App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Politiken

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling.

Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.

Du lytter til Politiken

Forholdet til vores søskende er ofte det længste forhold, vi kommer til at have i vores liv. Og dét forhold er formentligt mere afgørende, end vi hidtil har troet. 
 
Nyeste forskning peger på, at vores søskende har markant betydning for, ikke blot hvem vi bliver som mennesker, men også for, hvor godt vi klarer os i tilværelsen. 
 
Politikens Emilie Stein har både interviewet danske og internationale forskere, som har kastet sig over søskendeforskningen. Og så har hun talt med mennesker, der er vokset op med søskende omkring sig. I dette afsnit fortæller hun, hvad den nyeste søskendeforskning viser. 
 
Og så fortæller hun Dorianne Kristensens historie. Det er er en fortælling om at vokse op i en flok af ni søskende, og om stadig som 66-årig at bære bære ét spørgsmål med sig, når man skal træffe beslutninger i sit liv: hvad ville mine søskende have gjort? 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sådan former dine søskende dig

Fra Danmark kan det være svært at se, hvad USA og Israel fik ram på, da de bombede Iran for et par uger siden. De fleste ved, at nogle atomanlæg blev ødelagt. Men rystelserne fik også noget andet til at vakle. Nemlig det iranske præstestyre, som ellers har haft et fast greb om magten i over 40 år.
 
Det mener den dansk-iranske filminstruktør Ali Abbasi, manden bag Trump-filmen 'The Apprentice'. Han hader det iranske regime. Men han er også modstander af, at hans hjemland bliver bombet. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller han om sin position et sted mellem Iran og Vesten. Og så forklarer han, hvad det er, der får ham til at øjne en ny fremtid for Iran.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kendt filminstruktør: Der er ingen vej tilbage for præstestyret i Iran

I 2016 forsvandt 17-årige Emilie Meng fra Korsør efter en bytur. Senere samme år blev hun fundet dræbt, men mordet forblev længe uopklaret. Sidste år forsvandt en 13-årig pige efter sin avisrute, og politiet slog alarm med det samme. 

I dag begynder retssagen mod en 33-årig mand, der er anklaget for kidnapninger, voldtægter og drab. I dagens afsnit af ’Du Lytter til Politiken’ fortæller Morten Skjoldager om sagen forfra.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Korsør-sagen: En mulig serieforbryder skal for retten

Det var et politisk mirakel, der gav genlyd verden rundt, da Nelson Mandela i 1990 trådte ud i friheden efter 27 års fængsel, og da han fire år senere blev valgt som Sydafrikas første sorte præsident. Apartheidstyret var slut uden borgerkrig, og nu skulle partiet ANC med Mandela i spidsen vise verden, hvordan man med Afrikas stærkeste økonomi løftede det sorte flertal ud af fattigdom og skabte reel lighed.

I tre årtier har sydafrikanerne belønnet ANC for dets rolle i kampen mod apartheid ved at holde dem ved magten. Men uligheden er stadig enorm, og korruptionen tager til. I dag er der igen valg i Sydafrika, og for første gang ser ANC ud til at miste sit flertal.

Hvad er det, der er gået galt i Sydafrika? Og hvordan kan miraklet fra 1990 vækkes til live igen? Det fortæller Sydafrikaekspert og lektor ved Forsvarsakademiet, Thomas Mandrup, om i dagens afsnit af ’Du Lytter til Politiken’.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Valg i Sydafrika: Hvad gik galt for Mandelas mirakel?

Hvis PET vil overvåge en borger i Danmark, skal sikkerhedstjenesten have en dommerkendelse, som kommer fra et hemmeligt retsmøde. For at sikre retssikkerheden stilles en udvalgt sikkerhedsgodkendt forsvarsadvokat til rådighed, som skal repræsentere den mistænkte, uden at den mistænkte aner noget om det. En såkaldt 'tys-tys-advokat'.
 
Efter den meget vidtrækkende overvågning af den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, bliver der nu sat spørgsmålstegn ved den proces.
 
Han blev overvåget i 17.000 timer, efter retten havde givet PET ikke færre end 297 overvågningskendelser - uden at én eneste blev kæret til Landsretten af Findsens hemmelige advokat.
 
Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er journalist Hans Davidsen-Nielsen, som netop har udgivet bogen ’De aflyttede’, der handler om FE-sagen og de såkaldte 'tys-tys-advokater'.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Findsen blev aflyttet 17.000 timer, uden at nogen protesterede

I dag falder der dom i Korsør-sagen, hvor en 33-årig mand er tiltalt for både drabet på Emilie Meng, overfaldet på en 15-årig efterskoleelev samt bortførelse, mishandling og voldtægt af en 13-årig pige fra Kirkerup. Det sker efter en stærkt omtalt retssag, der har fået mennesker fra flere afkroge af landet til at stå i kø foran retten for at sikre sig en plads i salen. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Line Vaaben, hvilke typer af ofre og gerningsmænd, der optager os allermest – og hvorfor sulten efter makabre detaljer kan gå hen og blive et problem. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dom i Korsør-sagen: Hvorfor vil vi vide alt?

På denne dag – 7. oktober – for et år siden indleder den palæstinensiske bevægelse Hamas sit voldsomme terrorangreb i Israel. Raketter bliver sendt afsted mod landet, og Hamas-krigere trænger ind over grænsen i det sydlige Israel, hvor de dræber mere end et tusind mennesker og tager flere hundrede gidsler.
 
Angrebet fører til krigen i Gaza, som foreløbig har kostet omkring 40.000 palæstinensere livet, og som nu er vokset til at være krig i store dele af Mellemøsten. 7. oktober sidste år ændrede verden. Men for de mennesker, der bor i Gaza, i Israel og på Vestbredden, er det livet, der ændrer sig den dag.
 
Nogle af dem har Politikens Michael Jarlner og Bjørn van Overeem talt med, og i det her afsnit er Michael i studiet for at introducere os til fem beretninger om den weekend for et år siden. Det er ikke kildernes egne stemmer, vi hører, men det er deres egne ord.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

7. oktober: Sådan ændrede livet sig for Fidaa, Gideon, Nadia, Susanne og Ahmad

Behandlingshjemmet Bøgholt blev kaldt ”sidste station før rendestenen” og skulle gribe misrøgtede, udsatte og vanskelige børn. Men for mange blev tiden på Bøgholt en fortsættelse af pinslerne.
 
I 1980’erne og 90’erne og helt frem til 2014 levede børn på Bøgholt i en stærkt skemalagt hverdag, hvor selv den mindste forseelse blev straffet med slag, kvælertag eller regulære overfald. Flere af pigerne blev systematisk misbrugt seksuelt. Det fortæller en lang række tidligere elever i dag i TV2's dokumentarserie ’Bøgholts misbrugte børn’ og i Politiken. 
 
Men hvem har ansvaret for, at man på et respekteret behandlingshjem kan udvikle sine egne grænser for, hvad man kan udsætte børn og unge for? Det fortæller Politikens Frauke Giebner om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nogle fik tæv, andre blev seksuelt misbrugt af deres pædagoger. Og ingen lyttede

I november chokerer den kristne, højrenationale politiker Calin Georgescu, da han vinder præsidentvalget i Rumænien ved hjælp af over 1 million euro i TikTok-reklamer og Putins troldehær i ryggen.
 
Det fattige EU-land skaber sjældent overskrifter i Danmark. Men lige nu – imens Politikens Anton Schack sidder Bukarest – følger mange i Vesten situationen i Rumænien med stor bekymring. For nu, når rumænerne går til omvalg, må EU og NATO spørge sig selv, om de er ved at miste Østeuropa.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er EU og Nato ved at miste Rumænien til Putin?

I lørdags delte Det Hvide Hus et billede skabt ved hjælp af kunstig intelligens på sin officielle kanal på X. Et billede, der forestiller præsident Trump som pave. Han sidder i en udskåret guldstol i blødt lys med pavehat og pavedragt på med et stort kors om halsen og peger opad, mod Gud.
 
Trumps brug af internettets billedsprog – memes og provokerende videoer – smelter i de nye og nemme AI-værktøjers tidsalder sammen i et uigennemskueligt virvar af budskaber, siger Johannes Skov Andersen, der er chef for redaktionel innovation på Politiken.
 
Det er for sjov, siger Trump selv. Og fatter du ikke det, er det dig, der ikke har nogen humor. Men er der noget, vi ikke ser, imens vi griner? For eksempel en virkelighed, hvor Trump fører politik som den enevældige hersker, mens verden har travlt med at grine af fjollede memes, der viser Trump som… den enevældige hersker.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er bare for sjov. Men er der noget vi ikke ser, mens vi griner ad Trumps AI-billeder?

Aldrig før i menneskets historie har det været så let at finde præcis den musik, de rejser, restauranter og andre oplevelser, som falder i ens smag. Fordi algoritmer på Instagram og Tik Tok foreslår os noget, der ligner det, vi før har kunnet lide.
 
Det gør selvfølgelig livet lettere og mere behageligt, men det gør også at sangene bliver kortere og lyder mere ens, og alt fra caféer over tøj og til mad, film og tv-serier ligner hinanden mere og mere.
 
Dagens gæst i 'Du lytter til Politken' er Politikens Emilie Mørk, som blev overrasket over, hvor meget algoritmerne får os til at efterligne hinanden og gentage os selv, da hun læste bogen Filterworld, om hvordan algoritmerne filtrerer verden for os.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Caféer, tøj, mad og tv-serier ligner hinanden. Og det er algoritmernes skyld

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...