal Hansen. Den beskriver Birkedals omtumlede liv, hvor han sammen med hans lille berygtede bande af mislykkede karakterafvigende unge mænd og en yngre gruppe kvinder, der agerede såkaldte ”lokkeduer” alt for effektivt bekæmpede og optrævlede danske modstandsgrupper med alle midler. Efter krigen blev gruppen dømt for 28 drab, 315 anholdelser og 132 tilfælde af grov mishandling af fanger – i mange tilfælde danske patrioter fra modstandsbevægelsen. I programmet er Peter Øvig gæst til en samtale om Birkedal, hans kvinder og forbrydelser.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Bødlen Birkedal

Danmark havde længe stor succes med sin neutrale udenrigspolitik, hvor man
slap for at blive inddraget i Første Verdenskrig. Det skete ved at føre en politik,
der tog stort hensyn til nabolandets Tysklands krav. Den såkaldte ”Tyskerkurs”.
I foråret 1939 forsøgte de danske politikere sig derfor igen med den gamle
succesfulde drejebog, og førte derfor omtrent den samme neutralitetspolitik
overfor det stadigt mere aggressive Nazityskland og dens voksende
krigsmaskine.
 
Fordi man delte grænse med landet blev Danmark igen nødt til at være mere
lydhør overfor Tysklands krav sammenlignet med kravene fra Storbritannien,
som politikerne herhjemme ellers nærede langt større politiske sympatier for,
men hvor den nye marineminister Churchill skærpede kursen overfor de
neutrale lande.
 
Derfor var de danske politikere egentlig mere bekymret for, at briterne snarere
end tyskerne, eksempelvis med flådeoperationer i danske farvande ville bringe
neutralitetspolitikken i fare.

De danske politikere herunder regeringen med den radikale udenrigsminister P.
Munch i spidsen var så fast besluttede på at fastholde neutralitetspolitikken, at
de derfor til det sidste havde meget svært ved at tro på de efterretninger, der i
begyndelsen af april 1940 tilflød regeringen, at tyskerne nu var på vej til at
besætte landet.

I programmet medvirker historiker, seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet
Steen Andersen, der har udgivet bogen ”Der er intet foruroligende for Danmark”
– Danmark mellem stormagterne frem mod 9. April 1940”.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Neutralitetens sammenbrud

Geheime Staats Polizei – Gestapo – var Tysklands hemmelige politi frem til Hitler-styrets fald i maj 1945. Politiet var ikke kun aktiv i Tyskland, men også i de erobrede lande blandt andet i Danmark, hvor det bekæmpede modstandsbevægelsen.

 
I eftertiden havde Gestapo ry for at være et overordentligt effektivt, men også et ualmindeligt nådeslåst og brutalt politi. Nyere forskning nuancerer dog dette billede en smule med hensyn til effektivitet. Det var et relativt lille korps, der blev ledet af yngre dedikerede ideologisk radikale jurister blandt dem Werner Best, mens andre var almindelige politifolk fra Weimar-republikken, der blot tilpassede sig det nye regimes krav.

 
Under de allieredes krigsforbryderdomstol i Nürnberg blev Gestapo stemplet som en forbryderorganisation blandt andet på grund af politiets aktive medvirken i folkemordet på Europas jøder. Alligevel blev mange tidligere Gestapo-folk efter krigen ansat i det nye vesttyske politi og få pension for deres ihærdige indsats for at bekæmpe nazi-styrets kritikere og modstandere med alle tænkelige midler herunder brugen af de såkaldte ”skærpede forhør” dvs. tortur. 

 
I programmet medvirker historiker Henrik Lundtofte, der selv er forfatter til flere bøger om tysk politi under besættelsestiden og arkivleder for Historisk Samling fra Besættelsestiden under Sydvestjyske museer i Esbjerg.

 
Samtalen tager udgangspunkt i en af de nyeste udgivelser på dansk om emnet ”Gestapo – myter og sandheder om Hitlers Hemmelige politi” skrevet af den britiske historiker Frank Macdonough.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Gestapo – Tysklands hemmelige politi

Med den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 blev Grønland pludselig en del af den 2. verdenskrig. For hurtigt efter gik, der et magtspil mellem de senere allierede Storbritannien, Canada og USA i gang om, hvem der skulle beskytte verdens største ø, hvis tyskerne senere fik behov for at også at besætte den danske koloni.
 
Det stod klart, at det lille danske civile styre i Godthåb ikke magtede opgaven, da der var et totalt fravær af dansk militær tilstedeværelse i Grønland. Det hastede især med at få etableret et forsvar af minen ved Ivigtut, som udvandt kryolit til brug for aluminium-fremstilling og derfor var meget vigtig for den amerikanske flyproduktion.
 
Hvem skulle holde tyskerne væk fra Grønland og med hvilken begrundelse? For risikerede USA at blive et uheldigt forbillede for Japan, der også have kik på områder, som landet kunne besætte? Og hvad med det nye norske styre? Ville de med tysk accept igen gøre krav på Østgrønland?
 
