I Sukiyaki er dagens indledende radio-essay skrevet med skønskrift - japansk kalligrafi. Og dagens sproglektie handler netop om sprogtegn. Danske børn skriver ikke længere i hånden, men på iPads. Og derved mister de endnu en identitetsmarkør. For hvem er vi? Eva Tind er forfatter og adopteret fra Korea. Vi taler om racisme og ophav, og her bliver de svære spørgsmål ikke syltet. Det gør derimod japanske grøntsager, når professor Ole G. Mouritsen byder på knasende nye og gamle japanske påfund fra den kulinariske front. Med Mette Holm lægger vi hovedet på træblokken, når vi taler om Pudebogen fra omkring år 1000. Og endelig slutter vi af med de åndelige tegn på sindets dybde, når ninjamester Michael Scherling gæster studiet for at fortælle om harakiri, det gode hjerte, de fem elementer og kunsten at bevare et urokkeligt sind i en kaotisk verden.
Sukiyaki
Stå op i Solens Rige hver søndag morgen med Kristian Ditlev-san. Radio24syv fejrer søndag morgen på japansk, for Japan er hvad vi trænger til. Vært Kristian Ditlev Jensen holder te-ceremoni med sine gæster, udforsker det japanske køkken, stiller skarpt på japansk kultur, og giver dig det zen-øjeblik du trænger til i en travl hverdag.
Kristian Ditlev Jensen (født 27. januar 1971 i Holbæk) er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret litteraturvidenskab og teologi ved Københavns Universitet.
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark