Historien er, som så mange af hans historier, groft racistisk og udstiller eskimoer som gule dæmoner uden ære og menneskelige karakteristika, en trussel mod ærefuld, dybest set angelsaksiske, kultur. Samtidig antyder metaforen at det samtidig også er tyskerne under 1. Verdenskrig der er disse æreløse invaderende dæmoner. Ligeledes repræsentere historien Lovecrafts reaktionære feudale idealer og bringer op minder om den mytiske forestilling om de 300 spartanere. Lidt mere interessant, så antyder historien et selvbiografisk anslag da hovedpersonen er frustreret over at hans helbred er svagt og ikke lader ham leve op til hans idealer, samtidig med at han higer efter en helterolle i historien, som han så alligevel ikke kan leve op til. Litterært set er historien knap nok middelmådigt skrevet, omend bedre end flertallet af Lovecrafts andre historier. Historien er i sig selv ikke videre interesant, også, men ikke alene, pga. hvor kort den udfoldes.Indspilningskvaliteten er ikke vildt god.