App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Politiken

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling.

Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.

Du lytter til Politiken

I år 2040 – om 15 år – vil staten Israel være udslettet. Det har Irans religiøse leder, Ayatollah Ali Khamenei, erklæret. Hvordan det skal ske, har det iranske præstestyre en hemmelig plan for.
 
I Iran har man ligefrem en særlig Timeglas-Festival, hvor man – med mellemrum – tæller ned til Israels forestående kollaps.
 
Men hvorfor er Israels udslettelse så vigtig for præstestyret? Er det virkelig derfor, landet satser hårdt på at udvikle atomvåben?
 
Det her er første del af to om baggrunden for Israels angreb på Iran.
 
I det her afsnit spørger vi Politikens internationale kommentator Michael Jarlner, hvordan Iran forvandlede sig fra et veluddannet, vestligt orienteret samfund til en islamistisk republik – og hvordan præstestyret – længe før Al Qaeda og Islamisk Stat - spredte skræk i Vesten og udfordrede USA.
 
Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det slås Mellemøstens ærkefjender i virkeligheden om – Del 1: Irans præstestyre

Hvad skal man tænke om Henrik Sass Larsen?
 
Den tidligere top-socialdemokrat og fremtrædende minister, som nu står tiltalt for besiddelse af omfattende seksualiseret materiale med børn. Over 6.000 billeder og 2.000 filmsekvenser.
 
Egentlig skulle vi selvfølgelig afholde os fra at konkludere noget. For Henrik Sass Larsen erklærer sig uskyldig. Og lige nu kender vi andre ikke sammenhængen. Det er bare voldsomt, når en så prominent person bliver tiltalt for noget så alvorligt. Og så løber både følelserne og tankerne afsted.
 
I dette afsnit af 'Du lytter til Politiken' koncentrerer vi os om noget, vi med sikkerhed ved. Eller rettere – noget vores politiske analytiker Elisabet Svane ved rigtig meget om – nemlig, hvad for en person og politiker Henrik Sass Larsen er. Og hvordan han blev det.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Henrik Sass Larsen under anklage: En bisse fra betonslummen, der banede vejen for to statsministre

Da en psykisk syg mand 3. juli 2022 skød og dræbte tre mennesker i shoppingcentret Field's på Amager, var det – for os andre – en voldsom begivenhed og en offentlig tragedie, som i dagevis fyldte medierne. Med klip af kampklædte betjente med automatvåben og skræmte mennesker, der forlod centeret i løb. Men så gik livet videre. 
 
For Esther og hendes familie var det en hel verden, der holdt op med at eksistere. Og en ny, der begyndte. For hendes søn på 17 år var en af de dræbte. Og siden den dag har hun levet i en parallelverden, fortæller hun i bogen 'Den første dag', som er skrevet under pseudonymet Esther Leuran.
 
Hun er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' og fortæller her om, hvad sådan en sorg kan gøre ved ens måde at være i livet på.
 
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hun mistede sin dreng i Field’s: »Nu prøver jeg at finde ud af, hvordan man er mor for et dødt barn«

Statsministeren er et yndet motiv, når bladtegneren fortolker det politiske landskab med sin velkendte og spiddende streg. Lyt med, når Roald Als og Danmarks statsminister igen møder hinanden på Politikens scene til Folkemødet for at diskutere det forgangne år på Christiansborg med udgangspunkt i Roalds mange spiddende portrætter af Mette Frederiksen.
 
Programmet er optaget live på Politikens scene til Folkemødet i Allinge.
 
Politiken udgiver det bedste fra deres scene på Folkemødet på lyd i podcastfeedet 'Politiken Live', som kan findes i Politikens podcastapp, og hvor du ellers plejer at høre podcasts.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Live fra Folkemødet: Året i satiretegninger med Mette Frederiksen og Roald Als

I løbet af bare 14 dage er to danske kvinder blevet skudt og dræbt – den ene af sin mand. Og faren til deres to børn.
 
Den anden af sin ekskæreste, som ellers havde et tilhold, der skulle forhindre ham i at nærme sig hende.
 
I de senere år har vi oplevet i gennemsnit syv partnerdrab om året.
 
Men alene i løbet af de første fem en halv måned af 2025 har vi allerede haft otte.
 
Hvad er det, der sker?
 
I en række medier – og især måske på de sociale – kan man få det indtryk, at antallet af drab på kvinder bare vokser.
 
Men sådan er det faktisk ikke, siger Politikens Line Vaaben, som i mange år har beskæftiget sig med emnet og blandt andet skrevet bogen ’En forudsigelig forbrydelse’ om kvindedrab.
 
Og – siger hun – ligesom vi før var uopmærksomme på, hvor mange kvinder, der blev dræbt af deres partner, overser vi måske nu, at det nogle gange handler om andet og mere end køn.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Otte danske kvinder dræbt i år – hvad er det, der sker?

