App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Dagbladet Information

Radio Information giver dig det bedste overblik over ugens vigtigste historier. Vært Anna von Sperling får besøg af avisens skribenter, og Rune Lykkeberg serverer ugens optur.

Radio Information

I ugens Radio Information siger vi farvel til Joe Biden og - forhåbentlig - velkommen til en våbenhvile i Gaza. Men smøgerne, dem må vi endelig ikke kvitte, hvis den danske stat skal have råd til det hele
 

Vi har fået et oligarki i Amerika, som har mere magt end oligarkerne i Rusland. Sådan siger den amerikanske stjerneøkonom Joseph Stiglitz i denne uges udgave af Informations klogepodcast Langsomme Samtaler. Og cirka det samme sagde den afgående amerikanske præsident Joe Biden, da han takkede af fra Det Hvide Hus onsdag eftermiddag.

Radio Information siger i denne uge farvel til den grønneste præsident, USA har haft, men også til en tragisk figur, der snublede i sin egen manglende selvindsigt. (Og så gyser vi lidt over det, der kommer.)

I sidste uge anbefalede Lægeforeningen, at prisen på en pakke cigaretter fordobles fra 60 kroner i dag til 120 kroner: »Det er et greb, der virker, og regeringen og Folketinget bør handle nu,« sagde formand for Lægeforeningen Camilla Rathcke. Nej, siger regeringen. For så er der ikke råd til forsvar og grøn omstilling. »Staten er altså blevet så afhængig af nikotin – om man vil – at den er nødt til at fastholde borgerne i deres afhængighed,« skriver Kristian Villesen i en leder. Han uddyber.

Og så bliver der efter al sandsynlighed landet en våbenhvile i krigen mellem Hamas og Israel. Nyheden om en mulig våbenhvile vakte onsdag aften jubel og gadefest da Gaza, men allerede næste morgen meldte de første problemer sig. Chefredaktør Anton Geist fortæller om aftalen, dens knaster og mulighederne for, at den faktisk også kan føre til fred.

Farvel og tak, Joe Biden – det var en blandet fornøjelse

Ugens Radio Information handler om Danmarks næstmest magtfulde person, formand for Novo Nordisk Fonden Lars Rebien Sørensen. Om en påvirkningskampagne, der bruges til at sprede russisk propaganda i Danmark. Og om små tegn på et øget europæisk pres på Israel
---

»Danmarks næstmest magtfulde post efter posten som statsminister.«

Sådan beskrives formandsposten i Novo Nordisk Fonden i en leder i Børsen – og med reel kontrol over såvel Danmarks mest værdifulde virksomhed som verdens største almennyttige fond, lyder dén beskrivelse ikke helt forkert. Posten besiddes i dag af Lars Rebien Sørensen, en »bramfri general« med vestegnsdialekt, masser af visioner og ingen til at kontrollere sig. Kristan Villesen tegner et portræt af manden, der har helt utrolig meget magt og hele tiden får mere. Er det et problem? 

Vi skal også tale om en russisk kvinde, der var politisk aktiv i Liberal Alliance og siden hen i fredsbevægelsen – betalt af Moskva. For den russiske stat finansierer nemlig en påvirkningskampagne, der bruges til at sprede propaganda og præge holdningen til krigen i Ukraine i den danske befolkning. Det afslører lækkede dokumenter fra den statslige russiske fond Pravfond, som DR og Information er kommet i besiddelse af. Sebastian Gjerding og Bo Elkjær fortæller. 
 

Og så kommer chefredaktør Rune Lykkeberg forbi for at tale om situationen i Gaza, hvor næsten en halv million palæstinensere er på kanten af en sultkatastrofe, efter at Israel har blokeret for adgang til nødhjælp i over to måneder. Men der bliver også tid til at tale om de politiske bevægelser, der trods alt sker i Europa i retning af at øge presset på den krigsførende nation.

Magtkampen i Novo, russiske påvirkningsagenter og øget pres på Israel

Terningerne er kastet. Et flertal i Folketinget har nu vedtaget en rigsretstiltale mod Inger Støjberg for hendes ulovlige instruks om adskillelse af asylpar. Og debatten gik ikke stille for sig.

Ulrik Dahlin og Anton Geist taler i denne episode af podcasten Støjbergs instruks om den heftige folketingsdebat om tiltalen og fokuserer især på Dansk Folkeparti og Nye Borgerliges forsvar for Inger Støjberg – samt på hovedpersonens egen tale, som hun leverede som den sidste deltager i debatten fra Folketingets talerstol.

Og så vender de en ting, som begge har bemærket: Det er altså ikke et imponerende vidensniveau om sagen, folketingsmedlemmerne lægger for dagen.

Ulrik Dahlin og Anton Geist har været med til at grave sagen ud journalistisk inden nedsættelsen af kommissionen. De har fulgt kommissionens afhøringer, og nu følger de rigsretsprocessen tæt, både i avisen og i denne podcast.

Støjbergs instruks: Sådan forløb den ophedede debat, da Folketinget sendte Inger Støjberg i rigsretten

Har du hørt det? Der er en fejde i gang! En litterær en af slagsen. Og den handler om … Glostrup! 

For nylig lagde Gyldendals litterære chef, Simon Pasternak, et digt af Henrik Nordbrandt på Facebook som en lille appetizer op til udgivelsen af digterens nye digtsamling. Heri hedder det i de indledende strofer:

»Der er ord, der er værre end ordet Glostrup.
Der er steder, der er værre end stedet Glostrup.
Der er dage, der er værre end den sidste
dag i august på et busstoppested
lidt uden for Glostrup.«

Det fik hans digterkollega Thomas Boberg til at reagere ved at skrive et moddigt om Glostrup i Information, der så igen fik hans kollega Morten Søndergaard til at svare med et digt, som så inspirerede forfatter Merete Pryds Helle til at give hendes poetiske Glostup-replik. Og denne fredag hører vi så fra en, der mener at vide, at Glostrup er et rigtigt sted, hvor folk faktisk bor.

Sikke en fest, tænkte litteraturredaktør Peter Nielsen, der kommer i studiet og fortæller om den litterære fejdes dramaturgi.

Jeg taler også med Christian Bennike i Bruxelles om Emmanuel Macrons kontroversielle lov om ’respekt for republikkens principper’, der blev vedtaget i den franske Nationalforsamling tirsdag. Loven blev udformet i efteråret og fik luft under vingerne, da historielæreren Samuel Paty i oktober blev halshugget på åben gade af en ung jihadist, fordi han havde vist tegninger af profeten Muhammed i sin undervisning. Loven er blevet kaldt racistisk af venstrefløjen og for blød af højrefløjen. Spørgsmålet er, om den overhovedet vil virke.

Sidst, men ikke mindst, kommer Rune Lykkeberg i studiet og har sig en optur over menneskets evindelig søgen efter svar på de store mysterier, og at vi vil rejse med 20.000 km i timen for at finde dem.

Er der liv på Mars? Er der poesi i Glostrup?

Vanen tro er chefredaktør Rune Lykkeberg taget op til Odsherred for at besøge sin gamle ven og mentor Bo Lidegaard for at vende nogen af de mest presserende spørgsmål om verdenssituationen i en sommerudgave af Radio Information.

I dette års samtale taler de to gode venner særligt om kampen for denne grønne omstilling, som Lykkeberg oplever bliver bremset af kræfter, der mener, at omstillingen går for hurtigt. Her fortæller Bo Lidegaard blandt andet om hans perspektiver på, hvad der for den grønne omstilling til at halte, og hvorfor han oplever, at ungdommen i dag begår de same fejltrin, som hans egen generation. 

I samtalen spørger Lykkeberg også Bo Lidegaard om, hvordan man skal forstå Kinas rolle i verden, både når det kommer til krigen i Ukraine, og dannelsen af særligt børn i de vestlige lande. I det sociale medie TikTok ser Lidegaard på sin vis en større udfordring imod Vesten end klimakrisen. Med TikTok tager Kina kontrol om vores børns bevidsthed, mener Lidegaard.

Bo Lidegaard: Kinas kontrol med vores bevidsthed er på sin vis værre end klimakrisen

Radio Information handler i denne uge om drabet på nødhjælpsarbejdere i Gaza. Om den måde, den fossile energi har skabt vores forestillinger om at være et moderne menneske på. Og om den tyske filosof Immanuel Kant, der fylder 300 år – og dét skal fejres!

 

Hvem var den eneste, som Kant havde et portræt af på væggen i sit hjem i Königsberg? Hvilken hobby var Kant så god til, at han eftersigende tjente penge på at undervise i den? Og hvilket berømt øgenavn fik Immanuel Kant tildelt af Friedrich Nietzsche?

De spørgsmål og mange flere kan du i den kommende tid få besvaret, når Information fejrer den tyske filosof med manér – og nå ja, du vil også kunne læse en masse kloge mennesker udlægge hans erkendelsesteori, gennemtrawle hans moralfilosofi og beskrive hans æstetik i avisen. Men vi starter med en optur fra Rune Lykkeberg her i Radio Information. 

Og så skal det handle om situationen i Gaza efter drabet på syv nødhjælpsarbejdere fra organisationen World Central Kitchen. Det israelske forsvar har forklaret, at angrebet var »en fejl«, men omstændighederne efterlader mistanke om, at israelske soldater gennemfører angreb på et alt for tyndt grundlag og i alt for høj grad er parat til at acceptere civile tab. Anton Geist analyserer. 

Og så er vi i Børn af solen, vores serie om energiens historie, nået til den måde, den fossile energi har formet vores kultur og det moderne menneskes syn på sig selv på – med en samlet betegnelse 'petrokultur'. Johanne Pontoppian Tuxen fortæller. 

Ps. Kom d. 22 april og vær med til at synge ’Og når du hjem fra skole går. Hurra, hurra, hurra!’ for Immanuel Kant. Tilmeld dig her.

Optur over Immanuel Kant

Ugens Radio Information handler om enden for en af verdens mest grusomme despoter, Bashar al-Assad. Om drabet på Manhattan, der har pustet til vreden mod et ulige og ineffektivt sundhedssystem i USA. Og om årets tendenser i den danske kunstverden
 

Indtil han pludselig blev væltet, forekom han uovervindelig. Således falder autoritære regimer som regel, forklarer Rune Lykkeberg, og sådan gik det også med Syriens diktator Bashar al-Assad. Hvis noget nogensinde skulle give anledning til en optur, er det det. 

Onsdag i sidste uge blev Brian Thompson, 50-årig familiefar og chef for det gigantiske forsikringsselskab United Healthcare, likvideret ved højlys dag, på åben gade på det centrale Manhatten. Den hætteklædte mand, der affyrede de dræbende skud, hedder Luigi Mangione, og han blev øjeblikkeligt en slags folkehelt på internettet, hvor brugere af det dybt ulige og ineffektive amerikanske sundhedssystem nu deler historier om deres møde med forsikringselskaberne. Mathias Sindberg fortæller historien.

Kunstredaktør Maria Kjær Themsen er på besøg til den årlige gennemgang af dansk kunst. I 2024 handlede det bl.a. om det manglende ansigt på Grevinde Danner-monumentet, om irriterende AI-kunst og om kilden til alt liv, der endelig har fundet vej til dansk kunst: solen. Lyt med sidst i programmet og få evt. også lidt inspiration til, hvor du og dine kan blæse julehovederne igennem med kunst i ferien.

Mordet, der har sat fokus på det amerikanske sundhedssystem

Denne uges Radio Information handler om, hvordan udviklingen i Syrien påvirker flygtningenes status i Europa. Vi er med på en lytter, når frivillige hos Ældretelefonen taler med ældre om livet, døden og hverdagens op- og nedture. Og så anbefaler vi årets bedste bøger
 

Omkring 3.500 ældre har benyttet sig af den nye den anonyme samtalelinje Ældretelefonen, siden den åbnede i sommer. Her sidder 15 frivillige klar i deres hjem til at besvare opkald fra ældre mennesker, der har brug for en at tale med. Om deres bekymringer og sorger, men også bare en at vende hverdagens små observationer med. Ida Nygaard Espersen har fået lov til at lytte med. 

Vi får også besøg af vores to litteraturkritikere Lone Nikolajsen og Bodil Skovgaard Nielsen, som hver har taget en stak bøger med. De bøger, som har gjort størst indtryk på dem i år, og som de derfor mener, at du skal læse i julen eller give til en, du holder af, og som holder af at læse. Hør, hvorfor Jonas Eika, Liv Duvå, Fine Gråbøl og Matias Faldbakken har skrevet nogle af årets bedste bøger.

Og så skal det handle om, hvor udviklingen i Syrien efterlader de omkring 13 millioner mennesker, der siden borgerkrigens begyndelse i 2011 er blevet sendt på flugt. For over hele Europa er asylbehandlingerne sat i bero og flere steder, herunder i Danmark, diskuteres det, om de, der har fået asyl, skal sendes hjem. Chefredaktør Anton Geist fortæller.

De syriske flygtninge, årets bedste bøger og samtaler i alderdommen

I denne nytårsudgave af Radio Information ser kulturredaktør Anita Brask Rasmussen og chefredaktør Rune Lykkeberg tilbage på året og forsøger at uddrage nogle erkendelser, vi kan tage med os ind i det nye
 

Nytåret er statustid. Og fordi 2024 har været et ekstra udfordrende et af slagsen, har vi fundet det nødvendigt at køre det helt tunge skyts frem. Årets nytårsudgave af Radio Information – den du hører, mens du koger fonden eller bare går en tur – har derfor besøg af både kulturredaktør Anita Brask Rasmussen og af chefredaktør Rune Lykkeberg.

Sammen gennemgår de året og fremhæve begivenheder i den store verden, herhjemme og i kulturen, som de synes afstedkom vigtige erkendelser. Vi skal (selvfølgelig) til USA, hvor det kan undre, at Demokraterne klamrer sig så desperat til magten, at de ikke evner at forstå, hvad der sker omkring dem. Men vi skal også tale om den grønne kapitalisme, der er kollapset med så stort et brag, at de mest vulgære marxistiske forudsigelser viste sig sande. Om den grønne trepart, der nok havde problemer, men som satte gang i en frugtbar debat om, hvad vi vil med vores lands areal. Og om Mette Frederiksen, der igen er blevet en slags rød.

Og så anbefaler Anita podcasten Vi blev statens børn, om en skole for blinde børn og dilemmaerne i velfærdsstaten, mens Rune fortæller, hvorfor han altid finder trøst i B.S. Ingemanns Dejlig er Jorden. Helst sunget af Caroline Henderson i en kirke. Men sgu da også den med Gasolin.

Radio Information ønsker dig et rigtig godt nytår!

Nytårsudgave: 2024 blev året, hvor de mest vulgære marxistiske analyser fik ret

Årets første Radio Information handler om statsministerens nytårstale, om Elon Musks støtte til den europæiske højrefløj og om grev Dracula, hans grimme fætter grev Orlok og alle de andre vampyrer i filmhistorien.
 

»Det udstiller både statsministerens begrænsninger og udfordringernes omfang, at Mette Frederiksen ikke talte om de store trusler mod Danmarks forretningsmodel, forsvarsalliancer, rigsfællesskab og verdensorden,« skriver Rune Lykkeberg i sin analyse af statsministerens nytårstale. Han er i studiet og uddyber. Og giver kongen et (regulært) kærligt ord med på vejen. 

Og så skal det handle om Elon Musk. »Kun AfD kan redde Tyskland,« skrev techoligarken i et debatindlæg i den tyske avis Welt am Sonntag. Elon Musk fortsætter dermed sin støtte til højrenationale partier uden for USA – en støtte, som sidste år kom både den italienske og den britiske højrefløj til gode. I Tyskland er reaktionerne på, hvad der opfattes som utidig indblanding i valget til februar, voldsomme.

Samtidig hjemme i USA har Elon Musk lagt sig ud med store dele af MAGA-baglandet med sine bud på en indvandringspolitik, der byder højtuddannede fremmede velkommen. Mathias Sindberg er i studiet og tager temperaturen på Trump og Musks nye bromance. 

Og så skal vi i biografen med filmredaktør Christian Monggaard. Tag hugtænderne på og kom med på den helt store – og lidt uhyggelige – tur med filmbussen tilbage til stumfilmen Nosferatu fra 1922 og gennem filmhistorien med de klamme, de sexede og de totalt fjollede vampyrer – selvfølgelig alt sammen i anledning af premieren på Robert Eggers nye Nosferatu-film.

En trusselstung nytårstale, en dragende vampyr og en tech-oligark på europaturné

Fremover skal du høre Langsomme samtaler om verdenssituationen i podcastens egen kanal. Søg på ‘Langsomme samtaler’ i din podcastafspiller.

Kære lytter

Den amerikanske digter Claudia Rankine har skrevet en fantastisk bog, som er et lille stykke fælles amerikansk virkelighed. Hun har opsøgt de mennesker, hun ellers ikke taler med, og skrevet ned, hvordan hun selv oplevede møderne. Det har hun sendt til de andre, som så har svaret og reflekteret over deres oplevelse af mødet.

Der var ubehag, frustrationer og misforståelser i disse møder. Men øvelsen for Rankine var at blive i situationen alligevel og danne fælles forståelser af, hvordan verden er.

Det kan godt være, det ikke lyder af så meget. Men måske er det netop det, vi har brug lige nu. At undersøge vores møder med andre mennesker, skabe langsomme fælles forståelser og knytte nye bånd til hinanden.

Claudia Rankines bog, Just Us, som er resultatet af disse anstrengelser er en af de mest interessante, inspirerende og opbyggelige refleksioner, jeg har læst over, hvordan vi skal sætte verden sammen i fællesskab.

Hun forklarer i denne samtale, hvordan hun skrev bogen, hvorfor hun havde behov for at gøre sig fri af akademiske begreber om hvid sårbarhed og hvide privilegier, hvorfor der har været behov for at rive statuer ned, og hvorfor hun blev taknemlig, da hun hørte Joe Bidens indsættelsestale.

Jeg håber, du vil få lige så stor fornøjelse af lytte til samtalen, som jeg havde af at kunne stille alle mine spørgsmål til Claudia Rankine. Og høre hendes svar.

Rune Lykkeberg

Bonuspodcast: Claudia Rankine fortæller, hvordan vi skaber fælles virkeligheder i en verden, som er gået i stykker

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...