Fakta
Det sydvestlige USA er et paradis for landskabsfotografer, geologisk interesserede og alle andre, som begejstres af smuk og særpræget natur. I området finder man både Californiens bjerge, den vidtstrakte ørken og de røde klipper i det sydlige Utah – kendte motiver fra mange film og reklamer. De fascinerende landskaber er i høj grad blevet formet af kræfter, som skyldes bevægelser i jordskorpen.
I bogen tages læseren med på rejse i geologiens verden. Rejsen starter tilbage i tiden, for flere hundrede millioner år siden, hvor kontinenterne var placeret anderledes end nu. Bogen forklarer på en enkel måde, hvordan klipperne er blevet skabt, med udgangspunkt i generelle geologiske principper og med særlig fokus på de specielle forhold i det sydvestlige USA.
Rejsen fortsætter i nutiden, hvor læseren introduceres til naturparker som Bryce Canyon, Arches og Red Rock Canyon. To konkrete turforslag er inkluderet som hjælp til planlægningen af rejser på Coloradoplateauet og i Californien.
Om forfatteren: Michael Ekelid (f. 1962) er ingeniør og arbejder med instrumenter til høretest. Han blev tidligt fascineret af det sydvestlige USA, og et ophold i Californien gav ham mulighed for at udforske og fotografere landskaberne. Michael nyder at rejse, fotografere og bygge modeltog. Han bor sammen med sin kone og søn i Allerød.
© 2020 Forlaget Mellemgaard (E-bog): 9788772189666
Udgivelsesdato
E-bog: 14. april 2020