Kvæstet af letbanen, hjerneskadet og straffet på psykiatrisk - Olivia, del 2

Kvæstet af letbanen, hjerneskadet og straffet på psykiatrisk - Olivia, del 2

0 Anmeldelser
0
Episode
145 of 146
Længde
1T 19M
Sprog
Dansk
Format
Kategori
Fakta

En dag i 2004, da Olivia var bare fem år gammel, fik hun lov at lave sin helt egen udsendelse i DRs børneprogram 'SKRÅL'.

Det blev en uforglemmelig dag for den dejlige lille pige, som også sammen med hjælp af Halfdan E fik lov at indspille sin helt egen sang, som hun selv fandt på, og bagefter lave en musikvideo.

Og sangen - jo, den handlede blandt andet om en konge, en dronning, en prinsesse, seks heste og tre dresserede hunde.

*

Olivia døde for 11 uger siden, 27 år gammel.

*

Dette er en trist og hård fortælling om et barsk liv.

Herberg, krisecenter, Istedgade, psykiatriske og somatiske indlæggelser.

*

I maj i fjor blev Olivia påkørt af letbanen i Odense og lå i koma i en måned.

Hun pådrog sig en hjerneskade, og levede med den - både forvirret og ulykkelig over ikke at blive grebet af systemet.

Ja faktisk fortæller hendes mor, Christina Dahlin, her i anden del, hvordan hun var vidne til, at 15 personer efter Christinas mening overfaldt den bare 40 kilo tunge Olivia, da hun efter sin store hjerneoperation blev overført til et psykiatrisk center.

På det tidspunkt var hjerneskallen stadig kun lukket med hængsler.

'Da de kom trækkende med hende, kiggede hun desperat på mig og spurgte: 'Hvad sker der. hvad sker der. Mor, hvad har jeg gjort?' Bagefter blev hun som straf indlagt to dage på deres lukkede afdeling', fortæller Christina Dahlin.

*

Familien har klaget til Patientklagenævnet, som endnu ikke har taget en afgørelse.

Olivias brøde:

Hun gik ud i haven og røg, selv om det var forbudt.

*

I hendes sidste tid - hvor Olivia var så fattig, at hun blev misbruger af håndsprit, som var det eneste, som hun havde råd til - blev hun indlagt på psyk on and off nærmest hver dag, og hun endte sine dage på Bispebjerg Hospital en dag i november, og mens vi andre så småt gjorde klar til at fejle juletiden, kunne et ulykkeligt forældrepar begrave deres elskede datter.

*

Hør anden del af historien om Olivia i denne episode af DANSKE HJERTER.

*

Første del af fortællingen om Olivia kunne du høre i DANSKE HJERTER's episode 144.

Tredje og sidste del af min samtale med Christina Dahlin bringes i næste episode af denne podcast.

*

Jeg har stadig brug for din hjælp, hvis DANSKE HJERTER stadig skal udkomme. Jeg håber derfor, at du give en kærlig og livsvigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret 21.22.23.64

Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med meget stor taknemmelighed.

*

Du kan også støtte mit arbejde her:

https://buymeacoffee.com/booestlund

*

Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast.

*

Vært: Bo Østlund

*

Musik:

'Prinsessesang'/Olivia Dahlin Schwartzberg (KODA-licens)

'Recovery'/James Arthur (KODA-licens)

'Cradle'/Ever So Blue (Epidemic Sound Music License)


Lyt når som helst, hvor som helst

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

  • Lyt og læs så meget du har lyst til
  • Opdag et kæmpe bibliotek fyldt med fortællinger
  • Eksklusive titler + Mofibo Originals
  • Opsig når som helst
Prøv nu
DK - Details page - Device banner - 894x1036
Cover for Kvæstet af letbanen, hjerneskadet og straffet på psykiatrisk - Olivia, del 2

Other podcasts you might like ...