App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Kampen om historien

"Jeg har besluttet at iværksætte en special militær operation. Den har til hensigt at beskytte folk, som er blevet forfulgt og udsat for folkemord gennem otte år af regimet i Kyiv. På grund af det vil vi afmilitarisere og afnazificere Ukraine". Sådan lød det for tre år siden, da Ruslands præsident, Vladimir Putin, begrundede det russiske angreb på Ukraine. En krig der i høj grad udspringer af præsident Putins forståelse af den russisk-ukrainske fortid. Historien er et vigtigt redskab for Putin, men hvordan bruger han det i praksis? På hvilken måde bliver den russiske offentlighed - ikke mindst skoleungdommen - forsøgt påvirket? Og kan vores forståelse af det russiske historiesyn bidrage til at tage brodden af fremtidige konflikter? Det er nogle af spørgsmålene i dagens udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Morten Lassen, historiker og forfatter til 'Historien som våben: Ruslands march mod fortiden - og ind i krigen' samt Jens Worning, forfatter til 'Ukraine, 24. 02. Den nye verdensorden' og ekspert i russisk politik og historie.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Josephine Gaïa Utoft.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen
Musik: Adi Zukanovic

Putins historielektioner til børn og voksne

Frederik 5. hører ikke til blandt danmarkshistoriens bedst kendte monarker. Men i løbet af de seneste år bliver flere enevoldskonger trukket en smule ud af glemslen. Det gælder også for Frederik 5. I 2020 blev han omdrejningspunktet i en happening på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor en gipsbuste af Frederik 5. blev smidt i Københavns Havn.
Vi skal diskutere den lidt oversete konge, hvis historie om drukkenskab og liderlighed måske godt kan trænge til en nuancering. Vi skal også tale om hans personlige syn på monarkiet, hvordan det mon er relevant i dag, samt i hvilken grad han var en del af datidens internationale system - både i form af europæisk diplomati men også den transatlantiske slavehandel. Det er nogle af emnerne, der skal vendes i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Hans Erik Havsteen taler med Søren Mentz historiker, forfatter og museumsinspektør på Museum Amager. 
Medvirkende: Bente Scavenius. 
Redaktion: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. 
Redaktør: Silke Fensman.
Musik: Adi Zukanovic.

Frederik 5. - kongelig drukkenbolt eller oplyst monark?

"I dag står jeg foran jer i erkendelse af at det, der fandt sted på kostskolerne må betegnes som det, det var: kulturelt folkemord"- sådan lød det, da advokaten Murray Sinclair i 2015 fremlagde en rapport på vegne af Sandheds- og Forsoningskommissionen med den chokerende erkendelse, at Canadas inuit-befolkning havde været underlagt tvungen assimilationspolitik fra slutningen af 1800-tallet og langt op i det 20. århundrede.
Men hvordan har canadierne bearbejdet dette historiske traume? Hvordan fortæller de canadiske inuitter deres historie? Og kan disse erfaringer sammenlignes med den danske behandling af inuitterne? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om Historien, hvor gæstevært Hans Erik Havsteen taler med Michael Böss, dr.phil. i historie og lektor emeritus ved AU samt forfatter til en række bøger om Canada og Arktis.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Josephine Gaïa Utoft.
Redaktør: Silke Fensman.
Musik: Adi Zukanovic.

Canadas mørke kapitel - massegrave og kulturelt folkemord

"The people are going to vote for independence or to come into the United States". Donald Trump, USA's kommende præsident, har med denne bemærkning skabt røre ikke bare i vores hjemlige andedam, men tværs over Atlanten. Udtalelsen kommer på et tidspunkt, hvor Grønland gør klar til Landtingsvalg, og hvor tilhørsforholdet til Danmark er en varm politisk kartoffel.
Den grønlandsk-danske fælles historie er lang og kompliceret, og den forstås forskelligt afhængig af hvem, som udlægger den. Den dominerende danske fortælling lyder, at vi i store træk var en god, ja, nærmest humanistisk kolonimagt, som forstod grønlændernes behov. Men hvad siger de grønlandske kilder? Er tolkningen af kolonitiden en kampplads mellem grønlændere og danskere, som endegyldigt vil afgøre de to landes fremtid?
Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Nauja Bianco, selvstændig konsulent og tidligere rådgiver for Nordisk Ministerråd og Grønlands Selvstyre i Udenrigsministeriet samt Søren Rud, ph.d. og lektor i historie med fokus på Grønland som velfærdsstat, kolonialisme og afkolonisering.
Find også programmet 'Kolonimagt og selvforståelse' fra den 17. maj 2022 om Grønlands historiske forbindelse til Danmark.
I redaktionen: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies.
Redaktør: Silke Fensman.
Musik: Adi Zukanovic.

Kalaallit Nunaat og fortidens skygger

"Hvis vi republikanere skal være ærlige over for os selv, så er vores parti hverken civiliseret eller konservativt, det er det kaotisk og skørt. Det eneste fornuftige vi kan gøre, er at dumpe Trump".
Sådan lød det nogle måneder før det amerikanske præsidentvalg i fjor fra en fremtrædende republikaner fra Georgia, Jeff Duncan. Men Trump blev som bekendt ikke 'dumpet' - tværtimod; han er netop blevet sværget ind som USA's 47ende præsident, mens Duncan er blevet ekskluderet af det republikanske parti. Hvad har det republikanske parti repræsenteret historisk? Er 'trumpismen' blot en moderne opdatering af 'reaganismen'? Og - apropos Reagan - ville han kunne genkende sit gamle parti i dag?
Det er spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Niels Bjerre-Poulsen, ph.d. i amerikansk historie og lektor i Amerikanske Studier på SDU, samt David Trads, kommentator og forfatter til flere bøger om USA.
I redaktionen: Clara Faust Spies og Josephine Gaïa Utoft.
Redaktør: Silke Fensman.
Musik: Adi Zukanovic.

Trumpisme vs. Republikanisme: Same, same but different?

"Et jerntæppe har sænket sig over kontinentet". Sådan lød de berømte ord fra Winston Churchill d. 5. marts 1946 i en tale, som indvarslede Den kolde krig. I kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine har den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj sagt, at et nyt jerntæppe nu har sænket sig og adskilt Rusland fra den civiliserede verden.
Krigen er voldsom og blodig. Men er den også den endegyldige understregning af, at vi står midt i en ny kold krig mellem Vesten og Rusland? Det diskuterer Adam Holm med udlandsredaktør for Weekendavisen Anna Libak og ph.d. i russisk udenrigspolitik Flemming Splidsboel Hansen.

Det gamle jerntæppe - og det nye

Fra militærkuppet i 1973 og frem til 1990 regerede general Augusto Pinochet med hård hånd over Chile. Han stod i spidsen for militærjuntaen og hans blanding af politisk ultrakonservatisme og økonomisk liberalisme har sat sig dybe spor i det chilenske samfund. Nu har chilenerne netop fået en ny præsident, den stærkt venstreorienterede Gabriel Boric, som er den gamle diktators modsætning i ét og alt. 
I denne uges udsendelse spørger vi, hvordan det moderne, demokratiske Chile bearbejder den nære fortid som diktatur. Og vi kigger på hvilke bedrifter og fejltrin, der kan tilskrives Pinochet. Hvordan vil historien dømme ham? Adam Holm taler med lektor i latinamerikastudier Jan Gustafsson og lektor Carlos Salas Lind, der er opvokset i Chile under Pinochet. 
(Sendt første gang 29. marts).

Pinochets hårde hånd

Krigen i Ukraine raser og hver dag bringes nye billeder og historier om lidelse og brutalitet. Flere iagttagere kalder havnebyen Mariupol for 'nutidens Stalingrad', opkaldt efter det mest blodige slag under Anden Verdenskrig. Tabstallene er trods alt lavere i dag end dengang, men giver det alligevel mening at bringe Stalingrad ind som sammenligning? Og hvad var egentlig den militære og politiske betydning af et slag, der kostede knap to millioner ofre og lagde en by komplet i ruiner? 
Det ser Adam Holm nærmere på med militærhistoriker Niels Bo Poulsen.

Er Mariupol nutidens Stalingrad?

Kinas præsident Xi Jinping talte for nylig til en udvalgt skare af officerer, og budskabet er ikke til at tage fejl af: Taiwan er et gigantisk problem. Står det til Xi Jinping skal hele Kina være samlet i år 2049, som markerer 100-året for dannelse af folkerepublikken. Samtidig har den amerikanske præsident netop meldt klart ud: USA er beredte på at forsvare Taiwan, hvis Kina går til angreb. Den forpligtelse er kun blevet stærkere efter Ruslands invasion af Ukraine, siger Joe Biden. Men hvorfor er den lille ø, som er på størrelse med Jylland og Sjælland, en torn i øjet på en økonomisk verdensmagt som Kina, der tæller klodens største befolkning? Og hvad er den historiske årsag til konflikten, som hvis den kommer til militær udløsning, meget vel kan blive langt blodigere end krigen i Ukraine? 
Det er spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med forfatter og Asienkender Peter Harmsen, der har boet flere år i Taiwan.
Musik: Adi Zukanovic.

Spørgsmålet om Taiwan

Wilfred Petersen - navnet ringer næppe en klokke, men han stod i spidsen for et lille nazistisk parti, der blev stiftet i 1932. Partiet skilte sig ud fra de øvrige nazistiske småpartier i Danmark ved ikke at sværme om Hitler eller Det Tredje Rige. Petersen var revolutionær og appellerede til unge mænd med baggrund på venstrefløjen. Han var samtidig frådende antisemit og ønskede at skabe et selvstændigt nordisk rige af såkaldte 'racerene', men han nærede sideløbende et had til mange af sine med-nazister. I mange år har 'Wilfred' som hans tilhængere blot kaldte ham, været skrevet ud af historien, men det retter en ny bog bod på. Hvorfor er denne på mange måder obskure nazist interessant at tage i nærmere øjesyn? Hvad kan hans fortælling tilføje vores viden om nazismen som ideologi og politisk ekstremisme? 
Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om Historien, hvor Adam Holm taler med Claus Bundgård Christensen, lektor i historie og forfatter til biografien 'Følg Wilfred'.
Musik: Adi Zukanovic.

Putins historielektioner til børn og voksne

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...