Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Fakta
Når mennesker går i krig mod hinanden, er det ikke kun politik, der driver værket og bestemmer, hvem og hvordan vi angriber. Kulturen påvirker også militær tænkning, fordi kulturen former militære lederes forestillinger om verden og dem selv. Siden Napoleon er krig blevet betragtet som en slags kunstform, hvor kreativitet, intuition og generalernes eventuelle geni påvirker slagets gang, og den tænkning lever videre på militærakademierne i dag.
Det kalder på moralsk eftertænksomhed, siger litterat Anders Engberg-Pedersen, som er internationalt anerkendt for sin forskning i krigens litteratur-, kultur- og idéhistorie. For ham er krig en katalysator, der påvirker en lang række felter: Statistik, kortlægning, filosofi og kultur hele vejen fra brætspil til bestsellerromaner. Han pløjer sig ned i arkiver verden over, skønlitteratur, militære doktriner, sikkerhedsscenarier og litteratur om litteratur, når han sætter spot på forholdet mellem krig og kultur – for hvordan påvirker de hinanden?
Hør også Anders Engberg-Pedersen – der er professor i litteraturvidenskab ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber på SDU – fortælle, hvordan Napoleonskrigenes intensitet kunne overvælde samtidens forfattere så meget, at de ikke kunne finde ord for den. Få også indblik i krigsteori, ’dual use’, den nye genre ’den nationale sikkerhedsroman’ og Tom Clancys bijob som marketingchef for det amerikanske militær.
*
Anders Engberg-Pedersen er centerleder for Nordic Humanities Center, som er et nyt samarbejde mellem de humanistiske fakulteter på Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Centret skal bidrage med perspektivering, nye forståelser og handlemuligheder over for store samfundsudfordringer som for eksempel klimakrisen, pandemier, krig, ulighed og kunstig intelligens. Chair of Humanities ved DIAS – Danish Institute of Advanced Study – SDU's interdisciplinære eliteforskningscenter. Modtager af EliteForsk-prisen i 2021 og medlem af Videnskabernes Selskab og Academia Europaea. Redaktør på en lang række antologier og forfatter til ‘Empire of Chance. The Napoleonic Wars and the Disorder of Things’ (Harvard University Press, 2015) og den kommende ‘Martial Aesthetics. How War Became an Art Form’ (Stanford University Press, 2023)
*
Den ’faktafiktionsbog’ om 3. verdenskrig, Anders Engberg-Pedersen omtaler i dette afsnit, kan du bestille her >>> https://www.saxo.com/dk/ghost-fleet-a-novel-of-the-next-world-war\_pw-singer\_paperback\_9780544705050
Mod på at lytte til mere humanistisk forskning om krig? Find podcasten ’War and Representation’, som Anders Engberg-Pedersen har udgivet sammen med Oxford University, lige her >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/war-and-representation/id1486320447?l=da
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk Gæst: Professor Anders Engberg-Pedersen Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
*
Kan du ikke få nok af videnskabspodcasts? Så kan vi anbefale at lytte til serien Periodisk, som er 118 fascinerende fortællinger om det periodiske system.
Systemets grundstoffer er nemlig også vilde historier om hvert enkelt elements opdagelse og betydning for vores klode, natur og univers – fra de tre grundstoffer i Big Bang til uran, der satte gang i verdensmagternes atomkapløb og nu igen har sneget sig ind i energidebatten. Fra opdagelsen af lithiums egenskaber som psykofarmaka til hvordan ruthenium kan fortælle os noget om, hvordan vand er kommet til jorden og en masse anden spændende viden.
Du finder Periodisk lige her: https://lnkfi.re/periodisk
Release date
Lydbog: 2. februar 2024
Dansk
Danmark