Podcasten Hvordan ved vi det? besøger Grundtanker. I dette afsnit spørger vi:
Kan kunstig intelligens hjælpe flere i arbejde? Eller opdage folk, der forsøger at snyde med offentlige ydelser? I denne episode dykker vi bl.a. ned i et dansk forsøg med profilering af jobsøgende, der gik galt, og taler om, hvordan brugen af algoritmer til at vurdere borgernes langtidsledighedsrisiko resulterede i diskriminerende afgørelser. Men hvad er erfaringerne fra andre lande? Er kunstig intelligens altid en dårlig løsning i offentlig sagsbehandling? Og hvad ville der ske, hvis vi brugte kunstig intelligens til at profilere systemet i stedet for den enkelte borger?
Lyt med, når professor i datalogi Thomas Hildebrandt og lektor i psykologi og arbejdsmarkedsforskning Sabina Pultz diskuterer mulighederne og udfordringerne ved brugen af kunstig intelligens og profileringsværktøjer i beskæftigelsesindsatsen.
Gæster: Thomas Hildebrandt, professor ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet, og Sabina Pultz, psykolog, arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Vært: Biolog og videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen Redaktion og tilrettelægning: Line Friis Frederiksen og Tina Dransfeldt Christensen Producer: Andrew Davidson, Videnslyd Introspeak: Rikke Reinholdt Petersen
”Hvordan ved vi det?” er en podcast fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi. Podcasten er en del af Videnskabernes Selskabs store formidlingssatsning VidenSkaber, som støttes af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet.
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark