Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Mødre ved altid bedst … Men hvem vil lytte til dem?
Kriminalassistent Jane Rizzoli og retsmedicineren Maura Isles fra Boston Politi står over for et tilsyneladende meningsløst mord. Sofia Suarez, en enke og sygeplejerske, som var vellidt af alle omkring hende, ligger med kraniet knust i sit eget hjem. Men alt kan ske bag lukkede døre, og Sofia virker til at have haft mange hemmeligheder i perioden op til sin død, hvor hun foretog skjulte opkald til telefoner med taletidskort, der ikke kan spores. Og da Jane finder en sammenhæng mellem Sofia og et offer, der blev påkørt af en flugtbilist et par måneder tidligere, bliver sagen endnu mere uigennemskuelig. Hvad havde Sofia egentligt rodet sig ud i? En ting er sikkert: Morderen vil gøre alt for at bevare sin hemmelighed.
Imens alt dette finder sted har Angela Rizzoli ikke lukket et øje, siden hendes datter blev kriminalassistent. Måske falder æblet ikke langt fra stammen, for intet går Angelas næse forbi – ikke nabosladderen om en teenager, der er stukket af hjemmefra, og især ikke de nye genboers underlige opførsel. Angela er sikker på, at der ikke bare er tale om to tilfældigheder, når det gælder hendes hyggelige nabolag. Hvis bare Jane ville lytte til hende – men i stedet skyder Jane skylden på hendes lidt for livlige fantasi, når Angela bringer sine bekymringer op. Men Angela er sikker på, at der er en ulv, der lusker rundt blandt dem, selvom hendes advarsler måske falder for døve ører.
Med alle de underlige hændelser, der omgiver Sofias mord, har Jane og Maura allerede svært ved at se skoven for bare træer, men vil de overse den fare, der sniger sig ind tættere på hjemmefronten?
---
”Rizzoli & Isles-serien er elsket blandt mange, inklusiv mig selv; kvindernes varme men komplicerede venskab og deres overlegne efterforskningsevner er en sand fornøjelse at være i selskab med, her i den trettende bog i serien.” - New York Times
”Spændingsfyldt og kvik – ingen er, hvem de udgiver sig for, i dette chokerende og hæsblæsende mysterium.” - Karin Slaughter
”Jeg elskede Lyt til mig. Kun den super talentfulde Tess Gerritsen kan væve forskellige handlingstråde sammen så vellykket, mens tvistene bare bliver ved med at komme, siderne vender sig selv, og blodet sprøjter som fra en hovedpulsåre.” - Lisa Scottoline
”Gerritsen går linedans mellem humor og spænding uden at falde af rebet, mens hun leger med dine forventninger.” - Linwood Barclay
”Enestående … Lyt til mig er Gerritsen, når hun er bedst!” - Kathy Reichs
”Lyt til mig og læs Tess Gerritsens nyeste thriller. Dens handling er djævelsk snedig. Du regner ikke mordet ud før slutningen – det garanterer jeg. Jeg nød hver eneste sætning!” - Lesley Kara
”Gribende … Gerritsen er i stand til at springe frem og tilbage mellem to komplekse sideløbende tråde, mens handlingen gradvist nærmer sig sin overraskende konklusion.” - Publishers Weekly
”Gerritsen er i stand til at kombinere sin egen læge -og politifaglige viden med en kompleks handling, snedige tvists og stærke kvinder. Solid underholdning fra en af de bedste forfattere der er derude.” - Kirkus Reviews
”Fans, der utålmodigt har ventet på den nyeste bog i serien, kan ånde lettet op: Den her var ventetiden værd … Samspillet mellem de to hovedkarakterer er lige så underholdende som altid, og skrivestilen føles legende let … Den nyeste Rizzoli & Isles vil drage fans tilbage ind i seriens univers med iver.” - Booklist
© 2023 Jentas (Lydbog): 9788771079944
© 2023 Jentas (E-bog): 9788771079937
Oversættere: Anne Mette Poulsen
Release date
Lydbog: 4. september 2023
E-bog: 4. september 2023
Dansk
Danmark