Vi tager med den blot 12 årige Ole Worm ud på en lang og omfattende rejse gennem Europa. Ole Worm var nærmest besat af mystiske ting og i utrolige 12 år - fra 1600 til 1612 - rejste han rundt til museer, universiteter, handelsfolk og andre videnskabsmænd og samlede kuriositeter – mærkværdigheder eller eksotika, som han kaldte det - og fik det sendt hjem til Danmark. Vi skal tilbage til en tid, hvor de her ting var meget værdifulde, og hvor dem der ejede dem kunne bevise deres magt. Vi skal tilbage til en tid hvor verden fortsat var magisk, og sammen med Ole Worm skal vi undersøge hvor selveste enhjørningen kom fra.
Medvirkende: Camilla Mordhorst, ph.d. og cand.comm. i kommunikation og etnologi. Camilla har tidligere været direktør for Museet for Søfart i Helsingør, vicedirektør på Nationalmuseet og er i dag direktør for Dansk Kulturinstitut.
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark