App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Vores Tid - Nationalmuseets mediehus

Den yderste grænse handler om mænd og kvinder, hvis nysgerrighed overvinder farer og formaninger. Om dem, som drager på ekspedition til verdens ende for at udvide vores perspektiver. Det er historier om møder med fremmede, som måske ikke er så fremmede endda, og om oplevelser, der ender med at forandre de rejsende og give dem nye indsigter i de uendeligt mange måder, mennesker kan leve livet på.

Vært er eventyreren Bjørn Harvig. Han har selv rejst verden rundt til fods og på cykel og er medlem af Eventyrernes Klub. Sammen med historikere og eksperter fortæller han de mest dramatiske kapitler i ekspeditionshistorien.

Følg Vores Tid - Nationalmuseet på Facebook og Instagram og få endnu flere fascinerende fortællinger.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus. Redaktør: Troels Donnerborg og Rikke Caroline Carlsen.

Den yderste grænse

Emma Gatewood var i modsætning til de fleste andre af podcastens hovedpersoner, ikke en ung, nysgerrig sjæl. Hun var 67 år gammel, da hun smed køkken-forklædet, forlod sine børn, sine børnebørn og sin eksmand for at gå The Appalachian Trail - en 3500 kilometer lang vandrerute gennem det østlige USA. Derfor blev hun også kaldt "bedstemor Gatewood". Det var i 1955. Kun en håndfuld mænd havde gået ruten i forvejen og uden at fortælle nogen om sine planer, så vandrede Grandma Gatewood afsted, med en vadsæk på ryggen og en kasket på hovedet. Hvad var det, der drev hende til at tage en så radikal beslutning at forlade familien og begynde at gå - og hvordan gik det for Granma Gatewood på den lange slidsomme vandring?

Medvirkende: Gitte Holtze, journalist, forfatter og foredragsholder. Gitte er en inkarneret vandrer, og har skrevet flere bøger om sine vandreture, bl.a. ”Jeg lever", om hendes vandring af hele The Pacific Crest Trail.

S16E2 Emma Gatewood: Den hårdeste bedstemor

Den store opdagelsesrejsende Ole Olufsens oldebarn Nikolai Brun har indleveret et mystisk skrin, som han aldrig har kunnet åbne. 

Men nu har skrinet været i hænderne på Nationalmuseets låsesmed, som har lavet en nøgle. 

Nikolai Brun åbner skrinet i selskab med Bjørn Harvig og Nationalmuseets Ole Olufsen-ekspert Jesper Kurt Nielsen, mens de fortæller om Olufsens store rejse til verdens tag, Pamir. 

Hvad gemmer sig i skrinet? Hvad siger det om Olufsen? 

Og er der et nyt eventyr, der venter derude ...

Bonus: Olufsens mystiske skrin bliver åbnet

Den svenske geograf Sven Hedin og hans fire rejsekammerater og deres kameler forlod landsbyen Merket den 10. april 1895. På vej ind i ørkenen. ”De kommer aldrig tilbage”, sagde en mand, da de forlod landsbyen. Hedins plan var at krydse Taklamakan, den næststørste sandørken på jorden. På det lokale sprog, uygurisk, betyder Taklamkan ”stedet ingen kommer tilbage fra”. De fleste folk tænkte, at rejsen var vanvittig. At de aldrig ville overleve. Ørkenens navn bar på dystre forudsigelser. Der ventede en frygtelig farlige rejse.

Blot et par uger senere stod det slemt til og ekspeditionen var i store vanskeligheder. En
af Hedins kameler var død og mændene tørstede voldsomt. Fuldstændig udmattede forsøgte de at slå lejr, da kamelerne nægtede at gå, men snart blev de alle begravet af en sandstorm. Mændene forsøgte at gemme deres ansigter i kamelernes manker. Udmattede, tørstende og uden vand i dagevis, skrev Hedin samme aften i sin dagbog: ”Bjerge af sand i alle retninger. Ikke et strå – intet liv. Gud, hjælp os!”

Medvirkende:
Thomas Ubbesen, medlem af Eventyrernes Klub, forfatter og journalist, senest som
udenrigskorrespondent i DR, hvor han har dækket krige og konflikter overalt i verden.
Thomas har stor interesse i ekspeditions-historie og har selv tangeret det område, vi skal
tale om i dag, da han tilbage i 1987 fik lov til at rejse ind i det ellers meget lukkede Kina.

