App Store

Google Play

DK - Details page - Device banner - 894x1036

Nyd den ubegrænsede adgang til tusindvis af spændende e- og lydbøger - helt gratis

Lyt når som helst, hvor som helst 

Hans Erik Havsteen og Anders Olling

Historiepodcasten Kongerækken består af Hans Erik Havsteen og Anders Olling. Sammen har vi siden 2015 formidlet historie via podcast, foredrag, i bøger og som magasinredaktører. Lyt med!

Kongerækken

Vi runder vores serie om blindhedens historie af med en helt anden form for blindhed, nemlig ordblindhed.

Begrebet ordblindhed har været kendt siden slutningen af 1800-tallet, men fænomenet er naturligvis ældre. For mens vi har flere tusind breve fra Christian 4., så findes der næsten intet fra hans fars, Frederik 2.s, hånd. Hvordan kan det være? Det skyldes naturligvis, at den succesrige renæssancekonge led af ordblindhed, længe før ordet fandtes. Det var dog tilsyneladende ingen forhindring for hans ageren som konge, selvom det gav anledning til en del problemer i hans barn- og ungdom. 

Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.

Blindhedens historie 6: Blind på nye måder

I disse år er der stort fokus på Danmarks omsorgsvæsen i perioden 1930-80, og det har ikke skortet på kritik af socialdemokraten K.K. Steinckes socialreformer i 30’erne og de institutioner, der opstod i denne periode. Og det da heller ingen dans på roser at være barn på statens blindeinstitutter i denne periode.

Erindringer fra livet på statens blindekostskole ved Kalundborg kredser i hvert fald om stor sorg over at være sendt på børnehjem eller kostskole som helt lille. Og i vidnesbyrdene fra tidligere elever på skolen kan man støde på en hård tilværelse med vold og pædagogik, der bestemt ikke ville gå an i dag. 

I 1960'erne sagde børnenes forældre fra, og det indledte en udvikling, hvor man prioriterede, at børn med blindhed og synsnedsættelse blev inkludereret i folkeskolen. Spørgsmålet er så, om den almindelige folkeskoles blindepædagogiske evner er tilstrækkelige?

Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.

Blindhedens historie 5: Livet på institution

Det var bestemt ikke luksuriøse forhold, elverne på Danmarks første blindeinstitut blev tilbud. De opholdt sig i det samme rum til både overnatning, undervisning, arbejde og ophold i øvrigt, og det blev så tidligt som i 1820’erne anset for at være et problem. 

Derfor tager staten over i 1850’erne, og den smukke skole på Kastelsvej i København bliver opført. Nu hedder institutionen Det Kongelige Blindeinstitut, og målet er især at styrke elevernes boglige egenskaber, men snart løb tiden også fra den nye skole. 

I 1898 slog skolen på Refnæs i Kalundborg derfor dørene op, og nu kunne også de 6-7-årige med synsnedsættelse og blindhed komme i skole. Men den gamle forstander holder stædigt fast i bogstavsrelieffer og det stod i vejen for den punktskrift, som blinde bruger i dag. 

Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.

Blindhedens historie 4: Staten tager over

Det franske blindeinstitut i Paris blev en inspiration for det øvrige Europa, og i 1805 kom danskere på besøg og tog ideerne med tilbage til Danmark. 

I 1811 blev dørene slået op i et privat blindeinstitut under den såkaldte Kjæde-Orden. Men det blev en spæd start. Der var plads til blot 12 elever.

Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.

Blindhedens historie 3: Virksomhedens og trøstens bolig

Længe var flertallet af blinde henvist til et liv med tiggeri, men i oplysningstiden begyndte der at ske noget.

Den blinde komponist og sangerinde Maria Theresia Paradis (som i øvrigt udviklede sin egen form for punktskrift) skabte opmærksomhed om blindesagen, og det var med til at bane vejen for den første moderne institutioner for blinde i Paris i 1785. Nu skulle blinde lære at forsørge sig selv.

Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.

Blindhedens historie 2: Blindt potentiale

I en serie på seks afsnit dykker Kongerækken ned i blindhedens historie - en kulturhistorie, som i den grad fortæller meget om samfundet og synet på marginaliserede grupper gennem tiden.

Vi begynder i antikken, hvor blinde skikkelser spiller en rolle allerede i den allertidligste europæiske litteratur.

Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.

Blindhedens historie 1: Stakkel eller geni?

Oftest forbinder vi korstogene med Mellemøsten, men det foregik mange steder, både på vore breddegrader i Østersøen og i Spanien. 

For mens korstogsbevægelsen mistede grebet om Det Hellige Land, så opnåede man store sejre under og reconquistaen på den Den Iberiske Halvø samt Valdemar Sejr i Baltikum.

Men efterhånden som middelalderen skred frem, blev det stadigt sværere at forene kristenheden i et stort, fælles projekt. Og 1500-tallets splittelse mellem protestanter og katolikker blev det endelige dødsstød for den engang så stærke korstogsbevægelse.

Korstogene 4: Korstog alle vegne

I anden halvdel af 1100-tallet var korsfarerstaterne i Mellemøsten presset af en ny mægtig fjende, Saladin, der havde samlet den muslimske verden. Samtidig prægede indre splid magthaverne i Jerusalem og hjælpen fra Europa var ikke lige så stabil som tidligere. 

Alligevel rystede det hele den kristne verden, da Jerusalem blev erobret af Saladin i 1187.

Korstogene 3: Saladin og Richard Løvehjerte

Med oprettelsen af de nye korsfarerstater i Mellemøsten havde muslimer fået en fælles fjende at bekæmpe. Så mens teorierne om retfærdig krig blev videreudviklet af Bernhard af Clairvaux i Vesteuropa begynder muslimerne at føre jihad mod korsfarerstaterne...

Korstogene 2: Den retfærdigste krig

I 1099 indtog korsfarerne den hellige by Jerusalem på det første af en lang række korstog op gennem middelalderen. 

Men hvad er et korstog overhovedet, og hvorfor indledte man et frontalløb mod muslimerne i lige i 1090'erne, når nu islam på det tidspunkt havde udgjort en trussel mod kristenheden i århundreder?

Blindhedens historie 4: Staten tager over

Lyt når som helst, hvor som helst

Other podcasts you might like ...