App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Berlingske

Det er over 75 år siden, Danmark blev befriet 5. maj 1945, men interessen er bestemt ikke aftagende. Der udkommer stadigt flere bøger om Anden Verdenskrig, og de går som varmt brød. Interessen for de seks skæbnesvangre år vil simpelthen ikke dø. Siden 2015 har Jarl Cordua givet sit bidrag til de mange interesserede lyttere, unge som gamle, mænd som kvinder med programrækken »Hitlers Æselører«. I hver udsendelse har Cordua en forfatter til en aktuel eller vigtig bog om Anden Verdenskrig i studiet, og sammen kaster de lys på alt fra besættelsestidens Danmark, krigen på Østfronten, slagduellerne på verdenshavene, krigen i Stillehavsregionen, i Middelhavet og andre steder. Perspektiverne skifter fra program til program, men det handler altid om den mest blodige konflikt og hidtil største tragedie i menneskehedens historie

Hitlers Æselører

Ravensbrück var nazisternes KZ-lejr for kvindelige fanger. Den ligger 90 kilometer nord for Berlin. I årene 1939-1945 sad 123.000 kvinder i kortere eller længere tid, mens 28.000 døde i lejren.
39 danske kvinder og fem af deres børn oplevede også rædslerne i lejren, som indsatte i årene mellem 1943-1945. De fleste danske fanger kom hjem med De Hvide Busser i krigens sidste uger, men mærkede på krop og sjæl for livet.
Hvem var fangerne? Hvorfor kom de til Ravensbrück? Hvordan var livet i lejren under fangevogternes brutale regime med hårdt slavearbejde og en hverdag fyldt med sult og død?
 I programmet medvirker holocaust-arkæolog og forfatter, Anders Otte Steensager, der blandt andet er forfatter til bogen ”Kvinderne i Ravensbrück” med undertitlen ”Danske skæbner i en tysk kz-lejr”.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ravensbrück – KZ-lejren for kvinder

262 danskere heraf 37 kvinder meldte sig til de allierede flystyrker under krigen. De fleste til Royal Air Force, mange til det norske luftvåben og andre til det canadiske luftvåben. Cirka halvdelen blev på jorden, mens resten 128 kæmpede som bl.a. jagerpiloter eller som del af besætningen i de bombemaskiner, der forsøgte at ødelægge Tysklands krigsindustri og blødgøre tyskernes moral. Der var også danskere, der deltog i luftoperationer i Stillehavskrigen og i krigen om Atlanten. I bogen ”Britains victory – Denmarks freedom” fortæller den danske forfatter Mikkel Plannthin historien om de danske frivillige i de allieredes flystyrker under den 2. verdenskrig. Bogen er udkommet på engelsk på forlaget Fonthill.
 
 
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Danske allierede piloter

Mere end 100.000 fanger fra flere nationer herunder Danmark blev i årene 1938-1945 indsat i KZ-lejren Neuengamme, der lå syd for Hamborg. Ca. 55.000 omkom, blev slidt og sultet i ihjel eller myrdet. En stor del af de 6.000 danskere, der kom i tyske fangelejre sad i Neuengamme eller dens tilhørende lejre i kortere eller længere tid. Den grufulde historie om KZ-lejren er beskrevet af cand. mag i tysk Peter Langwithz Smith i bogen ”Neuengamme Koncentrationslejren 1938-1945”, der er udkommet på Informations forlag.
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Konzentrationslejren ”Neuengamme”.

Den 20. maj 1941 sprang en hel division tyske faldskærmstropper ud over den sydlige græske Middelhavsø Kreta, der på dette tidspunkt var forsvaret af britiske, australske, newzealandske og græske styrker. Tyskerne mødte meget hård modstand, hvilket kostede den hidtil så succesfulde tyske krigsmaskine uforholdsmæssigt meget blod, og kun en inkompetent ledelse af de allierede forsvarsstyrker på øen forhindrede den totale fiasko.
Tyskerne var foregangsland i brugen af faldskærmstropper og ikke mindst af svævefly, som ingen andre lande gjorde brug af på det her tidspunkt i krigshistorien.
Kreta er hidtil den eneste ø i krigshistorien, der alene er erobret fra luften ved hjælp af faldskærmstropper. 
Slaget er skildret i den britiske militærhistoriker Antony Beevors bog ”Kreta”. 
I udsendelsen medvirker major Niels Klingenberg Vistisen.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Slaget om Kreta 1941

Treblinka var en udryddelseslejr, der med 900.000 ofre kun er overgået af Auschwitz II. Dermed blev lejren største gerningssted for nazisternes folkemord på jøderne under 2. verdenskrig. Treblinkas kommandant var østrigeren Franz Stangl, der i årene forinden også havde deltaget i nazisternes såkaldte ”medlidenhedsdrab” på mindst 70.000 handicappede tyske borgere.
 
