At Preben Wilhjelm altid har haft en umådelig selvfølelse, husker jeg tydeligt fra hans aktive politikerår.Men at det slår så tydeligt igennem i denne bog, gør den - trods mange nedslag i vigtige begivenheder - nærmest usmagelig. Bogen efterlader dét indtryk, at VS var Preben Wilhjelm, f.eks. er Erik Sigsgaard kun omtalt et enkelt sted, Steen Folke overhovedet ikke. Begge brave og begavede folk, der i høj grad tegnede partiet på Borgen og i offentligheden.