Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Fakta
Hvorfor er herreløse katte ikke kælne? Hvordan blev fortidens ulv til nutidens tamhund? Og hvorfor synes din franske bulldog, at du er toppen, men knurrer af din nye kæreste? Svaret findes tarmens mikrobiom, og det er lige dele ’WTF?!’ og ’Nå ja, dét giver mening’ at høre Tom Gilbert fortælle om. Den Oxford-uddannede evolutionsbiolog forsker i sammenhængen mellem mikrober og deres værtsorganismer, altså de dyr, som mikroorganismerne lever i. For man ved nu, at tarmflora ikke bare hjælper sin vært med at omsætte føde – det er derfor en grib kan spise pilråddent kød uden at blive forgiftet – den påvirker også værtens udseende, helbred og adfærd. Men hvor meget?
Hør også Tom Gilbert – der er professor i evolutionær genforskning ved GLOBE Institute på Københavns Universitet – fortælle om de vilde perspektiver i hans arbejde, fra personaliseret medicin til adfærdsregulering af mennesker, og hvorfor nye forklaringsmodeller kan møde modstand.
*
Tom Gilbert er leder af grundforskningscentret Center for Evolutionary Hologenomics, som er et felt i evolutionsforskning, der på banebrydende vis studerer både værtens arvemasse og mikrobiom og de funktionelle interaktioner mellem dem for at finde nye forklaringer på udviklingen af livet på jordet. Tom Gilbert er forfatter og medforfatter til over 400 videnskabelige artikler og internationalt anerkendt for sit arbejde. Medlem af Videnskabernes Selskab.
Vil du længere ind i emnet? Så kan du finde explainer-videoer på centrets hjemmeside her: https://ceh.ku.dk/communication-and-engagement/videos/ – eller høre mere i andre podcasts med Tom Gilbert, f.eks. ’24 spørgsmål til professoren’ med Lone Frank her: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/mikroberne-former-os-fra-f%C3%B8dslen/id1131270300?i=1000581342473&l=da
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk Gæst: Professor Tom Gilbert Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Release date
Lydbog: 23. juni 2023
Dansk
Danmark