App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Politiken

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling.

Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.

Du lytter til Politiken

Tirsdag beordrede landets højesteret – helt undtagelsesvis – vores to efterretningstjenester til offentligt at gå ud og indrømme, at Ahmed Samsam har arbejdet for dem som agent.
 
Den højeste retsinstans har dermed tvunget efterretningstjenesterne til at gøre noget, som de normalt aldrig gør. 
 
Hvis den indrømmelse var faldet for nogle år siden, da Ahmed Samsam tryglede og bad efterretningstjenesterne om hjælp, var han sikkert sluppet for flere års fængsel.
 
Så hvordan endte vi her?
 
Det forklarer Hans Davidsen-Nielsen, som i mange år har beskæftiget sig indgående med efterretningstjenesterne og er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken'. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Samsam-sagen er afgjort. Men et spørgsmål står tilbage

Tager du ind på Glyptoteket, kan du se på mumier i kælderen. På Nationalmuseet ligger der moselig bag glas. Og på Medicinsk Museion opbevarer de misdannede spædbørn og fostre bevaret i sprit. Alt sammen til gavn for de danske museumsgæster, som kan lære om fortiden gennem menneskerne, som kom før os.
 
Men nu har en diskussion sat ild i den internationale museumsverden. Er det etisk forsvarligt at udstille hoveder, tænder, hud, hår, knogler fra døde menneske? Og hvad er forskellen på egyptiske mumier og ligene på landets kirkegårde?
 
Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken', kulturjournalist Camilla Stockmann, har fulgt debatten om de døde mennesker i museernes montrer og blev svimmel i mødet med de etiske dilemmaer – foran to spædbørn i sprit.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

To spædbørn i sprit: Skal vi fjerne de døde kroppe fra museerne?

I Europa vokser vreden over Israels brutale ødelæggelse af Gaza dag for dag. Samtidig er hele det krigsramte område stadig lukket for udenlandske journalister, fordi Israels premierminister Netanyahu nægter dem adgang. Og de lokale journalister i Gaza, der arbejder for at vise resten af verden krigen i deres land, bliver dræbt af den israelske hærs bomber.
 
Det er på den baggrund, Politikens Olav Hergel er rejst til Israels største by, Tel Aviv, for at høre, hvilke tanker israelere lige her gør sig om krigen. Hvordan ser de på krigen i Gaza, hvor tusindvis af mennesker bliver slået ihjel kun 80 kilometer fra israelernes eget hjem?
 
Hvordan lever Tel Avivs indbyggere med visheden om de 62.000 dræbte palæstinensere, hvoraf mindst 18.000 er børn? Hvad er det, der fylder i deres virkelighedsopfattelse?

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er 80 kilometer fra Gaza til Israels største by, Tel Aviv. Og en hel verden til forskel

I dag falder der dom i en af de mest opsigtsvækkende danske retssager i de senere år. Nemlig sagen mod den tidligere socialdemokratiske minister Henrik Sass Larsen, som står tiltalt for besiddelse af flere end 6000 billeder og 2000 videofiler med seksuelt overgrebsmateriale materiale med børn. 
 
Og for besiddelse af en barnedukke, som ifølge anklagen, er konstrueret til et seksuelt formål.
 
Henrik Sass Larsen nægter sig skyldig.
 
Dagens gæst er politisk reporter på Politiken, Kristian Corfixen, som var til stede, da sagen forleden blev behandlet i Københavns Byret. I dette afsnit af 'Du lytter til Politiken' gør han rede for, hvad det er for to vidt forskellige forklaringer, anklageren og Henrik Sass Larsen giver på, hvorfor han lå inde med så store mængder overgrebsmateriale. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

To forklaringer: Derfor havde Henrik Sass 2000 forbudte videofiler og en barnedukke

Vi har udvalgt to oplæste artikler til dig fra Politiken, der begge to er en del af serien om Kinas kulturkamp. For selv om Kina er en økonomisk supermagt og en militær stormagt, halser det store land kulturelt efter lande som USA, Sydkorea og Japan. Det vil Kommunistpartiet ændre på, og det har Politikens Asienkorrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft skrevet en sommerserie om. I denne weekendpodcast kan du høre ham læse to af seriens artikler op. De handler om henholdsvis computerspilsindustrien og filmindustrien. 
 
------------
 
Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop

See omnystudio.com/listener for privacy information.

WEEKEND. Hvad har Kina gang i?

Hvis ord kunne afslutte krige, havde de seneste to uger nok nærmest skabt fred i Ukraine. For sjældent har man da set så mange præsidenter, premierministre og kanslere sætte sig på fly og krydse oceaner og kontinenter for at fortælle hinanden og verden, at de går ind for fred.
 
