Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Romaner
"I erindringen har jeg også bevaret den første vågnede erkendelse af, at en bydel med dens gader, huse og mennesker trak snævre grænser omkring min lilleputverden, samt så længe jeg blot forblev dér, kunne intet gribe forstyrrende ind i mine sorgløse drømmerier og urokkelige tro på, at fremtiden bestemte man selv over – akkurat som man bestemte, om man ville være brandmand eller lokomotivfører. Det var først, da jeg begyndte at gå i skole, at fremtiden blev et konkret begreb, noget man skulle vogte sig for at blive løbet over ende af."
Martin Elmer ser tilbage på sin barndom på Vesterbro og Nørrebro som en del af en traditionel arbejderfamilie, hvor alle stemte på socialdemokratiet. Vi oplever mellemkrigstiden gennem øjnene på et følsomt og observant barn, inden Anden Verdenskrig bryder ud, da Martin Elmer er 10 år. Bogen skildrer fint og interessant Martin Elmers spirende homoseksualitet, som var et stort tabu og som førte til ensomhed og isolation. Glæden ved at skrive reddede ham gennem ungdommens sværeste tider og blev til sidst hans levevej.
"En by er også et landskab" udkom første gang i 1984 og er den første danske skildring af en ung dreng, der langsomt finder ud af, at han er homoseksuel. Bogen er udgivet som et historisk dokument med datidens sprogbrug.
Robert Cecil Martin Elmer Berg (1930-2008) var en dansk forfatter, der både skrev under navnet Martin Elmer og Robert C. Berg. Han var oprindeligt uddannet journalist, men debuterede allerede i 1949 som forfatter, hvilket blev hans levevej i mange år. Han skrev både børne- og voksenbøger samt artikler om samfundsforhold. Robert C. Berg var homoseksuel, hvilket han skrev om i fagbøger og artikler. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af romaner, fagbøger og artikler, som skaffede ham stor anerkendelse og popularitet.
© 2023 Lindhardt og Ringhof (E-bog): 9788726872408
Release date
E-bog: 23. marts 2023
Dansk
Danmark