Hvordan har du det med rotter? Og nu skal du ikke tænke på den elskelig parisisk rotte, som den i animationsfilmen Ratatouille: Gourmet-rotten Remy, der drømmer om et liv som chefkok. Tænk på de RIGTIGE rotter. De store, ulækre skadedyr med lange, fede haler. En uhygiejnisk trussel. Den sundhedsfarlige plage, som har det med at dukke op, hvor vi mennesker lever mange sammen. Og bare breder sig… eller, som vi også siger: Formerer sig… som rotter.
 
Men er dét virkelig den sande historie om rotten? Er den skadedyrenes konge? Eller er de overhovedet skadedyr? Eller er der noget, vi har misforstået?
 
Det satte Politikens Søren Korsholm sig for at undersøge, da han en nat hørte noget, han ikke brød sig om, og spørgsmålet pludselig blev personligt for ham. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Rotterne kommer. Men er det i virkeligheden et misforstået dyr?

I Randers er et kæmpemæssigt jordskred af forurenet jord væltet igennem landskabet og har smadret alt på sin vej.

Virksomheden Nordic Waste står midt i en skandale. Den forurening, de er sat i verden til at håndtere, truer med at trænge ned i den nærliggende Alling Å og videre ud i Randers Fjord.

Politikens klima- og miljøredaktør Magnus Bredsdorff er netop kommet hjem fra Randers. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ svarer han på, hvordan der kunne ske, og hvem der har ansvaret.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Skandalen i Randers: Jorden er giftig

Da Anden Verdenskrig var slut, stod tyskerne tilbage med et knusende nederlag, et ødelagt land og et løfte til fremtiden: Aldrig mere skulle ekstremismen slå rod i deres land. Derfor byggede de et politisk system, der skulle sikre Tyskland mod at gentage fortidens fejl.
 
På søndag stemmer de så, og denne gang ligner Alternative für Deutschland en af valgets vindere. Det er et parti, som bliver sammenlignet med nazisterne, men som hver femte tysker siger, de vil stemme på.
 
En af forklaringerne på, at AfD er blevet så store, hedder Alice Weidel. Partiets leder og en kvinde, der kan skrive tyskernes historie om.
 
I dag spørger ’Du lytter til Politiken’ Politikens Europa-korrespondent Kjeld Hybel, som bor i Berlin, hvad det er Alice Weidel kan – og hvad hun kan gøre ved Tyskland?

See omnystudio.com/listener for privacy information.

AfD er vokset eksplosivt: På søndag stemmer hver femte på Tysklands højreekstreme parti

I nu tre år har krigen i Ukraine været en intens og blodig kamp om territorium. For det hele handler jo om, hvor meget land russerne og ukrainerne hver især sidder på, når freden engang kommer. Men nu handler det åbenbart pludselig også om noget helt andet.
 
Nemlig om sjældne jordarter, som ukrainerne skal give – ikke russerne, men amerikanerne – for at få fred. Donald Trump kræver nemlig 'tilbagebetaling' for USA's tidligere militære bistand. 
 
Politikens Jacob Svendsen har i mange år dækket forsvars- og sikkerhedspolitik og skrevet om sjældne jordarter i Grønland. Men hvad har sjældne jordarter at gøre med fred i Ukraine og hvorfor dukker de for tiden op i en række konflikter i verden? Det spørger vi ham om i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det nye kapløb: Derfor vil Trump pludselig have del i Ukraines skjulte skatte

Overgangsalderen er trådt ind i spotlyset. Livsfasen har ellers udspillet sig i mørket sammen med tabuer og skam og har dybest set været en tabersag. Noget med at blive gammel. Noget med manglende sexlyst. Og noget med udtørring på flere planer. Samtidigt har det, der har kunnet lindre overgangsalderens gener – hormonbehandling – været dømt ude i årtier. Men alt det er ved at ændre sig. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Elisabeth Astrup historien om den bevidsthedsrevolution, der nu baner vejen for, at kvinder over hele verden kan tale højt om overgangsalderen.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nu er det overgangsalderens tid

Hvem af de her to mænd, synes du, har mest grund til at være bange for den anden? 

Den ene – Vladimir Putin – er præsident for verdens største land. Han råder over mere end en million soldater. Har et stort arsenal af atomvåben. Og en frygtet efterretningstjeneste til at holde øje med al modstand. 

Den anden – Alexei Navalnyj – var advokat, familiefar og politisk aktivist, som efter at havde udfordret Putin var blevet forgiftet og endte livet isoleret i en fangelejr nord for polarcirklen under kummerlige forhold.

Navalnyj lagde aldrig skjul på, at det var Putins magtmisbrug og korrupte regime, der var hans modstander, mens Putin omhyggeligt undlod at nævne Navalnyjs navn og bare omtalte ham som ’en borger’. Men var det af frygt, fordi han ikke regnede ham for noget? Altså: Hvem frygtede hvem?

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Putin var bange for Navalnyj

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...