Og imens blev der nærmest bare mindre og mindre fred i Ukraine. Natten til i går blev Kyiv ramt af det, luftvåbnet betegner som det næststørste angreb i hele krigen. Med 598 droner, 11 ballistiske missiler og 20 krydsermissiler – og adskillige dræbte og mange sårede til følge.
 
Så hvor står vi egentlig efter de to turbulente uger? Det skal EU’s udenrigsministre og forsvarsministre finde ud af, når de i dag, fredag, mødes i København. Og både gør sig parat til fred med Putin – og til mere krig.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Fred i Ukraine? I dag rydder EU's ledere op efter Putin og Trump

Det ligner egentlig bare kæmpemæssig, hvid trekant – en ujævn klods af sten og sne, der rager op i en mørkeblå himmel mellem mange andre hvide trekanter i Himalaya-bjergkæden.
 
Men Mount Everest er meget mere end bare et bjerg. Det er verdens højeste punkt. Og for mange også en drøm. En tavs udfordring, som bare ved at ligge der tiltrækker bestemte mennesker.
 
Over 340 mennesker har mistet livet i forsøget på at nå toppen. 200 af dem ligger stadig på bjerget. Og hvis man zoomer længere ind på den store, sneklædte kæmpe, kan man nogle dage få øje på nogle mærkelige lodrette striber i mange farver. Bjergbestigere, der ligefrem står i kø for at komme op.
 
Et af klodens mest ufremkommelige steder er begyndt at ligne andre overrendte turistattraktioner. Det vil den nepalesiske regering nu prøve at lave om på.
 
Men kan det lykkes, og hvad er det, der drager nogen mod de højeste, farligste tinder? Dette spørger vi den erfarne bjergbestiger Søren Smidt om. Han har selv nået toppen og er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken'. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mount Everest: Fra verdens yderste pynt til overrendt turistmål

Uden for Rhode Island ved USA’s østkyst knejser lige nu 45 kæmpestore vindmøller, opført af danske Ørsted i vindmølleparken Revolution Wind, som med tiden skal – eller i hvert fald skulle - levere energi til 350.000 amerikanske husstande.
 
Målt fra havbunden rejser de sig først 110 meter gennem vandet og fortsætter så andre 156 meter op i luften. For at ende i de store rotorblade. Med tryk på store: de har en diameter på 200 meter.
 
Møllerne selv er endda den mindste del af det arbejde, Ørsted allerede har lagt i projektet. For den sværeste del - fundamenterne til alle de 65 planlagte møller - er allerede udført.
 
Men i fredags skete der noget. Ørsted fik fra amerikanske myndigheder pludselig besked på øjeblikkeligt at indstille alt arbejde på Revolution Wind. Men hvad er det egentlig, Donald Trump har imod havvindmøller? Mener præsidenten for alvor, at vindmøller gør hvaler vanvittige og slår fugle ihjel, eller stikker der noget andet under?
 
Dagens gæst, Politikens Lars Dahlager, gør os klogere på, hvad præsidentens modstand kan komme til at betyde - for brugen af vindkraft i verden – og for Ørsted, som i forvejen befinder sig i sit livs største krise.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Trump bremser Ørsteds vindmøller. Er det virkelig hvalerne, han vil redde?

Donald Trump har sat foden ned. »Kriminaliteten i hovedstaden er totalt ude af kontrol«, har han sagt. Og nu skal han nok få ryddet op blandt de kriminelle og de hjemløse, som skal væk fra gader og parker.
 
Men så mange hjemløse er der altså heller ikke i Washington. Og kriminaliteten er faktisk faldende. Så hvad er det egentlig, Donald Trump vil i Washington D.C? Og vender han nu også blikket mod Chicago? Det fortæller Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang om.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sådan vil Trump bruge nationalgarden til at vinde midtvejsvalget

Er vi i virkeligheden ligeglade med, hvor meget andre mennesker lider, når bare det sker langt væk, og når de ikke rigtig ligner os? Eller er der simpelthen ikke mere plads til lidelse, sult og unødvendig død i vores hoveder? Når vi har fået den daglige dosis fra Ukraine og Gaza, hvem orker så noget, der måske i virkeligheden er endnu værre fra Sudan? 
 
Det kan være overvældende høre, at 12 millioner mennesker er på flugt fra en borgerkrig. Fra sult, drab og voldtægt. Men måske vil du gerne vide, at de flygtninge nu på egen krop mærker, hvordan mange af verdens rige lande har skåret ned på deres nødhjælp. I en flygtningelejr i nabolandet Chad sidder der lige nu 100.000 flygtninge fra Sudan, og lejren har kun to læger. 
 
Det fortæller Andreas Fløistrup, pressemedarbejder ved FN's flygtningeorganisation, UNHCR, som lige er vendt hjem fra området. Han er gæst i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Fred i Ukraine? I dag rydder EU's ledere op efter Putin og Trump

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...