Efter krigen undslap Stangl fra fængsel med hjælp fra den nazistisk-indstillede østrigske katolske biskop Alois Hudal. Han opholdt sig i 20 år i Brasilien indtil han 1967, hvor han blev udleveret til Vesttyskland til anklagemyndigheden og en dom på livsvarigt fængsel. Stangl er omdiskuteret, fordi han – i modsætning til sine underordnede - ikke selv opførte sig brutalt, primitivt og sadistisk som mange af hans underordnede gjorde. Dem, der mødte Stangl, beskriver ham som en effektiv og kedelig skrivebordsmorder, der mest af alt var optaget af at løse sin opgave til de nazistiske chefers tilfredsstillelse.
 
I programmet medvirker holocaust-arkæolog Anders Otte Steensager, der er forfatter til den første bog om Franz Stangl. Bogen udkom i 2020.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Stangl - lejrkommandant i Treblinka

Risikoen for at dø i kamp var ganske betydelig, hvis man var en del af de amerikanske kampvognsstyrker under de allieredes fremrykning i Vesteuropa fra sommeren 1944 og frem mod Nazitysklands kapitulation i maj 1945. Det var i denne periode, at den legendariske 3. panserdivision (3rd Armoured Division) vandt sit ry for sit heltemod, idet divisionens M4 Sherman-kampvogne kørte forrest under fremrykningen frem mod Tyskland, og blev kendt som ”Spearhead” (Spydspids). Undervejs blev den udsat for tyskernes formidable kampvogne som Panther V (G) og Tiger og lettere våben mod panser såsom Panzerfaust. Ingen division mistede flere mænd på Vestfronten end netop den 3. panserdivision.
 
Èn kampvogn fra Spearhead-enhederne blev foreviget i en berømt kortfilm, der dokumenterede et mindre panser-slag, og som udspillede sig tæt på Kölns domkirke i marts 1945. Skytten på den nye M26 Pershing-kampvogn ”Eagle”, der ødelagde de to sidste tyske kampvogne i slaget om byen, var den kun 21-årige korporal Clarence Smoyer fra Pennsylvania. Han skulle vente næsten 75 år på at få tapperhedsmedaljen bronze-stjernen ved 2. verdenskrigsmonumentet i Washington. Det skete formentlig kun, fordi den amerikanske militærhistoriker Adam Makos i 2019 i bogen ”Spearhead” fortalte historien om Smoyer og hans kampvognsbesætnings barske oplevelser fra kampene i Nordfrankrig til det sidste omringelses-slag om Ruhr-distriktet.
 
I programmet medvirker historiker, forfatter og rigsarkivar Steen Andersen, hvor vi taler om bogen og de tyske og amerikanske kampvogne under kampene i Vesteuropa.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

”Spydspids” – en amerikansk kampvogn i Vesteuropa 1944-1945

Det var helt overvejende mænd, der udkæmpede den 2. Verdenskrig, men både i og udenfor Danmark, der gav kvinder også et nap med, hvor de kunne, og nogle leverede også meget store og vigtige indsatser. Både i modstandsarbejdet, men også i udlandet som organisatorer, flyvere eller som krigssejlere. Især de yngre kvinder forblev iagttagere af en krig, der kom til at fylde hele deres ungdomsliv. Og så var der de kvinder, der stod tilbage med små børn, fordi fædrene var taget af Gestapo og aldrig kom hjem fra koncentrationslejrene i Tyskland. Endelig var der de kvinder, der hjalp tyskerne eller på anden vis var forbundet med besættelsesmagten.
 
Journalist Helle Juhl skildrer i en ny bog ”krig & kvindeliv” femten meget forskellige kvinders liv under krigen. Hun medvirker i programmet, hvor vi generelt kommer omkring, hvordan danske kvinders tilværelse formede sig i disse skæbnesvangre år. Vi dykker også ned i flere af de portrætteredes liv under krigen, hvad de udrettede, og vi ser på, hvordan det siden kom til at gå dem.
 
 
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kvinderne og krigen

To af 2. verdenskrigs mest vellykkede specialoperationer var det tyske angreb på fortet Eben-Emael i 1940 og den britiske Operation Chariot i 1942 ved St. Nazaire.
 
 
 
I maj 1940 foretog tyske elitefaldskærmstropper et angreb på fortet Eben-Emael i Belgien. Ved brug af svævefly og overlegen ildstøtte fra luften lykkedes det tyskerne at overrumple det stærkt befæstede fort, som ellers blev anset for uindtageligt. Operationen var banebrydende og demonstrerede en ny form for krigsførelse, der kombinerede hastighed, overraskelse og innovation.
 
 
 
Historien er den ene af to i bogen "Den som vover" skrevet af historiker Martin A. Husted, som også dykker ned i en anden af krigens dristige specialoperationer, nemlig briternes Operation Chariot i marts 1942. Dette var et vovet angreb på den tyskbesatte havn i St. Nazaire i Frankrig.
 
 
 
Ved at ofre et ældre destroyerskib, HMS Campbeltown, fyldt med sprængstof, lykkedes det britiske styrker at ødelægge havnens vigtigste tørdok. Dette forhindrede de tyske slagskibe, især Tirpitz, i at få adgang til afgørende reparationsfaciliteter i Atlanterhavet.
 
 
 
Martin A. Husted medvirker i udsendelsen, hvor vi drøfter de taktiske overvejelser, planlægningen, de involverede styrker og de strategiske konsekvenser af operationerne.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Angrebet på Eben-Emael 1940 og Operation Charicot 1942

Besættelsestidens største enkeltstående tragedie skete, da Royal Air Force den 21. marts 1945 fejlbombede den franske katolske pigeskole – Jeanne D’ Arc-Skolen – på Frederiksberg. 
 
86 børn og mere end 20 voksne mistede livet ved denne katastrofe, som rystede en ellers krigsvandt samtid.
 
I timerne efter bombningen kæmpede nonner, redningsfolk, fædre og tililende forbipasserende en kamp mod tiden, flammerne og under livsfarlige forhold for at redde hundredvis af overlevende ud af den ødelagte skole, hvor børn og lærere var indespærrede i kældre eller lå begravede i murbrokker under sammenstyrtede trapper. 
 
Tragedien denne dag kom i årene efter også til at påvirke både overlevendes og deres pårørendes tilværelse helt op til vores tid, hvor 80-årsdagen for katastrofen for nyligt blev markeret
 
I programmet medvirker forfatter og filminstruktør Martin Sundstrøm, der i en ny bog ”Katastrofen på den franske skole” fortæller historien som den blev oplevet af børn, nonner og redningsfolk.

Vært: Jarl Cordua

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Angrebet på Den Franske Skole

Grethe Bartram alias Maren Margrethe Thomsen blev den mest kendte og forkætrede stikker under 2. Verdenskrig, der ikke skyede nogen midler mht. at angive familiemedlemmer, nære venner og gamle kammerater fra det kommunistiske miljø til det hemmelige tyske sikkerhedspoliti, GESTAPO. Hun forrådte ca. 60 danskere til tyskerne hvor i alt ni personer ikke overlevede opholdet i KZ-lejr. ”Storstikkersken fra Århus”, som hun blev kaldt i samtiden blev som kun 22- årig dødsdømt ved tre retlige instanser. Alligevel blev hun benådet og dommen forvandlet til en livstidsstraf. I bogen ”Grethe Bartram - Fra kommunist til Gestapoagent” fortæller historiker og forfatter Henrik Skov Kristensen historien om Grethe Bartram og hendes ødelæggende virke i forhold til modstandsbevægelsen i Århus. Grethe Bartram døde 31. januar 2017 næsten 94 år gammel.
 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Storstikkeren Grethe Bartram

Hvem var de tyskere, som i de sidste år op mod Befrielsen i 1945 udøvede særdeles brutal magt over danskerne? Det kommer vi omkring i denne portrætudsendelse, hvor vi sætter fokus på den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best, SS-politichefen Günther Pancke, sikkerhedspolitichefen Otto Bovensiepen, Gestapo-chefen Karl Heinz Hoffmann og værnemagts-generalen Erich Lüdke.
 
Med Nazityskland besættelse af Danmark den 9. april 1940 rykkede ikke kun den tyske hær ind i landet, men der fulgte også en række embedsmænd med - og med tiden også politifolk og SS-folk, der skulle bekæmpe modstandsbevægelsen. I forvejen befandt der sig en hel del tyske diplomater i Danmark, men også andre civile tyskere, der på forskellig vis virkede for Hitlers-styrets interesser. Hvem var disse tyskere, der havde et stort ord at skulle have sagt under Besættelsen? 
 
Deres historie bliver nu fortalt i et nyt digert bogværk, der indeholder 64 portrætter af de mest magtfulde tyskere i Danmark lige før – og under Besættelsen. Værket har titlen ”På Førerens Ordre – Hitlers mænd i Danmark 1933-1945”, og er redigeret af forskningschef på Det Kgl. Bibliotek, John T. Lauridsen, og leder af Historisk Samling fra Besættelsestiden ved Museum Vest i Esbjerg, Henrik Lundtofte.
 
I programmet medvirker Henrik Lundtofte.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hitlers mænd i Danmark

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...