Coverfoto: Af George Grantham Bain Collection (Library of Congress).

S14E9 Sven Hedin: Taklamakan Ørkenen - Stedet ingen vender levende tilbage fra

Vi tager med den blot 12 årige Ole Worm ud på en lang og omfattende rejse gennem Europa. Ole Worm var nærmest besat af mystiske ting og i utrolige 12 år - fra 1600 til 1612 - rejste han rundt til museer, universiteter, handelsfolk og andre videnskabsmænd og samlede kuriositeter – mærkværdigheder eller eksotika, som han kaldte det - og fik det sendt hjem til Danmark. Vi skal tilbage til en tid, hvor de her ting var meget værdifulde, og hvor dem der ejede dem kunne bevise deres magt. Vi skal tilbage til en tid hvor verden fortsat var magisk, og sammen med Ole Worm skal vi undersøge hvor selveste enhjørningen kom fra.

Medvirkende:
Camilla Mordhorst, ph.d. og cand.comm. i kommunikation og etnologi. Camilla har tidligere været direktør for Museet for Søfart i Helsingør, vicedirektør på Nationalmuseet og er i dag direktør for Dansk Kulturinstitut.

S15E6 Ole Worm: Jagten på enhjørningen

Ellers lukkede døre bliver åbnet, når de to kvindelige opdagelsesrejsende banker på. Du skal i denne episode høre om to enestående, kompromisløse og utraditionelle kvinder, som havde meget til fælles. Med 50 års mellemrum rejser de til så forskellige steder som Lapland og irakisk Kurdistan. Emilie Demant Hatt rejser i 1907 til samerne i Lapland og boede i et år hos en samisk familie. 50 år senere rejser Henny Harald Hansen til irakisk Kurdistan for som kvinde at komme bag de muslimske kvinders slør. 

Vært: Bjørn Harvig, eventyrer.
Medvirkende: Inge Damm, antropolog, Nationalmuseet.

Produceret af Juhl & Brunse for 24syv og Vores Tid.

S1E8. Emilie Demant Hatt og Henny Harald Hansen får adgang til lukkede verdener

Maj 1996. Et af mest fatale år på Everest. Drømmen om at nå verdens top og det stigende antal besøgende, som havde betalt en halv million for at nå toppen, prægede og pressede både guider, sherpaer og klienter til det yderste. Topfeberen rasede for alvor - aftaler og principper blev brudt. Og da stormen ramte, var det pludselig hver mand og kvinde for sig selv.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Søren Smidt, bjergbestiger og bjergguide gennem fire årtier. Søren har klatret nogle af verdens højeste bjerge, bl.a. Everest og kendte en del af de personer, som befandt sig på bjerget i 1996. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Foto: Scott Fischer på Annapurna i 1984. Foto: Wes Krause.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

S11E22. Everest 1996: Da stormen rammer

I dag skal vi med Alfred Wegener og Den Tyske Grønlandske Ekspedition til Vestgrønland i
1930. Ekspeditionen skulle observere de arktiske vejrforhold over et helt år på tre små
vejrstationer, som de selv byggede, et på vestkysten, et midt på isen og et på østkysten –
en videnskab bedrift, ingen tidligere havde præsteret. Med sig havde Wegener to
motordrevne slæder og hans forventninger til dem var store: De skulle transportere mere
ned 100 tons udstyr hele 400 km ind på Indlandsisen, hvor han ville opføre den
meteorologiske målestation. Alle troede det var umuligt og snart begyndte problemerne
også at dukke op.

Medvirkende:
Historiker og museumsinspektør på Teknisk Museum, Mads Kring.

Coverbillede: Alfred Wegener Institute

S13E7 Alfred Wegener: Umulig motorslæde ekspedition på Indlandsisen

Den 27. december 1831 sejlede skibet HMS Beagle fra Plymouth, England. Om bord var
den blot 22 år gamle Charles Darwin. Ekspeditionen var en kortlægningsekspedition -
Englænderne ønskede at hente viden og militære efterretninger fra Sydamerika, bl.a. om,
hvor og hvordan havnene så ud langs kysten. Som det var kutyme dengang havde man
også en naturalist med - måske kunne der også dukke noget spændende op gennem
ham? Ingen kunne dog have forudset at den unge Darwin var så ihærdig, og så nysgerrig
på verden. Og så struktureret og arbejdsom. Og ingen havde med garanti - i deres vildeste
fantasi - kunne forestille sig, at netop Darwins opdagelser kom til at ændre historien og
ændre menneskets opfattelse af sig selv. Hvad var det han fandt i Sydamerika, der satte
tankerne i gang? Hvilke erkendelser var det han fik?

