I tredje afsnit af Alt om den danske koloniallitteratur sætter Lise Lotte Frederiksen fokus på de tidligere dansk-vestindiske øer. Hun dykker ned i de to danske forfattere Thorkild Hansen og Mich Vraa, der begge har skrevet om Dansk Vestindien. Hvor Thorkild Hansen skriver med dokumentarisk distance om slavehandel og kolonitidens brutalitet, går Mich Vraa helt tæt på de enkelte menneskers følelsesliv. Sammen åbner deres forfatterskaber en debat om Danmarks kolonihistorie, den danske selvforståelse og de dilemmaer, der stadig kaster skygger i dag.
Alt om den danske koloniallitteratur
I Alt om den danske koloniallitteratur tager Lise Lotte Frederiksen dig med på en rejse gennem litteraturens skildring af kolonitiden. Vi begynder hos de engelske klassikere – Rudyard Kipling, Joseph Conrad og George Orwell – og fortsætter til de danske stemmer som Karen Blixen, Thorkil Hansen, Mich Vraa, Jakob Ejersbo og Iben Mondrup. Undervejs udforsker vi magt, identitet og de ar, kolonitiden har efterladt – ar, der stadig præger litteraturen i dag."
Lise Lotte Frederiksen ser først og fremmest sig selv som formidler og har en stor kærlighed til litteraturen, ikke mindst klassikerne.
Hun er cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab og har undervist det meste af sit liv. De seneste år har hun primært holdt foredrag om litteratur og gået litterære byvandringer i europæiske byer.
Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis
Dansk
Danmark