Hej 😊 Tak fordi du har fundet Kaj og Bamse - historiefortælling for børn. Muligvis Danmarks sjoveste podcast for børn.
Husk at følge os og give historierne stjerner og kommentarer. Det hjælper podcasten med at vokse. Og hvis I samtidig fortæller jeres venner og familie om Kaj og Bamse, så hjælper det ekstra meget.
Kaj og Bamse vandt i 2024 en Prix Audio for årets bedste fiktion - foran alle podcasts og radioprogrammer til voksne. Det er vi meget stolte af. Så tag med på eventyr sammen med Kaj og hans bedste ven – den altid modige, men også lidt glemsomme Bamse. De ofte tossede historier om Kaj og Bamse er fortalt og fundet på undervejs af mig, Martin Kristensen med hjælp fra mine to drenge, Jonas og Daniel. Historierne handler om både venskab, nysgerrighed og mod - men først og fremmest om at have det sjovt og grine sammen. Læs mere om Kaj og Bamse på KajogBamse.dk eller følg os på intergram på martin.kristensen.dk
xXx
Denne gang er alt pludselig fjollet. Kaj er fjollet. Blåmejsen er fjollet og hopper på en rulleskøjte-cykel-kængurustylte. Kaj og Bamse hopper til Fjolleland og møder fjollenykkerne, som ikke har ben. I stedet går de rundt på kaktusser, pizzaer, pivedyr og båthorn, mens andre flyver rundt oppe i himlen som nytårraketter - og det hele bliver lige en anelse for fjollet for Kaj og Bamse.
xXx
Da Kaj og Bamse startede i 2021 var Jonas og Daniel 3 og 5 år. Nu er de 7 og 10. Derfor har fortællingerne ændret sig og vokset sammen med sit publikum. Er du ny lytter, kan du starte lige hvor du vil. Alle historier kan høres for sig, men fortællinger vokser med børnene, så de første passer til børn fra 3 år og op – mens de nyeste er mere for børn i alderen 6-11 år.
Det flotte billede er lavet af Henriette Fors og musikken af Zakhar Valaha fra Pixabay
Du kan også høre min anden podcast her: Dyrehistorier for børn. Her kan man finde ro med små fortællinger om dyr fra den danske natur - et trygt og roligt rum fri for reklamer.
Hver uge møder vi et nyt dyr fra de danske skove, søer, enge og vandløb, fra havet omkring os og helt ind i vores haver og huse. Fortællingerne er fyldt med spændende fakta præsenteret på et sjovt og børnevenligt billedsprog – og med tempoet helt i bund. God som godnathistorie eller som et roligt, lille øjeblik midt på dagen.
xXx
Jeg hedder Martin Kristensen og bor sammen med min familie i Søhøjlandet i Jylland. Jeg er journalist og tilrettelægger og har gennem mange år lavet tv til både DR og TV2, både for voksne og børn, heriblandt Vilde Vidunderlige Dyr til Ramasjang. Men nu laver jeg historier til børn både på lyd, i bøger og live på blandt andet biblioteker. Vil du hjælpe mig med at lave endnu flere afsnit til både Kaj og Bamse og Dyrehistorier for børn så følg os, der hvor du hører podcast.
Tak fordi I lytter med. 😊 Martin Kristensen
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark
