Aloha betyder kærlighed og fred på Hawaii. Og efter Kristian Ditlev Jensen-sans essay om de berømte skjorter med kokosnøddeknapper, skal du en tur på grillen, i hvert fald, hvis du er en kylling. For en Konro grill laver man yakitori på, fortæller køkkengrejsekspert Per Kampmann. Marianne Stidsen er ikke en kylling. Hun har skrevet Den nordiske MeToo-revolution 2018 - og dens omkostninger, og hun ryger lige i flæsket på sine medsøstre. For er #metoo ikke bare psykisk massevold? Hvis man skal tro Sukiyakis bil-storyteller, Anders Berner, så er Mazda ren køreglæde, Japans svar på BMW. Anderledes glæde er det, når vi møder Hiromi Kawakami og hendes Senseis mappe sammen med oversætter Mette Holm, som også når at fortælle om de 72 årstider i Japan - og bare rolig, der findes en app. Sukiyakis hus-ninja, Michael Scherling, fortæller om, hvorfor udholdenhed - som hedder Nin på japansk er så vigtigt for en nin-ja. Advarsel - Vær yderst varsom med grill indendørs!Brug kun kulgrill indendørs, hvis man er helt sikker på at udluftningen er god, så røgen og varmen slipper ud. Ellers stor fare for kultilteforgiftning.Efter brug skal grillen ud af rummet, hvor man opholder sig.
Sukiyaki
Stå op i Solens Rige hver søndag morgen med Kristian Ditlev-san. Radio24syv fejrer søndag morgen på japansk, for Japan er hvad vi trænger til. Vært Kristian Ditlev Jensen holder te-ceremoni med sine gæster, udforsker det japanske køkken, stiller skarpt på japansk kultur, og giver dig det zen-øjeblik du trænger til i en travl hverdag.
Kristian Ditlev Jensen (født 27. januar 1971 i Holbæk) er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret litteraturvidenskab og teologi ved Københavns Universitet.
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark