Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Fakta
Hvordan opstod liv – og hvor i universet skete det? Som én af ganske få forskere i verden undersøger Liv Hornekær det gennem unikke astrokemiske eksperimenter i sit laboratorium i Århus. Hun har næsen helt nede i vuggen, hvor stjerner og planeter bliver til, når hun undersøger, hvor i universet livets molekylære byggesten – aminosyre, DNA-baser, sukker og fedtsyre – dannes. For hvis de molekyler er til rådighed i alle stjerne- og planetsystemer fra fødslen af, er liv muligt … overalt.
Hør også Liv Hornekær – der er professor i materialefysik ved Institut for Fysik og Astronomi og Interdisciplinært Nanoscience Center på Aarhus Universitet – fortælle, hvordan hun i laboratoriet laver eksperimenter under ekstremt lavt tryk og temperatur for at genskabe vilkårene fra forskellige steder i universet og observere, hvad der foregår på overfladen af interstellart støv. Som Anja siger, så kan man lidt fortegnet sige, at Liv Hornekær tryktester, om de ideer, astrofysikere verden over udgiver på baggrund af deres observationer, ikke kun ’lyder sandsynlige’ men rent faktisk holder i virkeligheden. Velkommen til den første episode af podcasten, hvor vi har to stjernestøvs-nørder i samme rum!
*
Liv Hornekær er leder af grundforskningscentret Center for Interstellar Katalyse. Hun er internationalt anerkendt for sin forskning i eksperimentalfysik og har modtaget en række priser for sit arbejde, bl.a EliteForsk-prisen i 2016, ERC Starting Grant, ERC Consolidator Grant og Friedrich Wilhelm Bessel Research Award 2019.
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk Gæst: Professor Liv Hornekær Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Release date
Lydbog: 25. november 2023
Dansk
Danmark