Medvirkende:
Hanne Strager, uddannet biolog. Hanne har været udstillingschef på Statens
Naturhistoriske Museum og arbejder i dag for at skabe et hvalmuseum i Andenæs i
Nordnorge. Hun er forfatter til en række bøger om opdagelsesrejsende og eventyrere b.la.
bogen: “Et beskedent geni - Darwin og ideen der forandrede verden.”

Coverbillede:
Charles Darwin op ad dage.

S13E8 Charles Darwin: Den store erkendelse

I sommeren 1937 rejste engelske Rebecca West rundt på Balkan – gennem Jugoslavien, nutidens Kroatien, Bosnien Herzegovina, Serbien, Nordmakedonien og Montenegro. Hun opsøger gamle myter og oplevede særprægede traditioner – men hun var også fordomsfuld og betragtede folk med en vis distance.

Da hun kom hjem, skrev hun sin historiske og etnografiske skildring ”Black Lamb, Grey Falcon”, som fortsat i dag betragtes, som den mest ultimative rejseskildring fra Balkan. Hvad var det i Wests bog, der gjorde, at den fik så stor betydning for eftertiden? Og var hendes bog egentlig for det bedre?

Dagens afsnit tegner et portræt af en spændende forfatter og reporter, men kaster også et kritisk blik på rejselitteraturen, der med sine forudindtagede konklusioner kan tegne et misvisende billede af den region, som rejsen ellers nøgternt skulle beskrive.

Medvirkende:
Tea Sindbæk Andersen, lektor i Østeuropa Studier på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, hvor hun arbejder med Sydøsteuropas kulturhistorie i det 20. og 21. århundrede, særligt Jugoslavien og dets efterfølgerstater. Tea er forfatter til flere bøger, b.la. ”Usable History? Representations of Yugoslavia’s difficult past from 1945 to 2002.”

S14E3 Rebecca West: Gennem Balkan

I 1891 drog den danske filolog Johannes Østrup ud på en rejse, hvor formålet var videnskabelig. Rejsen endte dog med at blive langt mere eventyrlig. I to år udforskede han dele af Egypten, Mellemøsten og Lilleasien.

Klædt dels i arabisk tøj, dels i vestlig påklædning, krydsede han på hesteryg den syriske ørken, inden han med en pistol i baglommen red fra Homs til København, via Damaskus og Konstantinopel, på sin tro følgesvend, en grå fuldblodshingst, som han havde købt af beduinstammen Sbâ.

Hvilke spændende oplevelser havde Østrup hos nomaderne, og hvad drev ham til at tage ud på denne spektakulære rejse på hesteryg hele vejen hjem til Danmark? Det dykker dagens gæst og Bjørn ned i i dette afsnit.

Medvirkende:
Jens Astrup, der er oldebarn af Johannes Østrup.

S14E4 Johannes Østrup: På hest fra Syrien til Danmark.

I minus 60 grader og konstant og totalt mørke drager Cherry Garrard afsted fra sin hytte på antarktis i selskab med Edward Wilson og Henry Bowers på en fuldstændig vanvittig slæderejse. Deres mål er at finde kejserpingvinens æg. De tre falder i gletsjersprækker, bliver ramt af storm, Cherrys tænder bliver ødelagt af de voldsomme rystelser han har i sin frostfyldte sovepose og hans briller fryser fast til huden. Og det er bare en brøkdel af elendigheden. Rejsen er blevet kaldt den værste i verden og er en afstikker fra den senere så berømte sydpolsfærd, hvor engelske Robert Falcon Scott og hans mænd skulle forsøge atnå sydpolspunktet som de første. 

Medvirkende: Thomas Ubbesen, medlem af Eventyrernes Klub, journalist og forfatter. Thomas har et indgående kendskab til mange arktiske og antarktiske ekspeditioner og har også bidraget med historier til bogen Ukendt Land.

S16E1 Cherry Garrard: Den værste rejse i verden

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...