Lykke i lænker: Pernille fødte to dage efter sin elskede fars begravelse

Lykke i lænker: Pernille fødte to dage efter sin elskede fars begravelse

5 Anmeldelser
0
Episode
155 of 155
Længde
1T 16M
Sprog
Dansk
Format
Kategori
Fakta

Somme tider krydser døden livet på forunderlig vis. Jeg oplevede det selv under coronaen, da min elskede storesøster døde af kræft - og næsten samtidig fortalte min søn mig, at jeg skulle være bedstefar for første gang i mit liv.

Kæmpestor sorg.

Kæmpestor glæde og forventning.

I én stor, forvirret sammenblanding tog mine følelser kvælertag på hinanden.

*

Lørdag den 5. oktober 2024 oplevede Pernille Hamburger det selvsamme.

Pernille var højgravid, og hendes fødsel skulle sættes i gang om få dage.

Den 5. oktober 2024 kunne hendes mor også fejre sin 70 års fødselsdag.

Men det blev også dén lørdag, hvor Pernilles far, Jan, faldt om på køkkengulvet hjemme i Helsingør tidligt om morgenen, og da ambulancen kom, fik han et hjertestop forårsaget af en stor blodprop i hjertet - og efter at redderne havde forsøgt at genoplive ham i 25 minutter, måtte de opgive og erklære ham død.

En uge senere blev Jan begravet, og blot to dage efter hans begravelse fødte Pernille sin lille datter Cleo.

*

Det blev dage og uger og måneder, hvor døden og livet mødtes.

Men hvordan går man igennem sit livs største sorg og en kæmpestor glæde på samme tid?

Hvordan balancerer man disse to modsatrettede følelser?

Det handler dagens samtale om her i episode 155 af podcasten Danske Hjerter.

*

'Min far var en stærk mand, der trænede og havde sin egen virksomhed, og han var meget frisk af en mand på 68, så hans død kom ud af det blå.'

'Det sidste år har været crazy, og det lille menneske minder mig hele tiden om savnet af min egen far', fortæller 36-årige Pernille, der i dag er ved at komme på den anden side af sorgen og kan glæde sig over minderne.

*

Med i kisten fik Jan - som havde glædet sig til at se sit lille barnebarn - skanningsbillederne af lille Cleo i mors mave, et foto af Pernille sammen med sønnen Millads og et brev med denne smukke tekst:

*

'Kære Far og Morfar.

Nu tager du på din sidste rejse. Det føles så uretfærdigt. Vi savner dig allerede så meget. Vi mangler dit store hvide smil og dit glade, fjollede sind.

Jeg ved, hvor meget du elskede os, og at du glædede dig til at se Millads og møde Cleo.

Jeg lover, de aldrig vil glemme dig. Vi vil huske på alle de gode stunder med dig! Du vil altid være i vores tanker.

Vi ses på et tidspunkt.

Vi elsker dig, Far og Morfar.

Pernille, Millads & Cleo.'

*

*

Jeg håber, at du nyder denne gratis podcast.

Jeg har imidlertid brug for din hjælp, hvis DANSKE HJERTER skal fortsætte med at udkomme her i 2026.

Crownfundingen er helt essentiel, da jeg gnaver af min folkepension, og jeg håber derfor, at du har lyst til at give en kærlig og livsvigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret 21.22.23.64

*

Du kan også støtte mit arbejde her:

https://buymeacoffee.com/booestlund

Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med stor taknemmelighed.

*

Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast.

*

Har DU en historie, som du gerne vil dele, eller har du lyst til at være partner/sponsor for denne podcast, så send en mail til:

kontakt@danskehjerter.dk

*

Vært: Bo Østlund

*

Musik:

'This Is My Life'/Kim Larsen (KODA-licens)

'You're Not There'/Lukas Graham (KODA-licens)

'Bohemian Fairy'/Franz Gordon (Epidemic Sound Music License)


Lyt når som helst, hvor som helst

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

  • Lyt og læs så meget du har lyst til
  • Opdag et kæmpe bibliotek fyldt med fortællinger
  • Eksklusive titler + Mofibo Originals
  • Opsig når som helst
Prøv nu
DK - Details page - Device banner - 894x1036
Cover for Lykke i lænker: Pernille fødte to dage efter sin elskede fars begravelse

Other podcasts you might like ...