I programmet medvirker forfatter Peter Harmsen, der har skrevet bogen ”Grønland i Krig – Spillet om Arktis 1939-1945”
 
 
 
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Spillet om Grønland

Under 2. Verdenskrig stod Karl Dönitz i spidsen for de tyske ubåde, og i 1943 blev han Storadmiral og dermed chef for hele den tyske Kriegsmarine. Alt tyder på at Dönitz var både nazist af overbevisning og beundrer af Hitler. Det var i øvrigt gensidigt. Lige før krigens afslutning, forinden at Adolf Hitler begik selvmord, blev Dönitz udnævnt som ”Førerens” efterfølger og Rigspræsident for at lede det stærkt decimerede tyske rige og dets endnu kæmpende styrker. Det var Dönitz, der tog beslutningen om Tysklands kapitulation, men han udsatte beslutningen længe for at kunne evakuere millioner af civile flygtninge og soldater over Østersøen. Dönitz, som forbliver en omdiskuteret skikkelse, slap dog ikke for at blive anklaget for krigsforbrydelser ved domstolen i Nürnberg og fik 10 års fængsel. Her i foråret 2017 har forlaget Gyldendal udgivet en kontroversiel bog af den britiske journalist Barry Turner med titlen ”Dönitz og det riges sidste dage”. Vi taler om bogen samt Dönitz karriere og skæbne med kommandør Poul Grooss.
 

 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Storadmiral Dönitz – Hitlers efterfølger

Den tyske karriereofficer Günter Toepke deltog bl.a. i invasionen af Sovjetunionen og kæmpede i Paulus’ indesluttede 6. armé ved Stalingrad. Ved skæbnens gunst endte Toepke i det langt fredeligere Danmark, hvor han siden hen skulle blive sagnomspunden. I efterkrigstiden gjorde Toepke Danmark nogle tjenester, som samlet set gør det sværere at putte ham ned i kassen sammen med Nazitysklands mange forbrydere. Eller: Det er der i hvert fald noget, der tyder på. Var det eksempelvis en snarrådig Günter Toepke, der forhindrede tyske soldater i at sprænge Lillebæltsbroen i luften i dagene omkring befrielsen den 5. Maj 1945? Kan vi takke ham for, at 50.000 tyske flygtninge og soldater kom hurtigere ud af landet efter befrielsen end ellers og dermed sparede landet for store udgifter til deres underhold? Men begik han som soldat også krigsforbrydelser under krigen på Østfronten? Hvilket ansvar havde han for de ca. 150 dræbte tyskere, der efter krigen gravede tyske miner op på strandene ved Vesterhavet? Hvor mange nazistiske videnskabsmænd fik han smuglet til Argentina via Danmark? Var Toepke - ”Danmark en god mand?” Vi spørger historiker og forfatter John V. Jensen, der til daglig er museumsinspektør på Vardemuseerne. 
 
Bogen er udkommet på Syddansk Universitetsforlag.
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Günter Toepke – var han Danmark en god mand?

27 millioner sovjetborgere mistede livet under 2. Verdenskrig heraf var ca. 8,7 millioner soldater. Resten: 18,3 millioner var almindelige sovjetborgere, der gik til på grund som direkte eller indirekte ofre for krigshandlingerne for eksempel udbredt sultedød. 
I bogen ”Skæbnekamp - Den tysk-sovjetiske krig 1941-1945”, beskriver historikeren Niels Bo Poulsen, krigen set fra et primært sovjetisk perspektiv.

Det var ikke alene en krig mellem to ideologiske systemer. Det var en krig mellem folkeslag og en krig mellem to landes politiske eliter. En krig på liv eller død. Vind eller forsvind. En krig, der ellers begyndte med en fredelig samarbejdsalliance mellem to ærkefjender Nazityskland og det kommunistiske Sovjetunionen. I propagandaen endte blev det til en ”hellig krig” og en ”en fædrelandskrig”, hvor selv den af Stalin undertrykte kirke blev indkaldt til at velsigne kanonerne og hvor Gulaglejrene blev tømt for at fylde op i Den Røde Hærs frygteligt decimerede rækker. Krigen strammede også kravene til befolkningen, hvor det blev kriminaliseret at udeblive fra sit arbejde.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sovjetunionens skæbnekamp

Den tyske værnemagts overkommando udgav bladet ”Signal”, der udkom på dansk allerede kort tid efter besættelsen af Danmark den 9. april 1940 og næsten helt frem til krigens afslutning. Hensigten var at overbevise et dansk publikum om, hvor militært, teknisk, og kulturelt overlegen Tyskland var.

I 2017 udkom bogen ”Signal – et nazistisk propagandablad i Danmark 1940-45”på forlaget Turbine skrevet af historikeren Mona Jensen, der fortæller historien om bladet, der var forbløffende moderne og forførende i sit visuelle udtryk og samtidigt relativt neddæmpet i sin retorik. Formålet var naturligvis at bibringe læseren et glansbillede af Nazityskland, der i sagens natur slet ikke stod mål med realiteterne herunder de talrige forbrydelser mod menneskeheden, som nazisterne konsekvent begik.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Signal - et tysk propagandablad på dansk

Signal - et tysk propagandablad på dansk

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...