Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Klassikere
"Det var ikke hans skyld, at man ingen lærdom havde givet ham; at man ikke havde prøvet på at udvikle de evner, der var hos ham; at man havde ladet ham slæbe og slide i det, fra han var en halvvoksen knøs, og sat en bom for ham og sagt: Hertil kommer du og ikke videre. Nej, han skulle vise dem noget andet."
Henning nægter at ende som sin mor og far. Moren døde ung efter at have levet et trist og glædesløst liv. Faren er en mislykket kunstner, der gik fra at male skibsportrætter til bare at sidde og have ondt af sig selv. Derfor må Henning som bare tolvårig gå ud af skolen for at arbejde på porcelænsfabrikken. Men selvom ingen anden tror på Hennings kunstneriske evner, så nægter han at give op og affinde sig med at være porcelænsmaler resten af sit liv. Hans plan rækker langt ud over det småborgerlige Danmarks grænser, og efter turen er gået til Tyskland, fortsætter han til Italien for at udvikle sine kunstneriske evner, uden nogen prøver at fortælle ham, at han skal affinde sig med sin lod i livet.
"Et ægteskabs historie" udkom første gang i 1883.
Vilhelm Østergaard (1852-1928) var en dansk forfatter, journalist og titulær professor, der udgav en lang række bøger i forskellige genrer. Som journalist skrev Vilhelm Østergaard for blade som "Nationaltidende", "Berlingske Tidende" og "Dagens nyheder" om primært kulturliv. Han debuterede som forfatter i 1879 med novellesamlingen "Fra ulige steder" og udgav efterfølgende både romaner, digtsamlinger, erindringer, biografier, lærebøger samt genfortællinger af eventyr og sagn. I 1899 blev han titulær professor, og senere blev han både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.
© 2023 Lindhardt og Ringhof (E-bog): 9788726458893
Release date
E-bog: 26. januar 2023
Dansk
Danmark