Der er ikke nogen tvivl om at Abud har en masse på hjerte, og at han lejlighedsvis har nogle indsigtsfulde og meningsfyldte betragtninger i forhold til samfundet og hans eget liv. Det fortaber sig dog i denne monolog-baserede fortælling som roder rundt og mest af alt giver indtrykket af at tingene kunne være sagt meget mere kort og præcist. Men fordi han har den fortælle stil og personlighed han har, kommer det hele til at virke meget diffust og føles som om han lukker varm luft ud!Stor ros til ham for hans mod til at være ærlig overfor sig selv og gøre noget bedre med hans liv, men det er i min mening ikke noget man får specielt meget ud af at lytte til..Oven i det så er det der drengekor som kører ind over røvirriterende at høre på.

Virkelig god - men også skræmmende fortælling .. levende fortalt af Abud . Hans mange ærlige tanker gør, at man næsten føler man kender ham.

Ærlig, upoleret, autentisk og troværdig fortælling af Abud. Vågn op, Danmark, og hør budskabet (jeg er etnisk dansk).

På ingen måde dansk, med en forståelse af og være så meget racist selv.

Super god bog, med indblik om en anden side af livet som ungt menneske .

WOW ! Flot at du tør, at stå frem ! Jeg ka’ ik’ rigtig finde de ord der beskriver den følelse, jeg har lige nu. Enkelt - Stor respekt!

Jeg synes du gør det godt, er vild med når du griner. Du skal tilgive dig selv.

Den er ikke den bedste. Og så kan vi alle blive Enige om at oplæseren igen ikke er den bedste. og så syndes jeg at han indrømmer at han har begået mord. så 3 stjerner fra mig. Ps jeg elsker når du griner🌟❤️💪

Hørte den første også.Det var en gang rod. Og en masse suk, pauser og gentagelser.Samt det kunne klæde forlaget at have lært ham hvad de ord han bruger nu engang betyder.

Har han lige indrømmet at han har begået et mord? jeg er forvirret