Valgkampen i Grønland er stadig ung, men er allerede ved at koge over med ønsker om selvstændighed. Regeringspartiet Siumut vil have en folkeafstemning om løsrivelse. Stemmeslugeren Aki-Matilda Høegh-Dam har skiftet parti til det mest vidtgående selvstændighedsparti. Og så har Danmarks Radio udsendt en ny dokumentar, der påstår, at Danmark har hevet 400 mia. kr. ud af Grønland. Tallet er forkert – men det har kastet endnu mere benzin på bålet i Grønland. Chefredaktør Marchen Neel Gjertsen og politisk analytiker Niels Th. Dahl ser også nærmere på en spøjs udmelding fra kirkeminister Morten Dahlin, der overvejer at gøre det lovligt at lave smykker ud af asken fra sine afdøde familiemedlemmer. Men hvorfor dog? Et af de store egetræer i dansk politik er faldet – alt, alt for tidligt. Fhv. skatteminister og forsvarsminister Peter Christensen døde i sidste uge, kun 49 år. Han mindes af politikere fra alle fløje som en ordentlig politiker med et helt usædvanligt politisk boldøje. Vi ser nærmere på hans liv i dansk politik og fortæller bl.a., hvad der egentlig skete, da han røg ud af Løkkes regering i 2016. Og så har Trine Pertou Mach fra Enhedslisten omfavnet en meget kontroversiel skikkelse, der igen og igen er blevet anklaget for antisemitisme.
Værter: Marchen Neel Gjertsen og Niels Th. Dahl Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Pernille Skytte
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark